Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

 

(8.524 følger) Se alle medlemmer
Elevplaner
0   17

Specialskole korter elevplaner ned for at styrke elevernes læring

Nogle fyldte 30 sider, andre var mere kortfattede, men uanset længde fyldte elevplanerne ikke meget i hverdagen på Nørrebjergskolen i Odense. Nu har skolen udviklet en skabelon, som gør det lettere at sætte læringsmål for elever på niveau med førskolebørn.

Det kan være svært at se meningen med skolen, når elevens kognitive udviklingsniveau aldrig vil overstige etårsalderen. Eller når andre elever taber i udvikling, fordi deres epilepsianfald er hårde ved hjernen. Derfor besluttede ledelsen på Nørrebjergskolen i Odense for nogle år siden at øge opmærksomheden på, hvorfor skolen med 141 elever er sat i verden. Målet var at opdatere lærere og pædagoger på skolens formål, vision og kerneopgave.

"Vi ville have større fokus på det, elevene skal lære. Vi skrev elevplaner en gang om året og havde tradition for at lave dem vidt forskellige, men de fyldte ikke meget i hverdagen, så vi havde brug for at sætte læringsmål på en anden måde", fortæller skoleleder Simon Bay Andersen.

Artiklen fortsætter under banneret

Det dur ikke med vidt forskellige elevplaner

Nørrebjergskolen søgte hjælp hos Thyrre Sørensen Consulting, som kender til elevgruppens udviklingsniveau og har lavet en model til faglig refleksion. Ved hjælp af den så lærere og pædagoger både på eleverne og på deres egen indsats. Det stod blandt andet klart, at det ikke dur med vidt forskellige elevplaner.

Sådan ser den nye elevplan ud

Side 1: Elevdata som navn, skolestart, klasse, klassetrin, familieforhold og elevkarakteristik med diagnoser, hjælpemidler og pædagogiske test.

Side 2: 'Værd at vide' med plads til at beskrive, hvem eleven er: Hvad er eleven glad for, hvad har han behov for af medicinering, hvordan er hans spisevaner, sprog og adfærd, og hvordan møder man ham på en hensigtsmæssig måde? Det kan for eksempel være med korte sætninger.

Side 3 og 4: Læreren beskriver op til fire kompetencemål i henholdsvis:

  • Personlig udvikling og sociale kompetencer.
  • Dansk.
  • Matematik.
  • Natur og teknologi.
  • Idræt
  • Kulturelle udtryk, billedkunst og musik.

Målene er afstemt efter, om eleven kognitivt er:

  • På vej til fire måneder.
  • På vej til otte måneder.
  • På vej til 14 måneder.
  • På vej til to år.
  • På vej til tre år.
  • På vej til frem år.
  • På vej til 1. klasse.
  • På vej til 3.-4. klasse.
  • På vej til 5.-6. klasse.

For en elev, som er på vej mod to år, kan et mål i dansk være, at eleven bliver i stand til at etablere sproglig kontakt.

Læreren går fra mål til faglighed ved at fastsætte elevens nuværende niveau med et kryds i enten:

  • Kan ikke.
  • Kan med hjælp.
  • Kan næsten selv.
  • Kan.

I en boks ved siden af elevens mål og nuværende niveau beskrives færdigheds- og vidensmålene. I dansk kan det være et mål for en elev, som kognitivt er på vej mod toårsalderen, at undervisningen understøtter, at 'eleven vender blikket til og fra en voksen i en leg med kontakt', eller at 'eleven anvender enkelte ord til at udtrykke behov og ønsker som 'mad' og 'op' med omkring 50 forskellige ord'.

Der er plads til at skrive noter til hvert af de fire kompetencemål, men det begrænser sig til omkring 500 tegn for hvert mål.

"Nogle forældre var vant til elevplaner på 30 sider i indskolingen, men på mellemtrinet fik de 'kun' fem sider. Især de lange elevplaner indeholdt meget positive beskrivelser, og det gjorde det svært at se, hvad det egentlig var, eleverne havde behov for. Nu laver vi korte og præcise beskrivelser, for der er ikke længere plads til poesi", siger Simon Bay Andersen og understreger, at det ikke kun har handlet om at udvikle nye elevplaner. Målet har også været at opkvalificere personalet.

Hvert kompetencemål beskrives ud fra elevens udviklingsniveau

Den nye elevplan består af en side med elevens navn og øvrige data. På næste side er der plads til at beskrive eleven, for eksempel hans behov for medicinering, spisevaner, sprog og adfærd. Derudover er der afsat to sider til at dokumentere kompetencemålene i henholdsvis personlig udvikling og sociale kompetencer, dansk, matematik, natur og teknologi, idræt samt kulturelle udtryk, billedkunst og musik. Altså seks områder i alt.

