Formålsparagraffen
5   17

Brækjern til en fastlåst dannelsesdebat

I en ny bog beskriver Stefan Hermann to fortolkninger af dannelsen, der holder hinanden fast i en uforløst konflikt – og han prøver at vise en vej ud af brydegrebet.

Når Stefan Hermann kigger på den danske uddannelses- og dannelsesdebat, ser han to positioner, hvorfra udviklingen af uddannelsessystemet bliver fortolket. De to fortolkninger, der ifølge Hermann holder hinanden i skak er: "Den pædagogisk konservative"-position og "den politisk administrative". Det er udgangspunktet for analysen i den nye bog "Hvor står kampen om dannelse?"


"Min påstand er, at den afgørende strid i dansk uddannelse i disse år er en kamp om dannelsen, og at denne kamp udkæmpes mellem to positioner, der gør hinanden dummere frem for at kvalificere sig i striden", skriver Hermann.

Stefan Hermann er uddannet i statskundskab, men skriver fra en position i uddannelsesverdenen:

Han tjener sit brød som rektor på Professionshøjskolen Metropol, hvor 10.000 studerende arbejder på at blive en del af de store professioner. Derfor er hans erfaringer med offentlig ledelse ikke kun teoretiske. Interviewet, der ligger til grund for denne artikel, blev gennemført få dage efter, det var annonceret, at Metropol næste år skal spare 45 millioner kroner - altovervejende på lønnen. Og da man i foråret 2013 skulle finde undervisere, der allerede modvilligt havde fået afskaffet arbejdstidsaftalerne, var der inspiration at hente på Metropol.

Artiklen fortsætter under banneret

Og Stefan Hermann fik i 2009 Holger-prisen - opkaldt efter den pædagogiske nestor Holger Henriksen - overrakt på "det alternative Sorømøde". Han fik primært prisen for at "få skolen tilbage på dannelsessporet".

Derudover er han blandt meget andet medlem af Råd for Børns Læring, formand for ekspertgruppen for 'Bedre veje til ungdomsuddannelse' og med i bestyrelsen for Danmarks Evaluerings institut.

Den pædagogisk konservative-position

Som nævnt beskriver Stefan Hermann to positioner, vi begynder med den, som udspringer i skolen, nemlig "den pædagogisk konservative"-position. Han fortæller, at han for tydelighedens skyld fremstiller den karikeret:

"Den rummer en figur, der længes efter i går. For nogen er vi nærmest tilbage til før studenter- og autoritetsopgøret. For andre så er det fornemmelsen af, at der var ro i går. Presset på klasselokalet var mindre, fordi forældrene ikke hele tiden var inde i klasselokalet, og børnene sad mere roligt", siger Stefan Hermann om positionen og uddyber:

"Positionen har en ambition om at få fred for alle de tal, fordi de alligevel ikke fortæller om det hele menneske. En ekstrem stærk figur i den position handler hele tiden om, hvis bare jeg selv kunne vælge min omverden, ville det hele være anderledes. Stort set alt dårligt, der er sket med uddannelsessystemet, skyldes den politiske magt", siger Stefan Hermann - og peger på positionens blinde vinkler.

"Man overser, at den politiske magt har været god til at stille spørgsmål. Problemet er bare, at magten altid jagter svar. Evidens-dagsordenen stiller de rigtige spørgsmål, men problemet er, at det at forestille sig at én systematik og én metode virker, det er forkert. New Public Management, NPM, stillede de rigtige spørgsmål, men gav i vidt omfang nogle perverterede svar".

Ifølge Stefan Hermann var de rigtige spørgsmål med NPM:

- Finanspolitiske problemer - vi forgældede os, og budgetlægningen hang ikke sammen i den offentlige sektor.
- Hvordan fremmer du effektivitet, på områder, hvor behovene er uendelige?
- Hvordan forvandler vi "skrankepaverne", "papirnusserne" og "lektor Blomme" til autoriteter, der er myndige på en mere dialogorienteret måde? Den udfordring udløste magtbalanceproblematikken, der førte til frit valg, brugerbestyrelser osv.

