Folkeskolereform
3   11

Følgeforskning: Lærerne er godt i gang - pædagogerne underviser mere, selvom få føler sig rustede til det

Lærerne oplever ikke reformelementer som store ændringer. Til gengæld angiver kun 27 procent af pædagogerne, at de i høj eller meget høj grad føler sig rustede til at indgå i undervisningen.

"Lærerne oplever ikke en stor udvikling i forhold til de centrale elementer i en længere og mere varieret skoledag, mens pædagoger har fået nye roller".

Sådan lyder hovedkonklusionen i den rapport, der stiller skarpt på lærere og pædagogers oplevelse af folkeskolereformen, som i dag bliver udgivet af VIVE - Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd.

Det er dermed tredje gang følgeforskningen offentliggøres.

For lærerne gælder det, at lærernes implementering af reformelementerne som udgangspunkt er forholdsvis højt på forhånd.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det skal forstås på den måde, at lærerne allerede forud for folkeskolereformen havde et stort fokus på ro og orden, brug af Fælles Mål, variation i undervisningsformer, faglighed og trivsel, feedback til eleverne, teamsamarbejde og pædagogisk faglig sparring samt anvendelse af støtte", skriver forskerne i rapporten, som giver overblik på en række udvalgte områder:

Ro og orden

"Analysen viser, at hovedparten af lærerne oplever, at der er ro og orden i undervisningen. Der er desuden en tendens til, at lærerne oplever, at der er mere ro og orden i klassen, jo ældre børnene bliver". Konkret betyder det, at det tager længere tid, "før indskolingselever falder til ro, der er mere forstyrrende støj i undervisningen, og indskolingslærerne afbryder i højere grad undervisningen for at løse konflikter blandt eleverne".

Brug af Fælles Mål

Lærere, som bruger Fælles Mål i undervisningen "gør det forholdsvis systematisk", skriver forskerne. Det betyder:

"Det vil sige, at de nedbryder målbeskrivelser i Fælles Mål til konkrete mål for eleverne, gennemfører undervisningen med udgangspunkt i Fælles Mål og evaluerer elevernes udbytte af undervisningen i forhold til Fælles Mål. Det gælder for lærere i såvel indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen", står der.

I rapporten forholder forskerne sig ikke til, om det er den igangværende reelle forenkling af Fælles Mål og hele debatten om læringsmålstyret undervisning, der er årsagen, men de konstaterer blot, at Fælles Mål bliver brugt mindre:

"Mens der i 2016 var sket en signifikant stigning i lærernes brug af Fælles Mål siden 2014, er der det sidste år (fra 2016 til 2017) igen sket et fald. Denne udvikling gør sig gældende i både indskoling, mellemtrin og udskolingen".

Variation i undervisningsformer

"Generelt varierer lærerne i høj grad deres undervisning mellem tavleundervisning, gruppeopdelt undervisning, undervisning i makkerpar, individuel undervisning m.m. Således benytter lærerne flere forskellige undervisningsformer. Det gælder lærere i både indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen", står der i rapporten - hvor det også fortælles, at variationen i undervisningen er forholdsvis stabil, og at der ikke er forskel på tværs af klassetrin.

Åben skole

"Lærerne benytter kun til en vis grad elementerne i den åbne skole", står der i rapporten, som fortsætter:

"Der er en tendens til, at jo ældre eleverne er, des mere benytter lærerne sig af tilbud i den åbne skole. Det indebærer, at de i højere grad har besøg af en voksen udefra, tager eleverne med på besøg uden for skolen, og at undervisningen i højere grad foregår uden for skolen. Udskolingslærere bruger således i højere grad elementerne i den åbne skole, end det er tilfældet for indskolingslærere og til en vis grad også for lærere på mellemtrinnet".

Brug af it

Lærerne bruger forholdsvis ofte apps, digitale bøger eller andre digitale læremidler i undervisningen, og de tilrettelægger ofte undervisningen, så eleverne skal bruge internettet til at søge informationer, står der i rapporten.

Det fremgår også, at der i særlig grad bruges it i udskolingen.

"Sammenlignet med 2015 er der sket en positiv udvikling i lærernes brug af it i undervisningen. Denne udvikling er primært sket i udskolingen og på mellemtrinnet, mens der over tid ikke er forskel på, hvor meget indskolingslærerne anvender it i undervisningen", fremgår det endvidere.

Motion og bevægelse

"Typisk inddrager lærerne motion og bevægelse i deres undervisning to til fire gange om ugen, og hovedparten af lærerne (74 %) inddrager i 2017 motion og bevægelse i deres undervisning mindst en gang om ugen", konkluderer rapporten, hvor det også beskrives, at "de fleste læreres erfaring desuden er, at eleverne bliver mere læringsparate, når de får motion og bevægelse i undervisningen".

I rapporten fremgår det, at udskolingslærerne efterspørger kompetencer på området. Desuden er der "en lille tendens til, at lærerne inddrager motion og bevægelse i undervisningen i mindre grad i 2017 end 2015".

