Bachelorprojekt Læringsplatforme
0   147

Bachelor: MinUddannelse overinformerer forældre

Regering, KL og regionerne lægger op til, at forældre og skole skal kommunikere mere digitalt. Men der er forældre og lærere, der er skeptiske. MinUddannelse fokuserer snævert på læring. Hvorfor hedder den ikke MinDannelse eller måske VoresDannelse, spørger Charlotte Beyer.

Metodefrihedens udryddelse? Ren behaviorisme? Da Charlotte Beyer Hansen første gang så, hvordan læringsplatformen MinUddannelse bruger pokaler og stjerner, blev hun provokeret og fik øjeblikkeligt associationer til behaviorismens fy-metoder, og den måde man strukturerer lærerens arbejdsgange fik hende til at frygte "metodefrihedens endegyldige udryddelse", fortæller hun i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Odense ved UC Lillebælt.

Efter seks ugers erfaringer med at lægge et danskforløb ind i på platformen, oplever jeg dog, at den dog også har positive sider. 

Artiklen fortsætter under banneret

"Blandt andet den, at jeg som lærer tvinges til at tænke i struktur og progression, ligesom jeg uundgåeligt bliver bevidstgjort om, hvordan andre forstår eller misforstår den", skriver hun.

Særligt måden at tænke forældresamarbejde ind undervisningen, fangede hende. "Måske fordi hele forældredimensionen af lærerjobbet i praktikken på mange måder for os studerende er skåret ind til benet".

Det helt grundlæggende faktum, at folkeskolelovens formålsparagraf som noget af det allerførste nævner forældrene understreger med pondus vigtigheden af forældrenes rolle i børnenes skolegang, skriver hun. Og med KL's aktuelle 'brugerportalsinitiativ' skal det nu høj grad foregå gennem digitale læringsplatforme, lyder hendes tolkning. Det ledte til følgende problemformulering for bachelorprojektet: "Hvordan rammesætter læringsplatformen MinUddannelse forældrenes involvering i folkeskolen, og hvilken betydning har det for skole-hjem-samarbejdet?"

"I forbindelse med den stigende digitalisering af samfundet har regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner udarbejdet en såkaldt 'fælleskommunal digitaliseringsstrategi og -handleplan' gældende fra år 2016-2020, hvorunder ét af initiativerne har særlig betydning for folkeskolen; brugerportalsinitiativet. Det første spor i dette initiativ udgør kommunernes anskaffelse af digitale læringsplatforme til brug på skolerne, som ifølge KL skal understøtte '... kernen i folkeskolen: Læringen'. Understøttelsen sker ved at give '... elever, forældre, pædagogisk personale og ledere adgang til en lang række digitale funktioner, der hjælper elevens læring på vej'", refererer Charlotte Beyer.

Det er et krav, at læringsplatformene som minimum skal have følgende funktioner: læringsforløb, elevplaner, mål samt portfolio. Det er den enkelte kommune, det vælger den platform, som skolerne skal bruge, og nogle af de mest populære udbud er fra aktørerne Meebok, MinUddannelse og (tidligere, red.) KMD Educa. "Fælles for disse tre platforme er ifølge 'ekspert' John Klesner, at de 'overtager ministeriets syn på læring', og et kommer til udtryk i den målstyringsdidaktik, der ligger bag platformenes opsætning", fortæller hun. Didaktikken er i overvejende grad styrende for, hvordan man som lærer rent metodisk kan opbygge sit undervisningsforløb på platformen. "36 af landets 98 kommuner har pr. dags dato (02.05.2017) valgt MinUddannelse. Blandt disse kommuner er flere af landets største; Aarhus, Odense og Aalborg", skriver Charlotte Beyer. Om læringsplatformens navn MinUddannelse skriver hun, at det som sammensat ord helt tydeligt lægger op til to ting: at folkeskole-tiden er 'uddannelse', og at den enkelte elev skal føle ejerskab ved denne: 'Min'.

"Navnet i sig selv lægger sig dermed direkte op ad en diskursiv forståelse af, at folkeskolen handler om at den enkelte skal uddanne til arbejdsmarkedet. Var det dannelsesaspektet, der var den dominerende og mest salgbare på det kommunale marked, ville platformen måske havde kaldt sig MinDannelse - eller måske endda VoresDannelse, for blot at vise sort på hvidt, hvor anderledes et indtryk navnet kunne give".  En mere neutral mellemvej kunne måske have været MinLæring, da begrebet læring i sig selv er bredt og kan henvise til både en faglig, social og personlig udvikling, og det er da nok heller ikke tilfældigt, at KL har valgt at kalde platformene for 'læringsplatforme', mener hun.

