Det handler om at pirre nysgerrigheden hos seerne og fortælle om de store gennembrud indenfor naturvidenskaben for eksempel virologi, klimaforskning og lysets virkning på huden. Hvad kan man aflæse om klimaet i en iskerne? Og risikerer man at sprede en farlig virus ud på markerne med slutproduktet  fra menneskegødning?

"De seks videnskabsfolk, de nye udsendelser handler om, har alle en ild, der driver dem. De vil vide, hvordan et system virker, så de undersøger det til bunds. Det handler både om at blive inspireret af selve emnet i den forskning, de udførte - og så handler det om personen", fortæller Johan Olsen.

Han var også guide i seks tidligere udsendelser om store danske videnskabsfolk. Men denne gang er personerne astronomen Ole Rømer, lægen Niels Finsen, Willi Dansgaard, der var professor i geofysik og paleoklimatolog, læge og fysiolog Peter Panum, virolog Ebba Lund og professor Peter W. Lund, der blandt andet udforskede huler i Lagoa Santa i Brasilien og fandt knogler fra megafauna. Spændende historier om mennesker, der opdagede nyt i universet, i et reagensglas eller i kalkaflejringer i en hule i Brasilien.

Første udsendelse om Ole Rømer sendes 9. november på DR K.

Formidling som mission

Hver udsendelse er bygget op med Johan Olsen som guide, der går rundt i nogle af personens rammer og fortæller. Indimellem stiller han et spørgsmål til personen, der bliver spillet af en skuespiller. Samme koncept som i de seks tidligere udsendelser om blandt andre Niels Bohr, Tycho Brahe og Inge Lehmann.

"Da DR præsenterede ideen, om at jeg skulle interviewe den skuespiller, der spiller hovedpersonen, havde jeg klart en anke imod formen. Vi lavede så et mindre forsøg med Tycho Brahe i Planetariet, og det var underligt at gøre det, men bagefter kunne vi godt se, at det virkede", siger Johan Olsen.

Han ser netop formidling af naturvidenskaben som en mission. Selv har han interesseret sig for fugle, biologi og biokemi, siden han var helt lille.

"Min mor var naturfagslærer på Lundehusskolen, så jeg fik noget med derfra. Det var en grundlæggende interesse for mig, men jeg var meget alene med den op gennem skoletiden. Det har ofte frustreret mig, at mine venner syntes, naturvidenskaben var kedelig, men jeg kunne ind imellem godt fortælle dem noget og få en positiv respons". 

Lyst og nysgerrighed driver interessen

"I min ungdom talte man meget om, at man skulle være særlig intelligent, hvis man skulle forstå naturvidenskaben, men det er ikke rigtigt. Det handler meget om lyst. Jeg fatter for eksempel ikke, hvordan en bil fungerer, fordi jeg aldrig har haft et incitament til at forstå det, men hvis jeg skulle, så ville jeg kunne sætte mig ind i det. Jeg kan ikke huske, hvad jeg lærte i skolen, men det er heller ikke meningen. Meningen er, at jeg som elev skal præsenteres for en masse, og dét skal vække min nysgerrighed. Folkeskolen er den eneste almendannende institution, vi har i Danmark i dag, og derfor er det i samfundets interesse, at elever også lærer om naturvidenskaben. Det er jo også de kommende vælgere, det handler om", siger Johan Olsen.

"Lysten er vigtig, og nysgerrigheden på forskellige emner. Den kommer ikke ved at slå op på side 1 i lærebogen og så gå frem til side 2 og så videre. Problemet er bare, at det faktisk er sådan, det er lagt op til at være i folkeskolen i dag, fordi det er de vilkår, som lærerne har".

Han er gift med en folkeskolelærer og derfor optaget af emnet. Han mener, at serien om de store danske videnskabsfolk måske kan være med til at vække en nysgerrighed om naturvidenskab.

"Du kan give eleverne en mursten fra et slot eller en grundplanstegning over det, men det er ikke interessant. Alt for meget paratviden kan dræbe interessen, men hvis du kan få eleverne til at se det naturvidenskabelige verdensbillede som det kæmpestore slot, det er, så kan du skabe en interesse. Hvis du kan give dem gåsehud, når de ser det flotte slot, så vækkes nysgerrigheden. Naturvidenskaben er en af de sidste store fortællinger, der findes".

Danske pionerer

I en af de tidligere udsendelser blev seismolog og statsgeodæt Inge Lehmann portrætteret. Hun levede fra 1888 til 1993 og fandt i 1936 at Jorden ikke bare har en flydende midte, men også en fast kerne, der kan accelerere og afbøje P-bølger. Inge Lehmann er ikke kendt af ligeså mange som for eksempel Niels Bohr, men i USA blev hun anerkendt som forsker.

"Jeg glæder mig over, at hun nu får lidt oprejsning i Danmark. Der er netop blevet opkaldt en gade efter hende i Aarhus, og til foråret bliver en skulptur af hende opsat ved universitetet og Frue Kirke i København", fortæller Johan Olsen.

DR's udsendelser om de danske videnskabsfolk benytter videnskabshistoriker Helge Kragh til at finde de videnskabsfolk, der skal portrætteres.

Der er masser af eventyr i historier om Brasiliens huler med 8.000 år gamle knogler fra mennesker og kæmpedovendyr, som Peter W. Lund gravede ud eller i Willi Dansgaards regnopsamling i en masse flasker en regnvåd dag i 1952.

"Regnen blev samlet i løbet af dagen, og det viste sig, at forskellige lag af skyen gav forskellig regn. Det blev starten på hans iskerne-boringer, og det blev så starten på klimaforskningen, der jo er ret hot nu. Willi Dansgaard var klart en pioner på området", siger Johan Olsen.

"Eller Ebba Lund, der som person var fuld af humor - et kuglelyn og en damptrommel, og forskede i infektionsfaren i spildevand, og i det restprodukt fra menneskegødning der bliver brugt til markerne - og hvor hun frygtede, at man kunne sprede en farlig virus ved at bruge gødningen. Hun udførte også et kæmpearbejde for minkavlere, sådan at deres mink ikke længere blev syge og døde. Det er også naturvidenskab. Hun sad i øvrigt i Carlsbergfondets bestyrelse".