"Den nuværende uddannelsesparathedsvurdering fungerer godt, men ved at vi udvider den til også at indeholde en vurdering af elevernes praktiske kompetencer, får alle - også eleverne selv - et rigtig godt indtryk af, hvad de er dygtige til og måske, hvor de skal gøre en ekstra indsats. Det sender samtidig et tydeligt signal om, at de praktiske kompetencer også er væsentlige. Jeg er overbevist om, at en praksisfaglig dimension i UPV vil give elever et fornyet syn på uddannelsesmulighederne", siger undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse om den netop indgåede aftale.

Partierne har aftalt, at undervisningsministeren i den kommende folketingssamling fremsætter forslag til ændring af vejledningsloven. Men for at sikre, at ændringen af uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. klasse bedst muligt fremmer målet om, at den praksisfaglige dimension skal styrkes, vil ministeren inddrage eksperter og praktikere i det videre arbejde med den konkrete model.

Siden 2014 har alle elever i 8. klasse fået vurderet deres uddannelsesparathed for at sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever får den rigtige støtte frem mod afslutningen af 9. klasse, sådan at de skal have tilstrækkelige forudsætninger til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. I dag vurderer skolen elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger. Men regeringen og Dansk Folkeparti mener ikke, at denne vurdering er tilstrækkelig nuanceret i forhold til at vurdere elevernes reelle formåen, og derfor skal det praktiske håndelag altså også med i vurderingen fremover.

"For Dansk Folkeparti er det vigtigt at anerkende praktiske kundskaber og færdigheder i folkeskolen, så det ikke kun er boglighed, der vurderes. Derfor er vi også tilfredse med denne aftale. Vort håb er, at det i sidste ende kan føre til, at flere elever finder vej til en erhvervsuddannelse", siger Dansk Folkepartis ordførere, Alex Ahrendtsen og Marlene Harpsøe, i pressemeddelelsen.

UU-formand: Uddannelsesparathed er ikke en dom