Fælles mål
0   4

Dokumentation af kognitivt svage elevers udvikling kræver nedbrydning af Fælles Mål

Djurslandskolen har elever med et kognitivt niveau, som det er svært at ramme med Fælles Mål. Det gør det også svært at måle elevernes udvikling. Derfor samarbejder skolen med OCN Danmark, som validerer uformel læring, om at nedbryde Fælles Mål.

Open College Network (OCN) er en metode til at give papir på det, man lærer udenfor skolen. Det kan være i ungdomsklubben, under en virksomhedspraktik, på en daghøjskole eller i grundskolen. Formålet er at sikre deltageren et troværdigt papir på sin læring, selv om den ikke kommer fra det formelle skolesystem.

Artiklen fortsætter under banneret

Specialskoler tager Fælles Mål i egen hånd

Specialskolernes elever er omfattet af Fælles Mål. Også selv om de kognitivt er på niveau med førskolebørn. Det har de to forrige undervisningsministre, Christine Antorini (S) og Ellen Trane Nørby (V), slået fast.

Alligevel er Undervisningsministeriet ikke kommet med bud på, hvordan Fælles Mål kan omsættes til forenklede læringsmål til elever med en kognitiv udvikling svarende til en alder på helt ned til få måneder. Det har fået skoler til at tage sagen i egen hånd. I denne miniserie fortæller vi om nogle af dem. Vi begyndte i København, fortsatte til Svendborg og er nu på Djursland.

Metoden handler også om at kunne dokumentere sin læring i små skridt og dermed få et bevis, som samler de dokumenterede færdigheder og kompetencer. Det benytter Djurslandsskolen i Ørum ved Grenaa sig af. Skolen samarbejder med OCN Danmark om at dokumentere læringen hos sine elever med et lavt kognitivt niveau i dansk og matematik.

Afdelingsleder Louise Treue er med til at nedbryde Fælles Mål i dansk.

"Vi tager udgangspunkt i Fælles Mål for børnehaveklasse til 2. klasse og i beskrivelser for god læseudvikling hos førskolebørn, da vi primært arbejder med læseudvikling: Fonologisk opmærksomhed, genkendelse af rim, identifikation af ord og lyde samt afkodning af ordbilleder og logoer. Måske kan eleven genkende et logo for mor eller et for toilettet", siger Louise Treue.

Progression kan beskrives gennem elevens glæde ved oplæsning

Programmet i dansk tager udgangspunkt i, at børn på vej til flydende læsning læser små lydrette ord.

Forenklede mål for ordafkodning

Udgangspunktet er De fælles forenklede mål i dansk efter 2. klassetrin. Målene splittes op i mindre delmål og delkompetencer (læringsresultater), så en elev har mulighed for at kunne dokumentere sin kunnen indenfor dele af danskfaget. Her er et eksempel på læringsmål og bedømmelse i ordafkodning:

Læringsmål: Eleven skal kunne læse enkelte ord ved hjælp af ordbilleder.

Bedømmelse: Eleven har opnået målet, eftersom han/hun kan læse mindst tre ordbilleder.

Læringsmål: Eleven skal kunne læse enkelte ord ved hjælp af lydering.

Bedømmelse: Eleven har opnået målet, eftersom han/hun kan læse mindst tre ord ved hjælp af lydering.

Læringsmål: Eleven skal kunne bogstaver.

Bedømmelse: Eleven har opnået målet, eftersom han/hun kan genkende enkelte bogstaver i personlige ordbilleder og som det næste kan navngive enkelte bogstaver i personlige ordbilleder.

Læringsmål: Eleven skal kunne logografisk læsning.

Bedømmelse: Eleven har opnået målet, eftersom han/hun kan genkende mindst tre logoer, og som det næste kan anvende mindst tre logoer i den rigtige sammenhæng (under kontinuerlig vejledning).

Læringsmål: Eleven skal kunne læse en enkelt sætning ved hjælp af ordbilleder.

Bedømmelse: Eleven har opnået målet, eftersom han/hun kan genkende mindst tre ordbilleder.

Læringsmål: Eleven skal kunne læse en enkelt sætning ved hjælp af lydering.

Bedømmelse: Eleven har opnået målet, eftersom han/hun kan læse en sætning med mindst tre ord ved hjælp af lydering.

Læringsmål: Eleven skal kunne læse en enkelt sætning.

Bedømmelse: Eleven har opnået målet, eftersom han/hun kan læse en sætning med mindst tre ord.

"Vi forsøger at beskrive progressionen i læsning ved for eksempel at arbejde med, hvor aktivt eleverne deltager i oplæsning. Viser eleven glæde? Eller genkendelse, hvis det er en historie, eleven har hørt før? Vi har elever, som vælger med øjnene, og vi kan give dem valgmuligheder ved at spørge, om de vil høre den ene eller den anden historie. Så fornemmer eleven, at hvis jeg siger ja, så sker det også. De vælger tit historier, som de før har haft glæde ved", siger Louise Treue.

