Specialundervisning
0   5

Elever i specialundervisning trives, men de kan lære mere

Langt hovedparten af eleverne i specialundervisning trives og møder en differentieret og varieret undervisning. Det viser en undersøgelse af specialtilbuddenes udvikling. Men skolerne har svært ved at omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål.

Landets specialtilbud arbejder generelt ud fra, at elevernes trivsel og sociale udvikling er forudsætninger for faglig udvikling. En nu undersøgelsen viser da også, at eleverne trives godt.

Særligt to forhold bidrager til elevernes trivsel, konkluderer rapporten fra det private konsortium Rambøll og professionshøjskolerne UCC og UC VIA.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det gælder for det første normeringen, som i gennemsnit ligger på en til to undervisere til fire til syv elever. For det andet tilbuddenes pædagogiske og didaktiske tilgang til målgruppen. Endvidere har nogle specialtilbud - særligt i forhold til de mest udfordrede elever - primært fokus på elevernes sociale udvikling og trivsel og sekundært på deres faglige udvikling", lyder det i sammenfatningen af undersøgelsen hovedpointer.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er en del af et fireårigt projekt, der hvert år frem til 2019 præsenterer rapporter.

Projektet ser på specialundervisningens organisering og på elevernes skoledag, undervisning, trivsel, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse. Svarene kommer blandt andet fra spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og udvalgte medarbejdere i samtlige specialundervisningstilbud. Derudover indgår analyser af cases fra ti tilbud.

Undersøgelsen giver således et statusbillede af specialundervisningen anno 2016 og fungerer samtidig som et nulpunkt i forhold til at kunne følge udviklingen i de kommende år. Målet er at skabe yderligere viden om, hvordan specialtilbuddene implementerer folkeskolereformen.

Rambøll, UCC og UC VIA, som gennemfører undersøgelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, afholder en stor konference i Aarhus om resultaterne på torsdag. 

Analysen af de nationale trivselsmålinger for elever i specialtilbud finder dog ikke belæg for, at der er sket en generel trivselsmæssig udvikling fra første til andet skoleår efter implementeringen af folkeskolereformen. Men den viser, at elever i specialskoler trives bedre end elever i specialklasserækker på en folkeskole.

Specialtilbud styrer i en vis grad efter et misforstået mål

Flere af folkeskolereformens elementer findes allerede i specialtilbuddene. Det gælder for eksempel differentierede og varierede læringsformer, understøttende læringsaktiviteter og bevægelse i skoledagen. Til gengæld har specialtilbuddene vanskeligt ved at omsætte Fælles Mål til læringsmål for elever, som har forudsætninger under et aldersvarende niveau.

"Specialtilbuddene har en lang tradition for at arbejde målstyret, men hovedsageligt med fokus på mål for elevernes sociale udvikling, herunder mål for deres deltagelse i undervisningen. Derimod er der kun i mindre omfang tradition for at arbejde målstyret med fokus på elevernes progression i de enkelte fag", lyder det i rapporten.

Undersøgelsen peger også på, at specialtilbuddenes brug af målstyret undervisning i en vis udstrækning er baseret på en misforståelse af, hvad der styres efter.

"Generelt ses en tendens til, at der opstilles mål for, hvad eleverne skal - for at signalere tydelighed og genkendelighed over for eleverne - mens der i mindre grad er mål for, hvad eleverne skal lære. Således bliver den målstyrede undervisning i specialtilbud primært aktivitets- og ikke læringsmålsstyret".

Brug for øget fokus på feedback til eleverne

Rapporten hæfte sig også ved, at specialtilbuddene kun i mindre omfang anvender systematisk feedback til eleverne på deres udvikling.

"Muligheden for styrket feedback er netop betinget af arbejdet med opstilling af læringsmål og målstyret undervisning, hvorfor det ikke overraskende kan konstateres, at specialtilbuddenes udfordring med at anvende Fælles Mål afspejles i arbejdet med feedback til eleverne. Videre kan det således antages, at specialtilbuddene kun i mindre grad (vil) lykkes med at udfordre eleverne via høje krav og tydelige læringsmål. På den baggrund giver undersøgelsen anledning til at betragte specialtilbuddenes arbejde med Fælles Mål, målstyret undervisning og feedback til elever som et fremadrettet indsatsområde i deres implementering af reformen".

Under halvdelen begynder på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse

Langt størstedelen af eleverne i specialtilbud (72 procent) fortsætter i grundskolen efter 9. klasse.

Efter 10. klasse begynder en femtedel på en ordinær ungdomsuddannelse inden for tre måneder, en anden femtedel begynder på en STU inden for tre måneder, og endnu en femtedel af eleverne går i 10. klasse igen.

Fokuspunkter i de kommende år

Undersøgelsens første år giver et statusbillede af specialtilbuddenes praksis i 2016. I de kommende år følger projektet deres udvikling, og forskerne vil være særligt opmærksomme på:

Fælles Mål og målstyret undervisning:

Undersøgelsen giver anledning til at se på specialtilbuddenes arbejde med Fælles Mål og målstyret undervisning, fordi de oplever, at det er vanskeligt at omsætte målene til deres elever. Men ved at omsætte Fælles Mål til læringsmål hjælpes alle specialtilbud potentielt set til at styrke deres fokus på elevernes faglige læring og udvikling.

