Flipped classroom
0   13

Ny efteruddannelse i flipped learning

Metropol og Via har fået 3,7 millioner kroner til projektet ”Styrket læring med Flipped Learning i naturfagene”. Frem til 2019 vil lærere og skoleledere i flere kommuner deltage i et efteruddannelsesforløb. Det bygger på et mindre forskningsprojekt.

Flipped classroom sparer tid, fordi eleverne straks når timen begynder kan gå i gang med at arbejde. Når eleverne har set en video, ved de meget mere om, hvad de skal lave, og hvad teorien bag er. Og så er det lettere at få eleverne til at se en lille video som lektie end at læse nogle sider i en bog. Sådan lyder fordelene, når man spørger dem, der er i gang med at arbejde med flipped learning og laver mange små videofilm.

Nu har projektlederne Thomas Dyreborg Andersen og Kristian Kildemoes Foss fra Metropol fået penge til at efteruddanne et større antal naturfagslærere i at bruge flipped learning. Det er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål, der har givet pengene, og Via er også med i projektet.

Projektet begynder med 2017 og varer til efteråret 2019. Omkring 75 naturfagslærere og 20 skoleledere fra Vejen, Silkeborg, Gribskov og København er involveret.

Parallelt med projektet har de to professionshøjskoler afsat midler til at gennemføre et opsamlende forskningsprojekt, der skal undersøge metodens betydning i forhold til elevernes læring. Ideen er, at undersøge om eleverne bliver dygtigere.

Artiklen fortsætter under banneret

Efteruddannelsesforløbet  bygger på et mindre forskningsprojekt, der har set på muligheder og barrierer ved brugen af flipped learning i naturfagene.

 

Faglig fokus og forståelse

"Vi vil kvantitativt måle på om eleverne bliver bedre, når de har brugt flipped learning", siger Thomas Dyreborg Andersen.

Han fortæller, at det mindre forskningsprojekt, der har kørt, har vist, at eleverne opnår øget faglig fokus og forståelse for naturfagene, og at det for lærerne har skærpet fokus på naturfagsundervisningens mål, indhold og arbejdsformer.

Lærer Lene Dons fra Risbjergskolen i Hvidovre har deltaget i det første mindre projekt og har arbejdet med flipped learning, siden hun blev færdiguddannet lærer i 2014. Også på uddannelsen snusede hun til ideen med at producere en lille video, som eleverne skulle have set, inden de mødte op til undervisningen.

"Jeg bruger primært flipped learning i fysik/kemi og i biologi. Jeg gør det kun, når det giver mening, og jeg let kan lave en film, for det tager selvfølgelig noget forberedelsestid. Jeg tror, jeg kan producere en lille film på en halv times tid, og så kan den jo genbruges - både af mig selv og af kolleger", forklarer Lene Dons.

Hun finder også film på nettet, som hun kan bruge i undervisningen. Der er ingen grund til selv at lave filmen, hvis andre har en god en om emnet.

"Det handler om at visualisere begreberne på en anden måde for eleverne. Jeg tror, det støtter dem, der har svært ved at læse de mange svære ord. Sidst brugte jeg det i 8. klasse for at forklare forskellen på mitotisk celledeling og celledeling ved meiose".

Hun understreger, at eleverne skal have set videoen inden lektionen, og at hun gør noget ud af, at de forstår, at det er vigtigt.

"Det er 5-7 minutter maximum en gang om ugen. Det er ikke meget at bede dem om".

"Det fungerer godt for mig, og jeg synes også, at det virker til at fungere fint for eleverne. Men de skal have set videoen. De har en uge til at få den set, og de kan jo se den i bussen eller hjemme i sengen. Pointen er, at de kan se filmen hvor som helst. Men de er ikke fede at være i gruppe med, hvis de ikke er forberedt".

Så dem, der ikke har fået set filmen, bliver sendt et andet sted hen for at se den, mens de andre elever går i gang med forsøget eller med at svare på spørgsmål, arbejde med emnet eller lave en præsentation over emnet.

Hun resumerer aldrig en film for eleverne, for så vil de jo ikke se den selv. Og så forklarer hun, at der kan være stor forskel på klasser, og dermed skal videoerne måske også være forskellige til forskellige klasser. Det ved man, når man kender eleverne og ved, hvordan de reagerer.