"Problemet var bare, at den politiske magt fik lov til at give svarene og forsøgte at tonse dem igennem, hvis man skal sige det firkantet. Men det kan den ikke, det bliver dens afmagt", siger Stefan Hermann.

Den politisk administrative-position

Den politisk administrative position er optaget af, at borgere og politikere kan se, hvad der bliver leveret. Hvad får de for pengene? Det er derfor, vi skal have mål, det er derfor vi skal følge op på resultaterne, og det er derfor, der skal bruges evidensbaserede metoder, og der skal implementeres i bund. "Positionen elsker tallet, og mens den anden position længes efter fortiden, gør denne alt af hensyn til fremtiden", siger Stefan Hermann. Politik bliver begrundet i prognoser for fremtiden, som da Lars Løkke  ved Folketingets åbning sigtede efter at, "Danmark skal blive 65 milliarder kroner rigere i 2025".

"Det kommunikerer sindssygt stærkt - tallet bliver det, som positionen vil regere på", siger Stefan Hermann og peger på en slagside.

"Positionen har problemer med formål, mening, "det hele menneske". Den siger: 'det er fint nok, at I har alt det der, vi nikker til det, men vi synes i bund og grund, det er noget akademisk pølsesnak'. Tallet bliver det, positionen vil regere på, så den ender med at miste begreb om professionerne".

Stridens kerne

Ifølge Stefan Hermann er de to positioner i fanget i en ufrugtbar strid, hvor de ikke har sans for, kvaliteterne hos hinanden.

"Den pædagogisk konservative-position kunne for eksempel acceptere, at den politisk administrative-position er god til at stille spørgsmål, selvom den ikke altid giver gode svar. Og den politisk administrative-position kunne se fornuften i at orientere sig efter formål og idealer og ikke alene enkle kvantificerbare indikatorer. Det er der i øvrigt også en stor økonomisk potens over: Folk løber meget længere på literen, hvis der er noget, de tror på", siger Stefan Hermann.

Han mener samtidig, at den pædagogiske verden har en opgave i, at gøre formålet relevant, han oplever en 'Helligåndsagtig' forståelse af formålene. Formålet bliver i positionen en ånd, professionerne bærer rundt på uden at gøre sig umage nok med at koble ånden til den daglige pædagogiske praksis.

"Den "politisk administrative-position" har nogle gange ret, når den siger, for fanden - det er bare ord! Hvis skole og uddannelsesverdenen ikke vil tydeliggøre, hvordan de oversætter formålet og dermed stå på mål for: 'er det en rimelig oversættelse, er det en klog oversættelse? Kan vi se tegn på, at vi kommer nærmere formålet?' Vi skal kunne vise os selv og hinanden, hvordan vi i skoleledelse og i den måde, vi laver fag på nærmer os formålet", siger Stefan Hermann om opgaven for den pædagogiske verden.

På den anden side bliver den politisk administrative-position nødt til at forstå, at den ikke kan regere klogt uden den pædagogiske verden, det må forstås at "den ikke kan realisere sin vilje effektivt uden professionerne" og derfor vurderer Hermann:

"Den politiske-administrative position er omvendt nødt til at forstå, at den ikke kan regere klogt uden at have det pædagogiske Danmark placeret i en værdikæde som sin kritiske partner, snarere end som  sit modstandspunkt"

En vej til indflydelse

For Stefan Hermann er det den pædagogiske verden, der for alvor bliver nødt til at gøre sig selv relevant. Han henviser til socialdemokraten Viggo Kampmann, der har sagt, at "regeret bliver der alligevel" - med andre ord: Den nuværende folkeskolereform bliver på et tidspunkt skiftet ud med en ny folkeskolereform - og hvis lærerne skal have indflydelse på den og fremtidige reformer, skal de blive bedre til at forstå, hvilke spørgsmål, der forsøges besvaret med den førte politik.

Stefan Hermann kan ikke pege på én bred dagsordensættende idé, der i de sidste 15 år er vokset ud af det pædagogiske Danmark. Derfor er hans opfordring kontant: "Genopdag spørgsmålet og giv svaret før en presset statsmagt gør det".

