Regeringen præsenterer ny 'forberedende uddannelse' - følg pressemødet her

Regeringen vil tage imod forslaget fra en ekspertgruppe om at etablere en ny 'forberedende uddannelse' i stedet for produktionsskole, erhvervsgrunduddannelsen, kombineret ungdomsuddannelse, VUC med videre.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Ekspertgruppen har gjort et stort stykke arbejde for at skabe overblik over den kompleksitet, de unge møder. Jeg vil nu gøre, hvad jeg kan for, at systemet bliver mere overskueligt og sammenhængende - blandt andet ved, at de unge, der har behov for at blive rustet til at komme videre med uddannelse eller job, fremover kun skal gå ind ad én dør", siger undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af ekspertgruppens rapport.

'Forberedende Uddannelse' for de unge, der står uden uddannelse eller beskæftigelse, skal samle almene, erhvervsrettede og produktions/værkstedsbaserede uddannelsesmuligheder samt understøttende ordblindeundervisning og støttefunktioner i en ny fælles ramme. Det skal ifølge ekspertgruppen give muligheder for at sammensætte nye målrettede, kvalitative og progressive forløb til den unge med forskellig vægtning og toning af teori og praksis. Regeringen vil arbejde videre med ekspertgruppens anbefalinger og i løbet af foråret invitere til politiske drøftelser om det videre arbejde.

Slut med 95%-målet

Ekspertgruppen foreslår derfor, at den nuværende målsætning om, at 95 procent af en årgang mindst skal have en ungdomsuddannelse afløses af en 100-procent-målsætning, hvor 90 pct. af en årgang har gennemført en uddannelse senest ved det 8. år efter undervisningspligtens ophør, og de øvrige 10 procent skal opnå erhvervskompetence bl.a. gennem arbejde.

Læs mere

Bedre veje til ungdomsuddannelse (pdf)

Opsummering af anbefalingerne (pdf)