Men når UV-data har sat 'Min' forrest i navnet, lægges der ikke direkte op til forældreinvolvering, og netop dette har indflydelse på en forælder i Charlotte Beyers spørgeskemaundersøgelse, vurderer hun. På et spørgsmål om og i givet fald hvor meget skal involvere sig i sit barns skolegang på platformen, svarer han: "Min datter har overordnet selv ansvaret for sine skoleting, og eftersom det hedder min uddannelse og ikke 'dine forældres uddannelse', vil jeg i det daglige overlade det til barnet".

Charlotte Beyers empiri er, ud over spørgeskemaet, som blev udfyldt af 27 skole-forældre om deres brug af og holdning til MinUddannelse, et uddybende interview med en af disse forældre, observation af 18 skole-hjem-samtaler i 6.c pa Praktikskolen med fokus på det, der tales om, samt et interview med klassens klasselærer", fortæller.

Et af de åbne spørgsmål til forældrene var "Kan du kort forklare, hvordan du bruger elevplanen generelt?" Et af svarene lyder: "Kigger ærligt primært på den inden skole-hjem-samtale, så jeg er lidt forberedt på, hvordan mit barn klarer sig. Synes den er uoverskuelig."

De kan sgu da godt finde ud af det

I interviewet med en forælder forsøgte Charlotte Beyer at stille åbne spørgsmål, i praksis blev det dog i flere tilfælde til en form for ledende spørgsmål, mener hun. Et af dem lød for eksempel: "Hvad tænker du i forhold til, at man som forælder har adgang til detaljerede informationer om for eksempel Fælled Mål. og hvilke læringsmål dit barn har opnået. Er det for meget, eller?"

Svaret lød: "Jeg synes, det bliver for meget altså. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde selv ville gå ind og kigge i det, uden at der var en lærer, der havde bedt mig om at gøre det. Men jeg synes også, at det er for meget, at lærerne skal bruge så meget tid på det - det må jo tage megalang tid. Og jeg tænker, at lærerne, de kan sgu godt finde ud af det uden hele det her system, altså".

Det er tydeligt, at forælderen overtager Charlotte Beyers formulering med, om det er 'for meget', og "mit ordvalg kan også medvirke til at påvirke hendes svar", siget hun selv. Men spørgsmålet førte dog til, at moren kom ud med noget andet, hun havde på hjerte, nemlig antagelsen, at 'det må jo tage megalang tid', som åbnede for en diskussion om lærernes dyrebare tid og deres i samfundsdebatten omdiskuterede undervisningsevner, mener Charlotte Beyer.

Jo mere involvering, desto bedre?

Maria Ørskov Akselvoll har i sin afhandling Folkeskole, Forældre, Forskelle kastet et kritisk blik på den fremherskende diskurs 'jo mere involvering desto bedre', da den blandt andet fører til den 'kulturelle selvfølgelighed', at der i princippet ingen grænser er for, hvor meget forældrene kan informere sig og følge med i deres barns skolegang, fortæller Charlotte Beyer. Akselvoll kritiserer, at der i mindre grad bliver diskuteret, hvordan forældrene skal involvere sig, så det gavner deres barns læring. "En afgørende faktor for at denne kulturelle selvfølgelighed er opstået, er de nye muligheder teknologien gang på gang giver: '... skolens muligheder for såkaldt 'vidensdeling' og et højt informationsniveau omkring, hvad der foregår på skolen og i undervisningen…' '... giver skolen en næsten ubegrænset adgang til forældrene, og omvendt…", refererer hun Akselvoll.

Evalueringsinstituttet har i en undersøgelse fundet frem til, hvordan forudsætningen for, at samarbejdet mellem skole og hjem er 'frugtbart og konstruktivt', er at skole og forældre deler en '... fælles forståelse af skolens projekt.', og at det kommer til udtryk gennem '... forældres engagement og medleven i deres barns skolegang...' skriver Charlotte Beyer.

