Absalon (tidl. UC Sjælland)
15   18

UC Sjælland: Grundtvig er stadig relevant – men vi må prioritere vores forskning

Skoledebattør, blogger Brian Degn Mårtensson skriver ph.d. om Grundtvigs pædagogiske og politiske filosofi, og det har betydet et farvel til jobbet som lektor på UC Sjælland. Grundtvig ligger nemlig uden for professionshøjskolens forskningsstrategi. Opdateret 9/2 med yderligere kommentarer fra UC Sjælland.

Brian Degn Mårtensson var indtil udgangen af januar tilknyttet UC Sjælland som lektor på læreruddannelsen. Men den ansættelse er ovre, fordi hans ph.d. ikke ligger inden for professionshøjskolens forskningsstrategi.

"I flere år er jeg af skiftende ledere blevet opfordret til at skaffe et fuldt finansieret phd-forløb, da UCSJ meget gerne vil have en stærk faglig profil inden for pædagogik. Den slags er ikke nemt som pædagogisk filosof, men jeg gik alligevel i gang med opgaven. Kort før nytår kunne jeg endelig meddele min nærmeste leder, at jeg havde fået et fuldt finansieret stipendium på Aarhus Universitet, hvor jeg skulle forske i N.F.S. Grundtvigs pædagogiske og politiske filosofi", beskriver i sin blog på folkeskolen. dk.

Artiklen fortsætter under banneret

Kutymen har været en samarbejdsaftale, hvor professionshøjskolens ansatte har fortsat deres undervisning, mens de skrev ph.d. Men det har UC Sjælland afvist, ligesom det heller ikke er lykkedes at opnå en aftale om orlov eller deltid, beskriver Brian Degn Mårtensson. Det handler om professionshøjskolens forskningsstrategi.  Centerchef for Skole og Læring på UC Sjælland Stina Løvgreen Møllenbach forklarer:

"Professionshøjskolerne fik forskningsmidler i 2013 - tidligere har vi ikke haft forskningsmidler. Der fulgte et krav med om, at vi skal bedrive anvendelsesorienteret forskning for de midler, som vi har fået. På universiteterne foregår der grundforskning, mens professionshøjskolerne skal bedrive forskning der forholder sig til de store udfordringer for de professioner, som vi uddanner", siger Stina Løvgreen Møllenbach til folkeskolen.dk

Læringsfællessskaber og læringsmiljøer

"Så vores krav til de forskningsmidler, vi bruger, er, at vi skal forske i noget, der giver store udfordringer i lærerarbejdet, som der ikke er forskningsmæssige løsninger på endnu", siger hun.

På UC Sjælland påbegyndte man derfor for et år siden en proces, hvor man gik i gang med at prioritere og undersøge, "hvor er det største udfordringer for lærerprofessionen?". Professionshøjskolen landede på tre områder:

1. Fagdidaktik og faglige fællesskaber

2. Læringsfællesskaber og uddannelsesmobilitet

3. Digitale læringsmiljøer og didaktisk design

"Det er de områder, vi prioriterer vores relativt få forskningsmidler til. Vi vil gerne tage den her opgave på os, og vi kan se, at vi har praksisfeltet med, og den viden, som vi generere være til gavn for praksis", siger Stina Løvgreen Møllenbach.

En medarbejder med en finansieret ph.d. kunne opfattes som en gave, der sikrede mangfoldighed?

"Vi har et samarbejde med universiteterne, så vores undervisere på læreruddannelsen bruger forskning fra alle landets universiteter og forskning fra udlandet. Det indgår som vidensgrundlag i læreruddannelsen. Den pågældende ph.d. er finansieret af Aarhus Universitet, der vil finansiere den 100 procent, og det er flot, at han har fået det. I universitets-regi er der flere midler og også plads til grundforskning og filosofisk forskning. Det glæder vi os til at følge, og jeg forestiller mig, at den også vil indgå i vores læreruddannelse på linje med alt mulig anden grundforskning", siger Stina Løvgreen Møllenbach.

Grundtvig irrelevant?

I sit blogindlægget stiller Brian Degn spørgsmålet:

"Hvordan (kan) en institution, der udbyder læreruddannelse i Danmark, i grunden have en strategi, der gør Grundtvig irrelevant?"

"Grundtvig er ikke irrelevant", svarer Stina Møllenbach. "Det er et spørgsmål om arbejdsdeling mellem universiteternes forskning og professionshøjskolernes forskning. Og vi har et krav om, at det skal være anvendelsesorienteret i forhold til de største udfordringer i lærerprofessionen", siger Stina Løvgreen Møllenbach

Synes du, at Grundtvig har noget at sige, til de kommende generationer af lærere?

"Ja. Men jeg synes ikke, at vi skal bruge vores forskningsmidler til at forske i Grundtvig. Vi har valgt de her tre prioriteter i samarbejde med aftagere og samarbejdspartnere. Der er mange udfordringer for lærerprofessionen. Og alt kan være relevant at forske i, men med de relativt få midler, som vi har, har vi skarpt prioriteret de her tre områder".

Hvorfor indgår I ikke en samarbejdsaftale, så I kan fastholde jeres medarbejder?

"Vi indgår samarbejdsaftaler, hvis ph.d.-projekter er blevet til inden for rammerne af det, der er vores prioriteringer. Det er dét, vi kan bruge vores forskningsmidler til". 

Tilføjet 9/2, red.: Folkeskolen.dk har kontaktet Stina Møllenbach igen vedrørende det økonomiske aspekt, som flere debattører spørger til. Hvorfor handler det om økonomi for UC Sjælland, når ph.d.'en er fuldt finansieret - hvorfor ikke bare give den ph.d.-studerende orlov, så længe han får ph.d.-løn, men behold ham som ansat?

Stina Møllenbach vil ikke kommentere den konkrete personalesag, men forklarer:

"Generelt giver vi ikke orlov til ansatte, der har søgt og fået en anden stilling, og som i forlængelse heraf selv siger sin stillig op hos UC Sjælland. En ph.d.-ansættelse på en anden institution er en anden stilling. Når vi generelt ikke giver orlov flere år frem i tiden er det fordi vi er underlagt så mange sparekrav, at vi ikke kan binde resurser frem i tiden, hvilket jo er det, man gør, hvis man giver orlov".

Med hensyn til muligheden for en samarbejdsaftale, hvor en ansat skriver ph.d. og underviser samtidig, forklarer Stina Møllenbach, at det også er en udgift for professionshøjskolen. For så vil det nemlig være professionshøjskolen, der skal betale differencen mellem universitetets ph.d.-løn og lektorlønnen ved professionshøjskolen.

"Den merudgift påtager vi os kun, hvis ph.d.'en falder ind under vores forsknings- og udviklingsprioriteringer, hvis den har et stærkt praksisnært og anvendelsesorienteret fokus og hvis og ph.d.'en er blevet til og 'modnet' i samarbejde med de forskningsansvarlige på professionshøjskolen", forklarer hun. Professionshøjskolernes forskningsmidler skal prioriteres til at generere ny viden i forhold til de største udfordringer inden for de professioner, vi uddanner til, derfor er den praksisnære kobling så vigtig.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