Faglig fordybelse og lektiehjælp:

Undersøgelsen indikerer, at specialtilbuddene arbejder med faglig fordybelse og lektiehjælp i meget varieret omfang. Særligt lektiehjælp er stort set fraværende i specialtilbud, blandt andet med henvisning til at eleverne ikke profiterer af lektielæsning givet deres forudsætninger for at deltage i den faglige undervisning. Men faglig fordybelse og lektiehjælp skal gennemføres som en integreret del i den samlede undervisningstid.

Specialpædagogiske kompetencer og undervisningskompetence:

Der er tendens til, at specialtilbuddene enten vægter specialpædagogiske kompetencer eller undervisningskompetencer blandt medarbejderne, og at det kan være vanskeligt at imødekomme begge dele i praksis. Specialtilbuddenes indsats på dette område er særligt relevant set i lyset af behovet for et øget fokus på elevernes faglige udvikling.

Elevernes deltagelse i fritidstilbud:

Eleverne deltager forholdsvis begrænset i fritidstilbud uden direkte tilknytning til specialtilbuddet. Det gælder særligt fritidstilbud i lokalområdet. Det vil være relevant at have fokus på, hvordan specialtilbuddene generelt understøtter elevernes muligheder for at deltage i fritidstilbud.

De sidste knap 40 procent er ikke i kontakt med uddannelsessystemet tre måneder efter, at de har afsluttet 10. klasse. Det omfatter både unge, der er kommet i beskæftigelse eller meldt ledige, og unge der bor hjemme uden at have meldt sig ledige.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) syndes, det er godt, at lærere og pædagogers store indsats for, at eleverne trives og udvikles socialt, giver positive resultater.

"Det vidner om stort engagement for at gøre det bedst mulige for hver enkelt elev. Det er dog en forudsætning, at eleverne bliver mødt der, hvor de er fagligt og med høje forventninger, hvis flere elever i specialundervisningstilbuddene skal sikres en bedre overgang til en ungdomsuddannelse", siger Merete Riisager i en pressemeddelelse.

Eleverne undervises ofte på lavere klassetrin

Undersøgelsens kvalitative data indikerer, at specialtilbuddenes elever er blevet svagere de seneste år som følge af den øgede inklusion i almenundervisningen. Således oplever medarbejdere og ledere på tværs af de besøgte specialtilbud, at eleverne har langt større udfordringer end tidligere.

I flere end otte ud af ti specialtilbud undervises over halvdelen af eleverne på et lavere klassetrin. Det gælder især elever med synsvanskeligheder, bevægelseshandicap, tale- og sprogproblemer, generelle indlæringsvanskeligheder og læse- og skrivevanskeligheder.

Undervisningen tilpasses i høj grad målgruppens forudsætninger, blandt andet ved i udtalt grad at anvende differentierede og varierede læringsformer, understøttende læringsaktiviteter, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer samt bevægelse i skoledagen, da eleverne ellers hurtigt mister koncentrationen.

Eleverne sidder i små klasser og har færre fag

Undervisningen gennemføres i vid udstrækning individuelt eller i grupper. Det tilskrives elevernes meget varierede forudsætninger.  Derfor har specialtilbuddene også små klasser. Det betyder, at 60 procent af medarbejderne typisk underviser mellem fem og ti elever ad gangen, mens 32 procent underviser færre end fem elever.

Ofte begynder lektionerne med fælles introduktion ved tavlen. Herefter løser eleverne for eksempel individuelle opgaver med støtte fra lærer og pædagog i klassen, eller klassen deles i to grupper, hvor læreren underviser den ene og pædagogen den anden.

Samtidig underviser seks ud af ti specialtilbud ikke eleverne i den fulde fagrække. Det er typisk tysk eller fransk og fysik/kemi, eleverne fritages for og i mindre omfang biologi, geografi, musik og kristendomskundskab.

Specialpædagogik og fagfaglige linjefag strides om pladsen

I den mest udbredte er et mindre team med to til tre lærere og en til to pædagoger tilknyttet en klasse på mellem fem og ti elever. I denne organiseringsform prioriteres specialpædagogiske kompetencer typisk højere end undervisningskompetence i alle fag.

Den anden organiseringsform består af et større team af undervisere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Det betyder, at fire til seks undervisere og en eller to pædagoger er tilknyttet klassen. Her vægtes fagfaglige kompetencer lige så højt som - eller højere end - specialpædagogiske kompetencer. Specialpædagogiske kompetencer og undervisningskompetence er naturligvis ikke modsætninger, konkluderer rapporten.

"I praksis tyder det imidlertid på, at det kan være vanskeligt at sikre, at begge dele er tilstrækkeligt repræsenteret hos underviserne. Således ses en tendens til, at den ene eller anden form for kompetencer vægtes højest".

Du kan læse den første afrapportering via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

 

Læs mere om de faglige netværk
8.578 andre er allerede tilmeldt