Tilsvarende arbejder eleverne med krusedulleskrift i den helt tidlige skriftudvikling.

"Det kan være svært at skrive sig ud af rigtigheden af vores arbejde, men vi har et ansvar for at dokumentere, at der sker læring. Vi dokumenterer elevernes udvikling ved hjælp af video, både over for os selv og for forældrene, for det er vigtigt for dem, at deres barn lærer noget", siger Louise Treue.

Videooptagelserne bruges blandt andet, når skolen to gange om året har konference med forældrene. Det er en udvidet skolehjemsamtale, hvor de taler om barnets udvikling.

Skolen vil dokumentere elevernes udvikling grundigt

OCN Danmark holder sig normalt fra de fag, der ligger i afgangsprøverne, men Djurslandsskolen har elever med et så lavt kognitivt niveau, at det aldrig kommer på tale, at de skal til prøve. Men skolen opfylder stadig Fælles Mål, understreger Louise Treue.

"Vi beskriver i en årsplan, hvordan vi underviser i fagene, for vi skal opfylde folkeskoleloven og Fælles Mål. Samarbejdet med OCN handler om at dokumentere elevernes progression, og hvor langt de er nået efter 10. klasse. Vi er nødt til at dokumentere helt anderledes, end man gør i de nationale test og til afgangsprøverne, og derfor er vi nødt til at nedbryde Fælles Mål til de første skridt i læseudviklingen. Altså det, der ligger før skolen hos almene børn".

Det er vigtigt at dokumentere elevernes læring, og skolen vil gøre det ordentligt, tilføjer afdelingslederen.

"Det er et stort arbejde at bedrive målstyret undervisning for elever med et lavt kognitivt niveau. Det giver for eksempel ingen mening for en af vores elever, at hun skal træne sin lungekapacitet inden en operation. Men hun kan godt puste sæbebobler. Hun begynder med at puste én, og så sætter vi et kryds ud for én på en planche med sæbebobler. Derefter øver hun sig i at puste to, og hun skal gerne op på flere. Eleven ved, at hun øver sig i det, og vi kan dokumentere hendes progression".

Småpillerier giver vigtige perspektiver for elevernes liv

Djurslandsskolen har valgt at samarbejde med OCN Danmark, fordi virksomheden har programmer til for eksempel svært retarderede autister. De går helt ned til, hvad der gør dem glade, og om de kan være i lokale som andre.

"I et livsperspektiv er det en god kompetence at have, at man har lært at være sammen med andre. Det kan virke som småpilleri, men det er vigtigt for vores elevers liv", siger Louise Treue.

Djurslandsskolen har normaltbegavede elever med ADHD eller autisme, som går til afgangsprøve i fagene eller i dele af fagene. Elever med multiple handicap og generelle indlæringsvanskeligheder bliver fritaget, men skolen vil også gerne give dem et bevis på, hvad de kan.

Djurslandskolen

Djurslandsskolen er en specialskole i Norddjurs kommune for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, specifikke indlæringsvanskeligheder eller store social-kognitive vanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående og vedvarende specialundervisning. Skolen har cirka 125 elever fra børnehaveklasse til 10. klasse. Alle modtager et individuelt tilrettelagt skole- og fritidstilbud.

"Med et bevis kan de lokale STU'er se, hvad vores elever har været igennem, og så kan de tage fat derfra. Det kan være et step ud i en meningsfuld tilværelse med for eksempel et skånejob inden for ens interesse. Målet er, at alle vores elever slutter deres skoletid af med at få et afgangsbevis for deres læring", siger Louise Treue.

Specialskoler skal betale for at få adgang til programmet

Djurslandsskolen og OCN Danmark er ved at lægge sidste hånd på første udkast til programmet i dansk. Programmet skal bedømmes af fagfolk, hvorefter parterne mødes for at rette til. Når programmet er godkendt, kommer det til at ligge i en database hos OCN Danmark. Alle med licens får dermed adgang til det.

"Man opnår en licens ved dels at have vejledere, som har taget et to dages kursus hos OCN, dels ved at betale for de point, man udskriver. Så det er en udgift for skolen. Vi satser massivt på, at alle vores elever skal have et bevis, og derfor udskriver vi en del point til sommer. Det er et valg, vi har foretaget", siger Louise Treue.

Djurslandsskolen får ikke selv et økonomisk udbytte ud af udviklingsarbejdet.

"Specialskoler er kendte for at have ildsjæle, og motivationen ligger i, at det nytter at udvikle materialet, fordi det gør vores daglige arbejde lettere i forhold til dokumentation".

Louise Treue havde foretrukket, at Undervisningsministeriet havde hjulpet specialskoler med at holde deres elever med et lavt kognitivt niveau op mod Fælles Mål.

"Jeg havde gerne set, at ministeriet havde set behovet og var gået mere på opdagelse i det, så alle de gode kræfter kunne bruges på en gang. Vi holder fast i, at vores elever har krav på læring, men den skal tilpasses. Det behov har vist sig i hele landet", siger Louise Treue.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.122 andre er allerede tilmeldt