For hver kompetence er der plads til at beskrive fire mål, som afstemmes efter den udviklingsalder, elevens kontaktlærer og kontaktpædagog vurderer, at eleven er på. Læreren kan krydse af, i hvilken grad eleven beherske et givent mål, og kan derefter beskrive, hvad undervisningen konkret skal understøtte. Det kan for eksempel være, at en elev, som kognitivt er på vej mod toårsalderen, skal lære at etablere sproglig kontakt. Konkret kan det betyde, at 'eleven vender blikket til og fra en voksen i en leg med kontakt', som det er beskrevet i skolens 73 sider lange oversigt over lærings- og udviklingsmål.

"Hos os handler dansk ikke om litteraturhistorie, men om at lære at kommunikere. Derfor har vi sammen med konsulentfirmaet brudt Fælles Mål ned, så vi går fra de overordnede mål i dansk til elevens konkrete niveau", fortæller Simon Bay Andersen.

I højre side af dokumentet står fagbeskrivelsen om sprog i dansk.

"Rambøll dokumenterede tidligere på året, at mange specialskoler tager udgangspunkt i aktiviteten fremfor i, hvad eleverne skal lære. Det vil vi væk fra, og fagbeskrivelsen skal hjælpe personalet med at holde fast i læringsmålet", siger Simon Bay Andersen.

Lærere går fra prosa til præcise beskrivelser

De fire mål i hvert af de seks kompetenceområder fastsættes ikke kun ved afkrydsning. Der er også plads til at skrive noter, men det begrænser sig til omkring 500 tegn for hvert mål.

"Det er nogle lærere udfordret af, fordi de er vant til at skrive langt, men vi arbejder på at skabe et fælles sprog om læringsmålene. Vi har indført et ugentligt mandagsbånd fra 15 til 16, hvor lærerne holder oplæg for hinanden om deres arbejde med kompetencemål og testredsskaber. Vi har også oplægsholdere udefra, og personalet får supervision af konsulentfirmaet om, hvordan de udfylder elevplanerne, så de går fra prosa til præcise beskrivelser", siger Simon Bay Andersen.

Personalet opdager hele tiden nyt om sig selv, for eksempel om hvor langt de har været fra at skyde sig ind på eleverne.

"Jo bedre vi er til at beskrive elevernes reelle niveau, desto bedre kan vi udvikle dem, så de bliver så dygtige, som de kan. Det fokus styrker vi med vores ændrede elevplaner", siger skolelederen.

Det kan være svært at se udvikling hos eleven

De nye elevplaner opdateres tre gange om året, og med krydser i et lærings- og dialoghjul angives det, hvor eleverne ligger i de seks udvalgte kompetenceområder. Man begynder indefra med 'kan ikke, og jo mere eleven kan, jo længere ud i kanten af hjulet kommer prikkerne. Det giver et hurtigt overblik over elevens udvikling.

"Forældrene udfylder også hjulet, så til skolehjemsamtalen kan lærere, pædagoger og forældre tale om, hvad de hver især ser hos barnet. Det giver forældrene en stemme i elevplanen og baner også vej for, at de gør en indsats derhjemme. Vores elever har i den grad nytte af, at de kan lære 24/7", siger Simon Bay Andersen.

Foreløbig bruger skolen elevplaner og dialoghjul til alle elever

Hagen ved læringshjulet er, at en elev let forbliver i samme udviklingszone fra gang til gang, fordi det tager lang tid for børn med et lavt kognitivt niveau at gøre fremskridt. Derfor er det særlig vigtigt, at lærerne udvikler deres kompetencer i forhold til at sætte endnu mere præcise udviklingsmål for eleven, understreger skolelederen.

"Vi drøfter stadig, om dialoghjulet skal være med i alle elevplaner, for hvis eleven ikke udvikler sig, flytter prikkerne sig ikke. Men de forældre, vi har mødt, er meget begejstrede for, at vi vil være dygtigere til at undervise deres børn, så foreløbig bruger vi elevplaner og dialoghjul til alle elever. Så kan det være, at vi senere bliver nødt til at droppe dialoghjulet for nogle elever, men vi giver ikke køb på elevplanerne". 

Du kan se eksempler på såvel kompetencemål som færdigheds- og vidensmål for elever på forskelligt kognitivt niveau via det øverste link. Det andet link henviser til skoleleder Simon Bay Andersens introduktion af de nye elevplaner til forældrene


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