For at styrke vidensgrundlaget og kvaliteten i uddannelserne har landets professionshøjskoler siden 2014 været lovbundet til ved siden af undervisningen af fremtidens lærere, pædagoger og sygeplejesker også at arbejde med forsknings- og udviklingsprojekter.

Det er dog ikke en nem opgave at skabe en god kobling mellem de to dele, så forskningen også kommer i spil i undervisningen, viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) for ud for en konference om emnet i morgen onsdag.

På læreruddannelserne er diskussionerne om, hvad der er relevant viden mere udtalte end på sygeplejerske- og pædagoguddannelsen. Blandt andet om man skal prioritere forskning inden for det almen- eller det fagdidaktiske felt.

"Læreruddannelsen trækker på flere discipliner og forskningstraditioner end andre professionsuddannelser. Samtidig er det af resuremæssige hensyn nødvendigt at prioritere, hvor indsatsen skal lægges", siger chefkonsulent Camilla Thorgaard fra Danmarks Evalueringsinstitut.

UC Sjælland: Grundtvig er stadig relevant - men vi må prioritere vores forskning

Meget forskellige læreruddannelser

Derfor er læreruddannelserne på landets professionshøjskoler i højere grad end de andre uddannelser, som indgår i undersøgelsen, præget af diskussioner af, hvad der er relevante forskningsmetoder og forskningsprojekter at trække på i undervisningen.

"De studerende kan altså efter endt uddannelse stå med meget forskellige metodiske forståelser, der ikke er alment gældende for læreruddannelse.  Her adskiller  læreruddannelsen sig markant fra for eksempel sygeplejerskeuddannelsen, hvor der i højere grad er konsensus om, hvad viden er inden for faget, og hvor der er en længere tradition for at arbejde evidensbaseret i praksis", siger Camille Thorgaard.

Rapporten er baseret på interview med ledere og medarbejdere på professionshøjskolerne og konkluderer, at der nogle steder fortsat er problemer med at med at rekruttere og fastholde forskningskompetente medarbejdere og med at få deres kompetencer sat i spil på uddannelserne.

Nye docenter skal styrke læreruddannelsen   

Op til den enkelte medarbejder

Samtidig er der meget forskellige forståelser af og tilgange til at løse opgaven med at koble forskning og undervisning, og endelig har medarbejderne meget forskellige forudsætninger for at koble de to aktiviteter.

"Alle de syv uddannelsessteder, som har bidraget til analysen, arbejder med at styrke medarbejdernes forskningskompetencer. Til gengæld varierer det meget, i hvilket omfang den enkelte medarbejder selv er ansvarlig for, at der sker en kobling mellem undervisningen og forsknings- og udviklingsaktiviteterne", forklarer Camilla Thorgaard og tilføjer:

"Nogle steder er det i for høj grad op til den enkelte medarbejder at sikre koblingen. Samtidig har der primært været fokus på at etablere aktiviteterne og i mindre grad på, hvordan de bedst bidrager til videngrundlaget på uddannelserne".

Uklart hvad det betyder

I rapporten opridses en række forslag til opmærksomhedspunkter for det politiske niveau og professionshøjskolerne. Blandt andet at forskning og udviklings-begrebet skal klargøres, og at de studerende kun skal inddrages i et omfang, der er relevant og realistisk.

Ifølge Camilla Thorgaard er det afgørende, at professionsuddannelserne lykkes bedre med at få ny viden omsat i deres uddannelser end det er tilfældet nu.

"Ellers risikerer vi, at lærere, pædagoger, sygeplejersker og andre professionsuddannede står på et ringere videngrundlag end de kunne gøre. Det vil i sidste ende være et spørgsmål om, at skoler, børnehaver og sygehuse får medarbejdere, som ikke er helt så dygtige, som de kunne være blevet," siger hun.