Skoleledelse
5   60

Skoleleder følte sig fanget af ny struktur:
 Jeg fik at vide, at jeg skulle glemme pædagogikken og tænke i økonomi

Til sidst blev det hele for meget for Morten Fjord, og det var en ny økonomisk tildelingsmodel, der fik ham til at sige op. Han oplever, at man går væk fra at se på børnene og i stedet fokuserer på pengene.

Skoleleder Morten Fjord på Kolind Centralskole havde i løbet af året flere gange forsøgt at råbe sin chef op. Skolen havde brug for hjælp for at sikre en dagligdag med et forsvarligt pædagogisk niveau.

I løbet af 2016 havde den nye skolechef i Syddjurs Kommune Per Viggo Larsen stået i spidsen for en bølge af initiativer. Bølgen havde ramt skolen, lige da den nye arbejdstidslov og skolereform var begyndt at være implementeret, og det var begyndt at blive hverdag.

Skoleåret 2016/2017 kom for eksempel med en ny økonomisk tildelingsmodel, hvor pengene følger barnet. Den økonomiske model var oprindeligt præsenteret sammen med en ny skolestruktur, men store geografiske afstande og forskellige kulturer på kommunens skoler havde gjort, at politikerne fik kolde fødder og aflyste den nye skolestruktur. Til gengæld blev den nye økonomiske model virkelighed. I notatet, der præsenterede den nye skolestruktur og økonomiske model, stod der ellers:

»Med de relativt små skoler i kommunen og et forventet faldende børnetal vil en 'ren' model dog presse økonomien på især de mindre skoler - altså hvis tildelingsmodellen skal stå alene. I sammenhæng med en ændret organisering vil en ren tildelingsmodel kunne anvendes«.

Artiklen fortsætter under banneret

Tildelingsmodellen vil altså presse økonomien - også selvom den blev indført med et lille »knæk«, så de mindste skoler fik afbødet konsekvensen af den nye model. Den økonomiske justering blev gennemført og begrundet med et faldende elevtal - kombineret med en større opgave i ældresektoren.


Jeg tænkte: Åh nej, skal vi nu have det her

På Kolind Centralskole betød den nye model, at de fik et underskud, som i december blev gjort op til 400.000 kroner. For samtidig med at hver elev udløser cirka 60.000 kroner, koster det 200.000 kroner, hvis en elev skal i specialtilbud væk fra skolen.

Den økonomiske incitamentsstruktur kender Morten Fjord fra en tidligere ansættelse som pædagogisk leder i Aarhus Kommune. Efter at have reflekteret over forløbet siger Morten Fjord:

»Det grimme er, at man går væk fra at se på børnene og give dem det bedste skoletilbud ud fra nogle pædagogiske, didaktiske og psykologiske hensyn. Den her model gjorde, at vi hele tiden skulle overveje, hvad vi kunne få af lærer- og pædagogkræfter for de penge, vi skulle betale for at sende barnet af sted. Kunne vi måske lige klemme balderne sammen? I en skole med en stærk økonomi er det ikke et problem, men mange skoler har en økonomi, der lige balancerer eller måske er i minus«, siger Morten Fjord og fortsætter:

»Derfor tænkte jeg: Åh nej, skal vi nu også til at have det her. Det er simpelthen for ringe, for det er uetisk, når det er økonomien, der skal afgøre, hvilket skoletilbud barnet skal have. Og det bliver det«, siger Morten Fjord.

Et efterår i undtagelsestilstand

Problemet stod alt for lysende klart: Skolen havde allerede underskud, og ovenikøbet var der næste skoleår udsigt til flere elever, der ville få brug for specialtilbud. Dermed kunne skolen komme op på et minus på omkring en million kroner.

»Det er ækelt og uetisk - for der bliver ved med at være børn, der skal have særlige tilbud. Det kan godt være, at man før i tiden var for hurtige til at få problembørnene ud af klasserne, og grundtanken med inkluderende læringsfællesskaber er rigtig - men der er en grænse«, siger Morten Fjord.

Hvor går din smertegrænse fagligt og menneskeligt?

Dette spørgsmål trænger sig på hos rigtig mange fagprofessionelle lærere og skoleledere i en tid, hvor der hele tiden komme nye krav og opgaver, samtidig med at resurserne bliver færre.

Tusindvis af både lærere og skoleledere har de senere år fravalgt folkeskolen, mange fordi deres grænser er overskredet.

Skoleleder Morten Fjord mødte sin smertegrænse i december efter et år, hvor datastyring og en ny økonomisk model havde gjort det sværere og sværere for ham at se sig selv i folkeskolen.

Det var en stor overraskelse for manden, der modtog Morten Fjords opsigelse: skolechef Per Viggo Larsen. Han havde en oplevelse af, at de to parter var midt i et forløb, hvor nogle af de problemer, Morten Fjord oplevede på Kolind Centralskole, var begyndt at blive håndteret. De to har en noget forskellig opfattelse af, hvad der er sket i forløbet på Kolind Centralskole.