"I sin omfattende analyse af ForældreIntra er Maria Ørskov Akselvolls hovedkonklusion den, at ForældreIntra i sin digitale form og med sin uoverskueligt store informationsmængde medvirker til at reproducere de forskelle, der allerede er i forældrenes involvering. Den problematik kommer en af forældrene i mit spørgeskema også ind på i forhold til MinUddannelse: 'Jeg tror ikke, at de børn, som har det største behov for at blive understøttet i deres læring af deres forældre, får gavn af det. Forældrene kommer til at få vanskeligheder ved at bruge det - det er ikke umiddelbart intuitivt, og der er for megen skrift og klik gennem forskellige lag. De forældre, som kan bruge det, er måske ikke de børn, som har det største behov for at få synliggjort læringsmål og individuelle opgaver...?'", skriver Charlotte Beyer.

Enorm informationsmængde

i interviewet med læreren fortæller læreren, at hun er bekymret for, om forældrene ved, hvad de skal stille op med den information, de får fra MinUddannelse: "Så der er også den risiko, at forældrene simpelthen tænker 'puuha nej, det her det bliver jeg ikke klogere af, jeg venter bare lige med at spørge, til vi kommer til skole-hjem-samtaler'. Eller: 'Jeg skriver lige en mail - hvordan går det egentlig?'

Om MinUddannelse "enorme informationsmængde", siger læreren: "Jeg håber sandelig ikke, at det kommer til at betyde, at nogle forældre bliver så overvældede over mængden af information, så de tænker: 'Det her, det kan jeg faktisk ikke bruge til noget'. Men det tror jeg, der er en reel frygt for. Det er noget, vi drøfter meget her på stedet: Hvordan kan vi sikre os, at det her redskab bliver brugbart for forældrene."

Efter analyse af MinUddannelses "kommunikationskontekst", konkluderer Charlotte Beyer, at: "Mange parter i en kommunikationskontekst gør den potentielt mere kompliceret. I denne sammenhæng medfører de mange parter blandt andet en manglende hensyntagen til forældrene, som bevirker, at indholdet er sværere tilgængeligt og forståeligt for dem".

- "Mediet i sig selv, dets navn, opsætning og funktioner, bidrager også med indirekte kommunikation på parallelle niveauer. Platformens navn lægger sig op ad en uddannelsesdiskurs, opsætningens grafiske udtryk, former, farver og disses placeringer skaber et læringsmåls-fokus, og forældrenes omfattende adgang til informationer lægger op til, at den skal udnyttes. Hvorvidt denne udnyttelse skal være i form af en overordnet orientering, grundig gennemgang eller supplerende undervisning af eget barn, er blandt andet afhængig af den enkelte forælders 'forhold til indholdet' (skolen og alt hvad den står for i det hele taget), og 'indre kommunikation' (hvilke associationer dette forhold skaber hos den enkelte forælder)".

- "Den samlede kommunikationskontekst i MinUddannelse og de aspekter af elevens skolegang, som særligt de indirekte niveauer kommunikerer, er vigtige; at have fokus på læringsmålene og en detaljeret involvering i undervisnings-indholdet adskiller sig væsentligt fra de emner, mine observationsdata viser, der bliver prioriteret til skole/hjem-samtaler. Til skole/hjemsamtaler bliver der i høj grad prioriteret tid til emner, der omhandler elevens sociale, faglige og personlige forudsætninger for at lære, og til samtale om, hvordan eleven fungerer i sine læreprocesser".

Kan ikke stå alene

Læringsplatformen kan ikke stå alene som ramme om forældreinvolveringen, siger Charlotte Beyer i sin konklusion. "Som forælder kan det være svært at gå ind og hjælpe sit barn med noget konkret udelukkende ud fra information om antallet af 'opnåede læringsmål' eller en stillet opgave om 'handlingsbroen' i dansk", siger hun.

MinUddannelse skal suppleres med specifikke redskaber til og dialog om, hvor og hvordan forældrene hver især kan sætte ind, understreger Charlotte Beyer Hansen. Og de skal ske ud fra de forudsætninger, deres barn har for at lære, hvordan barnet fungerer i sin læreproces - for slet ikke at talte om den tid og de kompetencer og resurser, forældrene selv har eller ikke har, for at kunne hjælpe deres barn. "Derudover er klar kommunikation og gensidig forståelse mellem lærere og forældre en grundsten i skole/hjem-samarbejdet, så gensidige krav og forventninger kan afstemmes og platformen får mulighed for at fungere efter sin hensigt: at styrke elevernes læring".

Ser hele professionsbachelorprojektet:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
1.838 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
16.556 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
11.011 andre er allerede tilmeldt