SPECIALPÆDAGOGIK-NETVÆRKET er for alle, der interesserer og arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov.

I samarbejde med Tidsskriftet Specialpædagogik

(8.424 følger) Se alle medlemmer
Friskoler
4   16

Ministeren vil spørge forældre, hvorfor de vælger privatskole

Undervisningsministeren er ikke bekymret over den stigning, der er sket til fri- og privatskoler de seneste år, men hun vil gerne spørge forældrene, hvorfor de vælger, som de gør. Det fremgik af åbent samråd i Undervisningsudvalget i dag.

Omkring 20 procent af elever i landet går i dag i fri- og privatskoler. Der er sket en stigning over de seneste år og samtidig står der i regeringsgrundlaget, at man ønsker at hæve koblingsprocenten - den støtte som staten giver per elev til de frie og private skoler - yderligere. Procenten er for nylig hævet fra 73 til 75 procent af udgiften per folkeskoleelev, og den kan altså stige yderligere, hvis det står til regeringen.

Socialdemokraterne og SF er bekymrede over den udvikling - både tilstrømningen til fri- og privatskolerne og ønsket om yderligere at hæve koblingsprocenten. Derfor havde Annette Lind fra Socialdemokratiet og Jacob Mark fra SF kaldt undervisningsminister Merete Riisager i åbent samråd tirsdag. 

Artiklen fortsætter under banneret

Ingen kendt smertegrænse

Annette Lind sagde, at for hende kunne en rimelig fordeling være, at 90 procent af eleverne gik i folkeskolen, mens 10 procent gik i privat- og friskoler. Men at 20 procent vælger fri- og privatskoler er for mange. Flere i samrådet spurgte, hvor ministerens smertegrænse ligger.

"Sådan en smertegrænse har jeg ikke formuleret, men det betyder ikke, at intet gør ondt", svarede Merete Riisager. "Hvis folkeskolen ikke kan levere, så gør det ondt. Vi skal finde ud af, hvorfor forældre fravælger folkeskolen. Det er vigtigt, hvad borgerne vil. Det er dem, kommunerne skal levere til".

Undervisningsministeren sagde, at hun ikke kender grundene. Hun har hørt nogle sige, at det kan skyldes uro og larm, andre taler om, at klassestørrelser kan være en parameter, og nogle steder er der ikke befolkningsgrundlag for at drive en skole, eller en kommune er måske lidt hurtig til at lukke en lokal skole, og så opretter forældrene en friskole, som ministeren formulerede det.

Hun understregede igen og igen, at der er hele 80 procent, der vælger folkeskolen. Og at det jo ikke vil være rimeligt at sige til halvdelen af forældrene i fri- og privatskoler, at de ikke har ret til at vælge den skoleform. Det er et frit valg for forældrene.

Vi vil spørge forældrene

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten spurgte til koblingsprocenten - altså statsstøtten til de frie skoler. Hvor høj må den blive, hvis det står til regeringen?

Det kunne Merete Riisager ikke svare på. Liberal Alliance mener, at den kan stige til 80 procent uden problemer, men da regeringen ikke har besluttet noget på området, kan hun ikke svare som minister.

Samrådet handlede også om, at der er geografisk skæv fordeling, når det gælder hvor mange der vælger fri- og privatskoler. Flest i region Sjælland har taget det valg, og i det hele taget er det især i provinsen, at flere vælger fri- og privatskoler.

Politikerne talte om uligheden, om at der er flest akademikere, der vælger fri- og privatskoler, og at det vil skade sammenhængskraften i samfundet.

"Hvordan kan vi få kortlagt dette, så det ikke kun beror på synsninger", spurgte Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten.

Her svarede Merete Riisager, at man vil spørge forældrene:

"Det gør vi. Måske vil vi blive udfordret på vores holdninger, men det er sundt og godt at vide hvorfor forældrene vælger fri- og privatskoler. Derfor skal vi spørge dem", sagde ministeren.

Et ansvarligt nej

Anni Mathiesen fra Venstre sagde, at når man næste gang vælger at hæve koblingsprocenten, så bør man øremærke nogle penge til, at privatskolerne tager flere af de elever, der har særlige behov. Den diskussion sagde ministeren, at hun gerne vil have i regeringen først. Men at regeringen ønsker at tilgodese børn med særlige behov. Hun vil bare ikke på nuværende tidspunkt sige noget om hvordan.

"Hvis en skole ikke har et fagligt godt tilbud til et bestemt barn, så er det ansvarligt at sige nej til at tage barnet. Så skal barnet have et andet tilbud, der passer til det. Og det er ligegyldigt, om det er en folkeskole eller en privatskole, der siger nej - det kan godt være ansvarligt, hvis man ikke har det rette tilbud", sagde Merete Riisager.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