"Politikere lever med et kæmpe legitimationsproblem hele tiden, men det gør offentlige institutioner også. Vi har også brug for at legitimere os over for en omverden, vi tjener omverdenen, de betaler gildet. Nogle gange sker der det for os, at vi beder om de andres accept fremfor at gøre sig fortjent til den. Vi siger, du skal have tillid til mig. Hvorfor ikke sige, hvis vi fortæller dig det her, så opnår vi din tillid. Derfor skal man stille sig spørgsmålet, 'hvad skal de vide?' Det ledelsesinformationsspørgsmål, som det jo er, har vi ikke været gode til at give svaret på i dansk uddannelse, og når vi ikke gør det, så betyder det, at andre sætter rammen for, hvad det er, vi skal dokumentere", siger Stefan Hermann og fortsætter:

"Det er ikke et spørgsmål, om vi skal måle. Det er et spørgsmål om, hvad vi skal måle på, og hvordan vi gør det. Alle professioner har brug for at tage tegn af deres egen gerning, Og på et nationalt niveau er der også brug for noget, der er ægte. Jo bedre svar der kommer på de spørgsmål, des færre forsimplede svar tror jeg, at vi får fra det politisk administrative regime".

Stefan Hermann peger på, at der mangler en infrastruktur i professionerne, så dokumentation, viden og evidens ikke bare er bundet til at blive sendt opad, men i stedet skal cirkulerer i professionen, så den praksis bliver et kollektivt anliggende.

Der regeres med suverænitet

Nogle gange kan det skærpe forståelsen at få problemet vist fra en anden vinkel. Derfor kan socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theils perspektiv, som hun kom med til en debat om nationale test give noget kontekst til problematikken. På Folkemødet på Møn, fortalte hun:

"Jeg er som socialordfører helt enig med folk, der siger, at det ikke fungerer, at socialrådgivere bruger halvdelen af deres arbejdstid bag en skærm med at registrere ting. Samtidig er der nul procent sandsynlighed for, at jeg kommer til at stemme for en lov, der medfører mindre registrering, så længe der er 20 procent af kommunerne, der ikke kan finde ud af det, de laver. Hvis jeg fjerner styringsmekanismerne, så har vi en Tønder-sag hver tredje måned. Sådan er det bare".

Det er den problemstilling, Stefan Hermann peger på, når han taler om legitimering. Han bruger selv billedet i et forældreperspektiv: Hvordan kan det være, at forældre oplever, at en klasse er velfungerende, og at der er borgerkrigslignende tilstande i naboklassen?

"Det oplever vi jo ikke, når vi går til lægen eller sygeplejersken eller politibetjenten. Og der er jo ikke et naturvidenskabeligt faktum for, hvad der er den rigtige kvalitets-standart. Derfor er det så meget vigtigere at de professionelle selv finder ud af, hvad det er for nogle standarder, de bør hylde og gøre til deres egne. Som vi så må korrigere næste år og næste år igen", siger Stefan Hermann. For ham er det, vigtigt at skoleverdenen erkender, at de folkevalgtes magt bliver udøvet med et stærkt mandat.

"Professionerne skal acceptere, at der regeres med en suverænitet, der demokratisk er stærkere end deres. Det er en af de stærkeste legitimiteter, du overhovedet kan have i det her samfund. Alle dem, der qua deres myndighed er blevet tildelt politisk magt - der findes formelt set ikke nogen stærkere legitimitet. Det skal de være klare over. Men derfor er det alligevel vigtigt, at de ikke underkaster sig lydigt. De skal blot forbinde sig til det", siger Stefan Hermann, og peger på en måde, som det kan gøres på, hvis man for eksempel vil sætte folkeskolens formål i centrum.

"Hvad er det så for nogle valg og oversættelser, vi skal lave her på skolen for at nærme os formålet? Hvad betyder det i forhold til fag, samarbejder og så videre. Og hvad er det for en praksis, der skal stimuleres? Det er der meget mere professionel stimulans i end i en afvisning - eller lydig underkastelse for den sags skyld", siger Stefan Hermann.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
357 andre er allerede tilmeldt