I enkelte kommuner i Danmark sløjfer man nu modtageklasser. Flygtningebørn skal i stedet starte direkte i en almindelig dansk klasse. "Vi mener, at det her er et væsentligt skridt i forhold til at få en god integration af de flersprogede børn", siger skoleleder Flemming Boel i Hørsholm Kommune.

Hørsholm: Flygtningebørn i klasserne kommer alle til gode

Forsøget, med at flygtningebørn springer modtageklassen over og starter direkte i en almindelig klasse, har været en succes på Usserød Skole. Det er en positiv historie, siger skolelederen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da Usserød Skole i november begyndte på forsøget med indslusning af flygtningebørn direkte i almindelige klasser, var det med et ønske om at opnå en velfungerende integration af flygtninge i Hørsholm Kommune. Fem måneder senere viser skolens erfaringer, at det har været en ubetinget succes, mener skoleleder Flemming Boel. 

"Vores erfaringer er meget positive. Vi kan se, hvor hurtigt børnene har fået gode kontakter ude i de almindelige klasser. Især i starten opstår der tætte relationer, hvor de også mødes privat, og der er gode legerelationer i pauserne", siger han.

Kommunen har besluttet, at de fire skoler i kommunen nu skal følge samme model, som Usserød Skole har arbejdet med siden november.

Forsker: Besparelser kan skade integration af flygtningebørn 

Ivrige børn og forældre

Når Usserød Skole skal tage imod et nyt flygtningebarn, bliver forældrene indkaldt til samtale på skolen. Her taler de om, hvor meget skolegang barnet har haft, så skolen kan vurdere, hvilken klasse de skal starte i. Skolen har modtaget 11 flygtningebørn.

"I starten havde vi op til tre møder, før de startede i skolen. Det viste sig at være overkill, for vi har nogle forældre og børn, som i den grad er interesserede i at komme hurtigt i gang. Det handler om for de børn, der kommer hertil, at få en normal hverdag så hurtigt som overhovedet muligt", siger Flemming Boel. 

Flygtningebarnet får to buddies fra den almindelige klasse. Det er to elever, som selv melder sig og skal fungere som støtte for flygtningebarnet. Den ordning har været populær blandt eleverne og deres forældre.

Katrine og Yara

"Det har været et tilløbsstykke at blive buddy. Også forældrene til de her buddies er ofte gået meget aktivt ind i det. Nogle gange så aktivt, at de har skabt kontakt til børnenes forældre. Meldingen fra de danske elevers forældre er, at det er en form for gave til de danske børn. At vi pludselig får børn ind fra en helt anden del af verden med deres erfaringer, deres historier, og det nuancerer vores børns verdensbillede", siger Flemming Boel.

Regeringen og KL hæver klasseloftet i modtageklasser

Lærerne er glade

Flygtningebørnene starter morgenen med halvanden klokketimes sprogundervisning, hvorefter de går ud i de almindelige klasser. Omkring syv klasser har flygtningebørn i klassen. Flemming Boel fortæller, at lærerne som udgangspunkt møder dem som almindelige børn. De er ambitiøse på børnenes vegne og har også forventninger til dem. Og lærerne har fået gode erfaringer.

"De er meget positive, og det har de været fra dag ét. Hele debatten omkring flygtninge har gjort, at mange af dem er glade for, at de kan gøre en forskel i hvert fald på det her område. Det, tror jeg, betyder rigtig meget for vores lærere", siger Flemming Boel.

Skolen sparrer stadig med skolefolk i London, som har været inspirationen gennem forsøgsordningen.

England afskaffede modtageklasser for 30 år siden