Berit Jørgensen, der er tillidsrepræsentant, bakker op om lederen, der valgte at sige op, men på skolen er de ifølge hende humlebien, der egentlig ikke burde kunne flyve. Og selvom den afholdte leder stopper i januar, så regner Berit Jørgensen med, at de i Kolind flyver videre trods tyngdeloven og ikke mindst stor bekymring for overholdelsen af folkeskoleloven. 

 

Den nye økonomiske model blev indført, samtidig med at opgaven blev forøget på to områder:

Special- og modtageklasserne blev nedlagt, og endnu flere elever skulle herefter modtage undervisning i skolens inkluderende læringsmiljøer. I et skoledistrikt, som er udfordret af mange socialt udsatte familier og en andel af ordblinde på 17 procent. Derfor havde det været et efterår i undtagelsestilstand: Lærere havde på randen af sygemeldinger på lederens kontor fået hjælp: En afspadseringsdag her, lidt færre timer der. Men de lappeløsninger, som ledelsen kunne trylle frem, var ikke nok. Og forældrene på især 4. og 7. årgang begyndte at lægge pres på. Forældrene oplevede urolige klasser og elever, der ikke lærte noget, men kom hjem fra skole med hovedpine.

Alt i alt var presset vokset så stort, at den ellers positive og energiske skoleleder i stigende grad blev modløs. Det var også nyt for ham, at justeringer og ideer, der kunne lette hverdagen, ikke slog til. På et skoleledermøde den 1. november var han så slukøret, at skolechef Per Viggo Larsen hev ham til side. Hvad var der galt? De to diskuterede skolens problemer - skolechefen kom med et par bud på måder, hverdagen måske kunne køre bedre på, men det var allerede forsøgt. Morten Fjord fortalte, at der for ham at se var mere alvorlige og voldsomme problemer for skolen: De havde brug for hjælp, sparring og flere resurser. Nogle dage efter mødet skrev han et femsiders brev til sin chef: Beskrev både udfordringer og de løsninger, de allerede prøvede af på skolen.

Efter at have læst bekymringsbrevet indkaldte skolechefen skolens ledelse til et møde om de problemer, de oplevede i hverdagen.

Skolechefen på møde: Glem pædagogik og udvikling

Mødet den 16. november blev en afgørende skuffelse. Morten Fjord forsøgte at beskrive, hvad der pædagogisk var brug for - hvordan medarbejderne kunne udvikles og situationen landes. Han oplevede, at skolechefens svar ikke handlede om pædagogik eller udvikling:

»Glem pædagogik, glem udvikling. Det eneste, det handler om, er økonomi. I skal skaffe jer et økonomisk råderum, og I skal gøre mere end det, I synes er nødvendigt. Det er rigtig ubehageligt i tre måneder, men så har I et økonomisk råderum, og så kan I fortsætte«.

Beskeden chokerede Morten Fjord. Han havde haft et efterår, hvor skolen med de nuværende resurser havde kørt på pumperne. Og de havde løst opgaven på trods af de for små pædagogiske resurser, der nu skulle reduceres yderligere.

»Sådan skal min leder ikke være, hvis jeg skal kunne være i det her. Jeg går i tænkeboksen med det chok. Efter nogle dage finder jeg ud af, at jeg ikke kan fortsætte med god samvittighed. Jeg kan ikke se mig selv i øjnene og sige, at det er godt nok, det jeg laver, hvis vi skal ud og fyre nogen. For så laver vi ikke ordentlig skole«, siger Morten Fjord om sin beslutning, der bestemt ikke var let. Han er glad og stolt af det, der er blevet bygget op på Kolind Centralskole.

»Men jeg bliver nødt til at være tro over for mig selv med den pris, som det koster«, og derfor blev meldingen til skolens medarbejdere:

»Vi kommer i mange tilfælde til at føle os afmægtige og fanget i en tid, hvor krav og forventninger stiger, mens resurserne falder. Jeg kan ikke stå inde for de rammer og vilkår, der er her i Syddjurs Kommune og dermed på Kolind Centralskole, derfor må jeg tage konsekvensen af det og sige min stilling som skoleleder op«.

 

Forløbet

15. januar:

Morten Fjord skriver til skolechef - spørger, om processen med ny tildelingsmodel og skolestruktur skal gå så hurtigt.

4. maj:

Morten Fjord gør opmærksom på, at der er mange fælles kommunale bolde i luften - der er brug for tid og rum til nytænkningen.

27. juni:

Der bliver sendt dispensationsansøgninger for at konvertere UU-timer til tolærerordning for samtlige klasser på mellemtrinnet og udskolingen på Kolind Centralskole. Ansøgningen illustrerer, at der er mange børn i udfordrende omstændigheder på skolen.

1. november:

Morten Fjord gør over for Per Viggo Larsen mundtligt opmærksom på sine bekymringer.

8. november:

Morten Fjord sender dialogbrev til Per Viggo Larsen.

16. november:

Møde mellem Per Viggo Larsen og skoleledelsen med udgangspunkt i 
dialogbrevet.

8. december:

Morten Fjord siger sin stilling op.

14. december:

Skolens medarbejdere får at vide, at deres leder har valgt at sige op.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.423 andre er allerede tilmeldt