Fokus på faglighed og trivsel hos eleverne

Lærerne har generelt et stort fokus på elevernes faglighed. Og det er større, des ældre eleverne er. Men:

"Siden 2015 er der sket et mindre fald i lærernes fokus på faglighed. Det er særlig grad tilfældet i indskolingen, hvor der er sket et signifikant fald i lærernes fokus på faglighed. En tilsvarende udvikling ses ikke blandt lærere på henholdsvis mellemtrinnet og i udskolingen".

Om trivsel skrives det:

"Lærernes fokus på trivsel er meget højt. Stort set alle lærere (94 %) svarer, at de i deres daglige arbejde lægger meget vægt på at øge elevernes trivsel".

Feedback til eleverne

I afsnittet om "feedback til eleverne" opsummerer forskerne, hvordan det er intentionen, lærerne bør arbejde med reformen:

"Det er tanken, at test, elevplaner, feedbacksamtaler og elevvurdering skal understøtte lærernes arbejde med systematisk og løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen", står der.

Og det hovedparten af lærerne bruger også resultater fra nationale test "i deres vurdering af den enkelte elev, oplever at elevplanen er et redskab, der understøtter elevernes læring, og oplever, at elevplanen er et godt udgangspunkt for dialog med forældrene om elevernes faglige udvikling", står der.

Men test og elevplaner er i tilbagegang:

"Fra 2015 til 2017 har der været et fald i lærernes brug af test og elevplaner. Denne udvikling er sket på tværs af klassetrin og derfor både indskoling, mellemtrin og udskoling", står der.

Undervisningsdifferentiering

Resultaterne i rapporten viser, at lærerne gør meget brug af undervisningsdifferentiering:

"Således giver de ofte supplerende opgaver til særligt dygtige elever, de varierer deres arbejdsformer for at tilgodese forskellige elevers behov, og de tilrettelægger undervisningen i forhold til målene for de enkelte elever. Undervisningsdifferentiering er særligt udtalt blandt lærere i indskolingen og i mindre grad for udskolingslærere", står der, uden at der er sket en udvikling siden 2015.

Lærersamarbejde og pædagogisk faglig sparring

Reformen og den nye brug af tilstedeværelse på skolerne havde den intention, at samarbejdet skulle forøges. I rapporten står der:

"Lærerne samarbejder i høj grad med kollegaer. Således diskuterer de ofte undervisning, pædagogiske metoder og elevernes udbytte af undervisningen med deres kollegaer. Der er en tendens til, at indskolingslærere i lidt højere grad end lærere på mellemtrinnet og i udskolingen samarbejder med deres kollegaer", står der, før det fortælles, at andelen af lærere, der samarbejder med kollegaer er steget fra 2015 til 2017.

Anvendelse af ekstra støtte i undervisningen

Reformen har blandt andet til hensigt at mindske betydningen af social baggrund.

"Et middel til at nå dette mål kan være at understøtte de socialt svage elever ved at tilknytte ekstra personale i en del af undervisningstiden", står der i rapporten, som kan fortælle, at det ikke er en metode, der benyttes ret meget:

"At der indsættes ekstra støtte i klasserne, er ikke det typiske billede. Således er det forholdsvis få lærere, der oplever, at der inden for de seneste fire ugers sammenhængende undervisning har været tilknyttet flere lærere/pædagoger/andre ressourcepersoner i nogle eller alle timer", står der.

Støtten bruges mest i indskolingen, og der har ikke været nogen udvikling fra 2015 til 2017.

Pædagogernes kompetencer, rolle og samarbejde

Med folkeskolereformen har pædagogerne fået en ny og mere fremtrædende rolle i skolen, og der er blevet ansat flere pædagoger i folkeskolen, men hvad er pædagogernes opgaver i skolen?

Der konkluderes i rapporten:

"Pædagogernes tre mest hyppige opgaver i forbindelse med undervisningen i 2017 er: At bidrage til undervisningens gennemførelse, trivselsrelateret støtte og gennemførelse af aktiviteter med bevægelse i undervisningen. De tre mindst hyppige opgaver er evaluering af elevernes læring, evaluering af undervisningen og specialpædagogisk støtte".

Sammenlignet med 2015 deltager pædagogerne i 2017 "i signifikant højere grad i planlægning af undervisning, gennemførelse af undervisningen og i klasseledelse. Pædagogerne synes dermed at have fået flere og mere undervisningsrelaterede opgaver".

Senere i rapporten kan man læse, at pædagogerne er blevet spurgt til, i hvilken grad de føler sig rustede til at indgå i undervisningen. Her fremgår det:

"Pædagogernes vurdering af egne kompetencer er meget forskellige. Lidt over en fjerdedel af pædagogerne (27 %) angiver, at de i høj eller meget høj grad føler sig rustede til at indgå i undervisningen, mens en tilsvarende andel (25 %) svarer, at de i lav eller meget lav grad føler sig rustede til at indgå i undervisningen. Desuden er der 3 % af pædagogerne, som slet ikke føler sig rustet".

Den sidste gruppe på cirka 45 procent af pædagogerne har svaret, at de "i nogen grad", føler sig rustede til at indgå i undervisningen. Oplevelsen af egne kompetencer er stort set uændret fra 2015 - 2017.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.870 andre er allerede tilmeldt