 

Eleverne arbejder godt

Lærer Rasmus Baunsø Kring fra Kjellerup Skole havde tænkt, at han talte for meget som lærer i undervisningen, men så var han på kursus for omkring fire måneder siden i flipped learning.

"Jeg har anvendt det rigtig meget siden i biologi og geografi. Jeg vil hellere have, at eleverne arbejder med opgaver, og det er en af pointerne i flipped learning", siger han.

Hans videoer kan være en opgavebeskrivelse eller det kan være en forsøgsopstilling. Han forklarer på filmen, hvad de skal bruge til opstillingen og hvad de skal være opmærksomme på. Eleverne skal udføre forsøgsopstillingen, besvare spørgsmål og lave forsøget. Eller de skal selv lave en lille video, hvor de forklarer en naturfaglig model.

"De skal lige vænne sig til at høre sig selv, men så kører det. Nogle er meget seriøse, andre kan lide at have et humoristisk sigte, men de arbejder godt med det. Da vi begyndte, blev det modtaget med lidt blandede følelser, men da kendte de heller ikke mig, så det hele var nyt. Efter et par uger havde de fanget konceptet og nu siger de, at de kan lide det", fortæller Rasmus Baunsø Kring.

"Jeg ved, at alle får det samme at vide, jeg har opstillet mine mål, og nu har jeg mere overskud og tid til de elever, der har brug for hjælp til at forstå det".

For tiden producere han i hvert fald en video pr lektion i naturfagene.

 

Virker motiverende

Morten Barasinski er konsulent i Silkeborg Kommune og var den, der stod for lærerkurset i kommunen. Han har selv arbejdet med flipped learning i nogle år.

"Jeg havde læst om flipped learning og havde lyst til at prøve noget nyt i min undervisning, så jeg gik i gang uden de store didaktiske overvejelser. De kom til senere. Jeg havde også lyst til at slå benene væk under eleverne på en positiv måde. Jeg oplevede at få mere tid til feedback, feed forward og evaluering", siger Morten Barasinski.

Han synes, det gav eleverne et løft. De fleste gik straks i gang, fordi de havde set filmen hjemmefra og de nåede mere.

"Jeg har ikke oplevet elever, der ikke profiterer af metoden. De kan se filmen igen og igen, hvis de har brug for det, og de kan gå hjælp til at komme videre, hvis det er det, de har brug for".

På lærerkurset for nogle måneder siden var der flere, der havde snuset til teknologierne.

"Nogle tror, det tager lang tid at producere en lille film, men det skal jo ikke være stor kunst, og med programmet screen o matic går det let", fortæller Morten Barasinski.

"Der er nogle få undersøgelser fra USA, der viser, at metoden motiverer lærere. Sådan har jeg det selv, og jeg ser, at det motiverer eleverne også".

 

Mere end videofilm

Thomas Dyreborg Andersen fortæller, at forskerne i det første mindre projekt har observeret klasser, der arbejdede med flipped learning, og at umiddelbart var der store forskelle på klasserne, men generelt arbejdede eleverne lidt mere selv efter at have set en film om emnet.

Først er der fokus på teknikken, når en lærer begynder at arbejde med flipped learning. Senere bliver der fokus på didaktikken også.

Man kan lave mange slags videoer: instruktionsvideoen, den historiske film, den teoretiske video og forundringsvideoen.

Thomas Dyreborg Andersen understreger, at til trods for det store fokus på video-elementet, så skal den afgørende forskel i arbejdet med flipped learning findes i lærerens arbejde med det, der foregår i undervisningen.

"Ofte vil det være video-delen, som får særlig omtale som det nye og interessante, men det er stadig arbejdet i klasselokalet, der er det helt centrale. Projektet har særligt fokus på at understøtte lærerne i at arbejde med at støtte elevernes arbejde og aktiviteter i selve timen. Det er det centrale i efter/videreuddannelsen".

Skolelederne har en særlig rolle i projektet. De skal sikre, at flipped learning spreder sig til flere fag og bliver godt forankret på de deltagende skoler.

 

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.381 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.721 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen