Sidste år behandlede Klagenævnet for Specialundervisning 38 klager, hvor kommunen havde vurderet, at den unge ikke er omfattet af målgruppen for en STU. Klagenævnet ændrede afgørelsen i 37 procent af sagerne, fordi nævnet har vurderet, at den unge har så massive vanskeligheder, at han eller hun ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Det fremgår af nævnets årsrapport for 2015, som fremhæver, at klagerne om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov hovedsageligt handlede om målgruppevurdering, unge med psykiske vanskeligheder og mangelfulde uddannelsesplaner.

Problemet var det samme for et år siden

I 2014 drejede over halvdelen af klagerne på ungeområdet sig om, at klageren havde fået afslag på en STU. Dengang fremhævede klagenævnet det som et af de helt store problemer, at kommunerne ikke lyttede til de fagpersoner, som kender de unge.

Dengang fremgik det af årsrapporten, at den unge måske havde været afprøvet på en produktionsskole, som vurderede, at eleven ikke ville kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med støtte. Alligevel vurderede kommunen, at den unge ikke var i målgruppen for STU og forsat burde afprøves.

Klagenævnet: Kommuner underkender fagpersoners STU-vurderinger

"I nogle af de sager, hvor klagenævnet har ændret kommunens målgruppevurdering, har kommunen begrundet afslaget med, at den unge ikke var tilstrækkeligt afprøvet på trods af, at den unge har været igennem et eller flere forløb på en produktionsskole. Klagenævnet har i disse sager lagt særlig vægt på, at fagpersoner, som har kendt den unge og fulgt den unge gennem et eller flere forløb, har beskrevet, at den unge ikke vil kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, da den unges behov for et lille og trygt miljø samt tæt støtte og guidning i uddannelsesforløbet ikke vil kunne imødekommes i tilstrækkelig grad", lød klagenævnets uddybning i årsrapporten for 2014.

Flere eksempler på mangelfulde uddannelsesplaner

Når der i kommunen skal træffes afgørelse om, hvorvidt en ung er i målgruppen for en STU, sker det blandt andet på baggrund af et indstillingsskema, som udfyldes af en UU-vejleder sammen med den unge og eventuelt forældrene eller værgen.

Stigende antal sager med ordblinde elever bekymrer klagenævnet

Når kommunen har afgjort, at den unge er berettiget til en STU, skal UU-vejlederen udarbejde en uddannelsesplan, som blandt andet skal indeholde en vurdering og en beskrivelse af den unges samlede behov, mål for den unges udvikling og udbytte af STU-forløbet. Derudover skal planen indeholde forslag til mulige uddannelsessteder, som kan tilgodese den unges mål, behov og ønsker i forhold til en STU. Den skal også indeholde en tydelig beskrivelse af den unges vanskeligheder, resurser og faglige, sociale og personlige behov ved en STU.

Men det kniber med at leve op til kravene. Klagenævnet så sidste år flere eksempler på både indstillingsskemaer og uddannelsesplaner med meget sparsom information om den unge.

"Et eksempel kunne være en uddannelsesplan, som er meget smal, da den tager udgangspunkt i et bestemt STU-sted frem for at komme med en mere generel beskrivelse af den unges resurser, vanskeligheder, behov og ønsker", skriver klagenævnet i årsrapporten.

Lidt færre har klaget i 2015

I alt modtog klagenævnet 100 klagesager om STU i 2015. Det er lidt færre end i 2014. Dengang modtog klagenævnet 107 klagesager på ungeområdet.

Klagenævnet afsluttede 95 klagesager i løbet af året. 71 blev realitetsbehandlet, hvilket betyder, at klagenævnet enten har opretholdt eller ændret kommunens afgørelse eller hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen.

Elever visiteres til specialtilbud fremfor at fortsætte i almenklassen med støtte

I 18 tilfælde blev sagen afsluttet, fordi klagen bortfaldt. Det kan blandt andet skyldes, at den unge og kommunen er blevet enige, mens sagen har verseret i klagenævnet. De sidste seks sager blev afvist.

Få får medhold i klager over uddannelsesstedet

I to af de 71 sager bad klagenævnet kommunen behandle sagen på ny, fordi den havde begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen.

I 38 klagesager har klagenævnet som sagt taget stilling til kommunens afslag på en STU.

I 22 sager har klagenævnet vurderet kommunens tilbud om en ungdomsuddannelse, hvor den unge har ønsket at gennemføre sin STU på et andet uddannelsessted. Her har klagenævnet været enig med kommunen og opretholdt kommunens afgørelse i 19 af sagerne. Klagenævnet har omgjort to sager og hjemvist en sag til ny vurdering i kommunen.

10 sager gik på indholdet af den tilbudte ungdomsuddannelse. Nævnet opretholdt kommunens afgørelse i otte tilfælde og ændrede kommunens afgørelse i de to andre.

I en enkelt sag har klagenævnet taget stilling til kommunens afslag på, at den unge kunne genoptage sin uddannelse efter en pause.

Unge med autisme står bag hver fjerde klage

I cirka halvdelen af de afsluttede ungdomssager har klageren enten forstyrrelse inden for autismespektret eller generelle indlæringsvanskeligheder, som den primære vanskelighed. Disse årsager har hver udgjort 24 procent af sagerne.

Angstproblematik, OCD, socio-emotionelle vanskeligheder og psykiatriske problemstillinger har også præget de unge i sagerne om STU. Samlet set står disse henvisningsårsager for 16 procent af sagerne.

Ofte har den unge haft flere vanskeligheder og har for eksempel udover autisme også angst, tvangshandlinger eller andre psykiatriske diagnoser, som har stor indflydelse på evnen til at indlære og begå sig socialt.

Nævnet har begrænsede beføjelser om specialundervisning for voksne

Når det gælder kompenserende specialundervisning for voksne, kan klagenævnet alene tage stilling til, om kommunen har overholdt reglerne om blandt andet partshøring, begrundelse og klagevejledning, og om kommunens vurdering af behovet for undervisning er foretaget på baggrund af lovlige kriterier.

Nævnet kan ikke tage stilling til den faglige vurdering, der ligger til grund for afgørelsen. Derfor kan nævnet kun afgøre, om en sagen enten skal hjemvises til ny behandling i kommunen på grund af væsentlige retlige mangler, eller nævnet kan opretholde kommunens afgørelse.

Klagenævnet kan således ikke tage stilling til, om borgeren skal have et specialundervisningstilbud eller ej, eller om det undervisningstilbud, kommunen tilbyder, er godt nok.

Halvt så mange voksne har klaget som året før

Klagenævnet modtog 17 klagesager om specialundervisning for voksne i 2015. Det er en halvering i forhold til 2014. Dengang fik nævnet 36 klager på voksenområdet.

Nævnet har afsluttet 16 sager i 2015. I syv af dem har kommunen fået medhold, mens der i fem sager var så væsentlige retlige mangler, at kommunerne blev bedt om at behandle dem på ny.

I de sidste fire klager blev klagen trukket tilbage, blandt andet fordi borger og kommune blev enige om en løsning.

Du kan læse klagenævnets årsrapport via linket til højre.