Uddannelsesvejledning
5   20

Lærer kom politikere i forkøbet: Indførte praktisk projektopgave for fire år siden

I Holbæk Kommune kan alle elever vælge en praktisk projektopgave. Ideen kom fra lærer Charlotte Nielsen, som udviklede en model for fire år siden.

I sidste uge foreslog SF, at eleverne i 9. klasse fremover skal kunne vælge en praktisk projektopgave i stedet for den boglige udgave. Forslaget får opbakning fra et politisk flertal, da både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er med på ideen.

I Holbæk Kommune vælger eleverne dog allerede i stor stil en praktisk projektopgave. Lærer Charlotte Nielsen mente for fire år siden, at eleverne på Kildedamsskolen - Afdeling Tølløse skulle have mulighed for at kunne arbejde med noget mere konkret sammenlignet med den akademisk inspirerede projektopgave, som indtil da havde været eneste mulighed på skolen.

"Det udsprang af, at projektopgaven i virkeligheden er en rigtig svær opgave. Det har efterhånden udviklet sig til, at der forventes et meget højt abstraktionsniveau, men vi syntes, at der også var brug for, at den skulle kunne tage udgangspunkt i noget helt konkret", fortæller Charlotte Nielsen til dagligt underviser i de boglige fag dansk og historie.

Samarbejde med erhvervsskole

Artiklen fortsætter under banneret

Skolen indgik derfor et samarbejde med den lokale erhvervsskole, hvor eleverne kommer på besøg tre ud af projektugens fem dage.

"Inden vi går i gang med projektugen, ønsker eleverne to uddannelser på erhvervsskolen, som de kan tænke sig at arbejde inden for, og så er der en koordinator fra erhvervsskolen, der forsøger at efterkomme ét af elevernes ønsker", fortæller Charlotte Nielsen.

Eleverne bliver herefter placeret på hold med en tilknyttet faglærer fra erhvervsskolen. Imens indgår elevernes almindelige lærer og faglæreren fra erhvervsskolen i et kortvarigt teamarbejde.

Og så forsøger lærerne fra folkeskole at være så meget med på erhvervsskolen undervejs som muligt.

"Projektopgaven handler jo om deres arbejdsproces. Arbejder de koncentreret, hvordan samarbejder de og tager de initiativ", siger hun.

Byg og så bytte, bytte, købmand

Elever, der har lavet en problemformulering inden for murerfaget, kan eksempelvis vælge at lave en badeværelsesvæg som produkt.

"Her gælder det om at måle og regne ud, hvordan det hele skal sættes op. Og så kan det være, at de skal lave et mønster i fliserne. Det kan være en miljøopgave, hvor eleverne både murer lidt og skal forholde sig til, hvilken isolering der skal vælges".

Andre laver en problemformulering inden for tømrerfaget.

"Der kan være en, som vælger problemformuleringen: Jeg vil gerne være selvstændig tømrer. Jamen, så arbejder eleven i tømrerafdelingen med at lave borde og bænke. Og så regner eleven på, hvad der skal købes og sælges for, for at det løber rundt", lyder det fra Charlotte Nielsen.

Vognmand må fragte elevernes produkter

Slutmålet er et produkt, eleverne har produceret og deres logbog. Arbejdet skal de præsentere ved en fremlæggelse tilbage på skolen.

"Det har nogle gange været lidt af en udfordring at få tingene fragtet hen på skolen til deres fremlæggelse. Især når det er fra murerafdelingen. Men så har vi fået en vognmand til at hente det. Resten er blevet hentet af en lærer med bil og anhænger". 

År for år er den praktiske projektopgave blevet mere og mere populær. Det første år valgte 19 elever den nye projektopgave, mens andelen sidste år var oppe på 60 ud af skolens 120 8. og 9. klasseelever.

En ny måde at lave brobygning på

Ifølge Charlotte Nielsen har den praktiskorienterede opgave en række fordele.

"Den fungerer som en skjult brobygning, der er langt mere effektiv end den almindelige brobygning. Eleverne reflekterer jo i langt højere grad over, hvad de laver, da det netop er en stor del af projektopgavens formål. Når de er på brobygning, tager vi normalt bare en kort snak i klassen, når de kommer tilbage".

Det er ikke kun eleverne, der får noget ud af forløbet. Lærerne får også en dybere indsigt i en anden uddannelsesvej, end de selv har taget.

"Alle lærere har vel taget gymnasievejen, så det giver enormt meget for os, at vi både samarbejder med lærerne på erhvervsskolen og kommer på besøg for at følge med i, hvad eleverne laver".

Der skal sættes tid af til forberedelse

Selvom Charlotte Nielsen er stor fortaler for en praktisk projektopgave, fortæller hun også, at den er vanskelig at få stablet på benene.

"Det kræver, at der bliver sat nogle timer af, især første og anden gang man arbejder med sådan en opgave. Først skal du have indgået et samarbejde med en erhvervsskole, og så er det vigtigt, at du har et indledende møde med faglærerne fra erhvervsskolen for at forventningsafstemme. Og det skal ske, hver gang der er en ny projektuge, ellers bliver der ikke et ordentligt fagligt udbytte", fortæller hun.

For at sikre at elevernes produkter i sidste ende stemmer overens med deres problemformuleringer, valgte Charlotte Nielsen efter det første år at indføre et valgfag, hun kalder Erhvervskompetencer.

"Faget henvender sig primært til de elever, som har tænkt sig at vælge en praktisk projektopgave. Her er der blandt andet lagt forberedelse ind til projektopgaven, så eleverne har mulighed for at diskutere, hvordan man laver en praktiskorienteret problemformuering". 

Siden Charlotte Nielsen udviklede modellen, har Holbæk Kommune valgt, at alle skoler skal udbyde den. Og i år har Charlotte Nielsen skiftet til et 10. klassecenter, hvor hun skal arbejde med brobygning.

Praktisk uddannelsesparathedsvurdering

I februar indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om, at uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse fremover skal inddrage en vurdering af elevens praktiske færdigheder.

Undervisningsministeriet oplyser over for folkeskolen.dk, at eksperter og praktikere i løbet af foråret har taget hul på drøftelserne af udviklingen af en ny model.

Ifølge ministeriet forventes en kommende model at træde i kraft 1. august 2018.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
255 andre er allerede tilmeldt

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
991 andre er allerede tilmeldt