Berit Jørgensen og skolens lærere bakker op om deres afgående leder, de oplever også, at dannelsen og formålsparagraffen bliver sejlet agterud, mens der er kurs mod data og økonomi.

Tillidsrepræsentanten: Det er de rigtig trængte børn, der kommer til at betale gildet

For medarbejderne kom Morten Fjords opsigelse som en bombe og udløste tårer blandt flere. Lærerne er helt på linje med deres snart forhenværende skoleleder.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg fik at vide, at jeg skulle glemme pædagogikken og tænke i økonomi" 

På Kolind Centralskole var lærerne samlet den 14. december. Fire kollegaer havde været på studietur i Canada, og de havde begejstret fortalt om alt det nye, de havde set derovre. Efter fremlæggelsen tog Morten Fjord ordet. Og fortalte medarbejderne, at han havde sagt sin stilling op.

»Kollegaerne havde lige fortalt begejstret om Canada, så det var en bombe, der sprang dér«, fortæller tillidsrepræsentant Berit Jørgensen. Hun og skolens ansatte var oprigtigt begejstrede for deres leder, og nogle gik nærmest i chok, og flere græd. Lærerne er helt på linje med deres afgående chef - det kan ikke blive ved med at gå: De føler sig forpligtede af skolens formålsparagraf, der har store og brede ambitioner for eleverne, men er også bekymrede for, at der sker en nedprioritering af en række paragraffer i folkeskoleloven.

Berit Jørgensen fortæller, at de på skolen nogle gange har følt sig lidt som humlebien, der teoretisk ikke kan flyve, men gør det alligevel. Hun og skolens lærere mener ikke, at man kan sige, at Morten Fjord har givet op. Derimod oplever de, at systemet har givet op, når ansvaret bare bliver flyttet ud på skolen. Skolen ligger i et område, hvor der er mange familiemæssige udfordringer, det kan man blandt andet se ved det faktum, at samtlige skolens mellemtrins- og udskolingsklasser har brugt den dispensationsmulighed, der kan sænke timetallet og samtidig sætte en tolærerordning i gang.

»På et tidspunkt måtte vi lige vente med at teste nogle elever for ordblindhed, fordi vi vidste, at vi ikke havde råd til at følge op på det. Det synes jeg er fatalt. Så hvis man hentyder til, at Morten har givet op, så siger vi lærere: Nej, det har han ikke, det er systemet, der har givet op«, siger Berit Jørgensen.

Men lærerværelset »måtte jo tørre øjnene og komme videre«, der er andre medlemmer af ledelsesteamet, som bliver fungerende ledere. Men ud over den stramme økonomi, oplever lærerne på skolen, at der bliver sat en markant datadagsorden.

»Vi kan godt mærke, at der er nogle politikere - og det handler ikke kun om Syddjurs Kommune eller vores forvaltning - der har en tendens til at mene, at konkurrencestaten skal være styrende. Vi skal producere data, så vi kan måle og veje, og være endnu mere målrettede. Og det kan vi godt mærke er rigtig svært med den dannelsestanke, som mange lærere går med«, siger Berit Jørgensen og uddyber:

»Jeg synes, vores folkeskolelov bliver glemt, og at formålsparagraffen bliver kørt over. Konkurrencestatstænkningen kan ikke rumme det, som en skole er. En skole er et frisættende sted, og skolen bliver bedt om at være alt andet end frisættende«, siger Berit Jørgensen.

Samtidig peger samfundsfagslærere på, at demografiske fremskrivninger tidligere har vist sig ikke at holde stik. Hun er også bekymret for, om den nye tildelingsmodel kommer til at betyde noget for lærernes møde med eleverne.

»Vi er tildelt 60.000 kroner per elev, og det koster 200.000 kroner, hvis en elev skal på specialskole. Så det er ikke svært at regne ud, at man tænker sig godt om og presser citronen, før man tager en beslutning om at sende et barn til et andet tilbud end almenklassen«, siger Berit Jørgensen. Og det er i det lys, at lærerne på Kolind Centralskole bakker op om deres snart forhenværende leder:

»Det er de rigtig trængte børn, der kommer til at betalte gildet for den her økonomiske ramme. Det er dybt problematisk«.