KL og regeringen aftalte i økonomiaftalen i juni 2016 at starte på at udvikle et redskab, som kan  måle elevers faglige progression og trivsel. I den forbindelse har forskningsinstituttet SFI set på den internationale forskning om brug af data om elevernes i undervisningen. Men der mangler effektstudier på området, konkluderer forskerne i rapporten. Og dem, der er findes, er oftest fra USA og kan ikke nødvendigvis overføres til en dansk kontekst. 

Folkeskolen.dk har derfor spurgt SFI's forskningsleder, seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk:

Er det korrekt, at der ikke er international dokumentation for, at mere systematisk brug af data giver bedre elevresultater?

"Der findes mange studier af effekten af at give og modtage feedback, som også kan ses som en systematisk måde at bruge data på. De viser, at systematisk feedback giver bedre elevresultater, hvilket vi kort refererer til i forskningskortlægningen. Vi har også lavet en tidligere kortlægning, som viste, at feedback og monitorering har gode effekter som en komponent i interventioner målrettet børns læring. Vi finder også i den nuværende kortlægning, at hyppigere målinger ser ud til at have bedre resultater, i hvert fald i amerikanske studier. Når det gælder interventioner, som mere ligner vores udviklingsprojekt med sammenstilling og visning af eksisterende data, har vi ikke fundet særlig mange erfaringer med den slags. I den forstand er de potentielle effekter af den form for intervention ikke veldokumenteret - hverken til den positive eller negative side. Men der findes en del studier, som tyder på, at mere systematisk brug af data af den slags også kan give bedre elevresultater", lyder svaret fra forskeren, som henviser til en række internationale studier (se faktaboks).

Regeringen og KL: Hver enkelt elevs faglige fremskridt skal måles

Selvom aftalen mellem KL og regeringen går på, at man i 2016-17 vil se på, hvordan den enkelte elevs progression og trivsel kan følges, så er der allerede udsendt et inspirationshæfte til lærerne (se link forneden).

"Det er ikke data i sig selv, der kan skabe læring - det er den kompetente brug og fortolkning af relevante data og de handlinger, det afføder", fremhæver Anne-Dorthe Hestbæk.

Inspirationshæfte

"Vi er kun i en inspirationsfase", siger også chefkonsulent i Undervisningsministeriet Simon Reusch. "Men vi sender det ud for at gøde jorden for en kulturel udvikling. Vi vil gerne begynde arbejdet mod en erkendelse af, at data kan bruges på en anderledes måde, end vi gør i dag".

"Der er mange nuancer i dette projekt", fremhæver han. "Formålet er at sætte rammerne for, at læringsplatformene kan skabe datagrundlag til at hjælpe lærerne".

Han fortæller, at målet er at frembringe redskaber som giver gode muligheder for at skabe datavisninger, fx inden for læringsplatformene.

Arbejdet med at udvikle data på elev-fremskridt er i gang

En mosaik af nøgletal

"Visionen er at skabe databilleder, hvor læreren eller pædagogen fx via en navneliste over klassen kan få en mosaik af nøgletal, så læreren ved et tryk på elevens navn kan få et overblik over, hvor eleverne er henne i forhold til faglig progression, opgaveafleveringer, trivsel m.m.. På den måde vil lærerne hurtigere få mulighed for at gribe ind, hvis der opstår problemer", siger Simon Reusch.  "Det handler om at kunne gribe ind så hurtigt som muligt, og om at give et ekstra input til at understøtte den pædagogiske indsats for at sikre elevernes faglige progression - det er hele visionen i det", uddyber han.

Lærerne kan så bruge data i eksempelvis samarbejdet med forældrene og med årgangsteamet.

"Mange steder foregår alt skolearbejdet på skolen, så der er forældre, der ikke ser elevernes hjemmearbejde. Mange materialer er blevet digitale, så forældrene kan ikke følge med i, hvad eleverne arbejder med. Målet er at læreren kan dele nogle databilleder med forældrene, så de mere struktureret kan få indikationer af, hvordan børnene klarer sig. Måske via testresultater, måske via vurderinger af opfyldelse af kompetencemål eller ved direkte at kunne klikke sig ind på elevernes afleveringer, som ofte vil være digitale. Der er masser af muligheder i det". 

Han peger også på, at visninger af data kan gavne lærernes samarbejde i årgangsteam.

"Man kan have forskellige opfattelser af en klasse. Men her kan man få det samme databillede på skærmen med det samme, når man skal have en drøftelse af en given klasse, og de elever som har særlige udfordringer. Man får fastholdt et datagrundlag, som man også kan dele med andre".

Næste skridt i projektet er en erfaringsopsamling på 12 skoler, hvor SFI og deres samarbejdspartnere vil lave konkrete forsøg med lærerteam og data, fortæller Simon Reusch.

"De skal indhente erfaringer og få input fra lærerne, så de kan se, hvad lærerne kan få ud af det".