Brønderslev Kommune
0   380

På kursus i nedtrapning af vold: Fastholdelse må aldrig blive en slåskamp

Skoletilbuddet Toften har fået et påbud af 
Arbejdstilsynet, fordi medarbejderne ofte risikerer voldsomme udfald fra frustrerede elever. Derfor får de kursus i gode greb og konfliktnedtrapning.

»Hvornår ved vi, at vi har en konflikt?« spørger kursuslederen.

»Når der kommer en stol gennem luften«, svarer en kvinde med et smil.

Artiklen fortsætter under banneret

Det lyder voldsomt, men det er en del af virkeligheden på Toften, der er et skoletilbud for 28 elever med ADHD. Toften er en del af Toftegårdsskolen i Jerslev uden for Brønderslev.

Arbejdstilsynet var på besøg her i vinter og gav Toften et påbud. Medarbejderne skal blive bedre til at forebygge og håndtere risikoen for fysisk og psykisk vold, står der i påbuddet. Og det er netop derfor, lærere og pædagoger nu går rundt med bare tæer i skolens gymnastiksal, skubber til hinanden, laver balanceøvelser og lærer nogle gode og ufarlige greb til fastholdelse af elever. De skal blive bedre til at klare spændingerne mellem eleverne i hverdagen.

Tidligere politibetjent og uddannet i konflikthåndtering Martin Pallesen underviser, og Toftens lærere og pædagoger er klar til et længere kursus denne aften. Desuden er skolefritidsordningspædagogerne fra Toftegårdsskolens almenafdeling med i aften, fordi de også alt for godt kender behovet for at kunne håndtere voldsomme elever i indskolingen. På næste kursus skal indskolingslærerne også med.

Spark, bid og spytklatter

Eksempler har de rigeligt af: »Han kom løbende med en brødkniv i hånden og jagtede en anden elev. Jeg fik fat i hans arm, men jeg kunne ikke holde den. Han var helt sort i øjnene«, »vi har fjernet knive flere gange«, »vi har også eksempler med jernskovl og kølle«, »vi må tit skille to elever i slagsmål fra hinanden«.

Medarbejderne fortæller på kurset, at de har en elev, der ofte nikker skaller. Andre sparker, spytter, slår og bider. Eleverne i Toften er pressede og reagerer ofte voldsomt, når de bliver stillet over for krav.

Egentlig er skoletilbuddet Toften planlagt til børn med ADHD-diagnoser. Det er dét, medarbejderne er uddannet til at tage sig af. Men i dag er der kun et par elever med ADHD-diagnose alene. Der er langt flere elever med kombinationsdiagnoser, tidligt skadede elever, og nogle har oven i de andre diagnoser også angst eller er selvskadende. En svær cocktail at rumme i et tilbud tænkt til ADHD-elever.

»I skal passes ordentligt på - og det vil vi gerne blive bedre til. Derfor holder vi disse kurser«, siger leder af Toften Martin Theis Eriksen som indledning til aftenen.

Martin Pallesen har tidligere holdt kursus for medarbejderne, men der skal følges op, og flere kurser er planlagt.

»Udviklingen er lidt uheldig. Volden er godt nok faldende generelt i samfundet, men de, der er voldelige, bliver yngre og voldsommere. Det er tendensen«, summerer Martin Pallesen op.

Sådan også på skoleområdet, hvor det netop er i indskolingen, at det ser værst ud med vold og trusler. Sådan har tendensen været de seneste år. Samtidig med den øgede inklusion. I dag er der elever i almenklasserne, som tidligere ville have gået på Toften. På Toften går de tidligere heldagsklasseelever.

En af medarbejderne forklarer: »Der er klart sket en udvikling i skolen med de voldsomme hændelser. Det er en kombination af, at nogle elever har noget med i bagagen, og så de lange skoledage. Dertil kommer de større faglige krav. I dag er det ikke let for børnene bare at få lov til at være«.

De fortæller, at eleverne er meget trætte om eftermiddagen, og det giver ekstra konflikter. De har korte lunter, er provokerende over for hinanden, og de, der har været i normalklasser tidligere, har lært at skrige og slå, når det bliver for meget. Simpelt hen for at overleve.

»De bliver fyldt af hinanden, og så kører spiralen op«, som én forklarer.

Balance og kropssprog

Martin Pallesen skal lære medarbejderne, hvordan de bedst kommer ud af de hårde konflikter. Sådan at det ikke skader hverken elever eller medarbejdere.

»Vi skal bruge så lidt magtanvendelse som muligt. Det er kun, hvis barnet er til skade for sig selv eller andre. Det skal være nødvendigt. Og hvis vi vælger at bruge magt, skal det være kortvarigt og skånsomt. Det må aldrig blive en slåskamp«, siger Martin Pallesen.

Medarbejderne er ude på gulvet, de øver balance på vippebræt, laver afstressende øvelser og grounding - sådan at de ved, at de har jordforbindelse og kan stå fast, når situationen kræver det, og for ikke at tage egen stress med ind i klasselokalet til eleverne.

Børn, der har det svært, er utroligt gode til at aflæse de voksnes kropssprog.

»Hvis halvdelen af personalet er konfliktsky, og den anden halvdel slet ikke er det, så bliver børnene for alvor forvirrede«, forklarer Martin Pallesen.

To til en fastholdelse

Fastholdelser finder sted på Toften. Alle er enige om, at fastholdelser så vidt muligt skal undgås, men de har elever, hvor det kan være nødvendigt. Fordi eleven prøver at skade andre, men indimellem også sig selv.

»Vi passer altid på ikke at trænge et barn op i et hjørne. Der skal være en flugtmulighed. De må gerne gå«.

»Vi er blevet meget bevidste om det, og vi har langt færre fastholdelser nu end tidligere«, lyder det fra lærere og pædagoger.

»Vi kommer ind i lokalet, hvis en kollega tilkalder hjælp, men vi holder os tilbage. Der skal være én, der er ordførende over for eleven. Vi andre er der bare, til hvis det bliver nødvendigt. Men der skal altid være en ventil for eleven. Så barnet kan gå«, fortæller de.

I undervisningen er lærerne som regel alene med en gruppe børn. Og der er kun én dør i alle lokaler, noget, flere fortæller, at de er bevidste om. Barnet skal have mulighed for at gå, og den voksne skal have mulighed for at slippe væk.

»Vend aldrig ryggen til en konflikt. Hvis du går, så bak, og vend dig væk sidelæns med kroppen. Sådan at du viser eleven, at du trækker dig væk, men sådan at du ikke risikerer et angreb«, lyder det fra Martin Pallesen.

Han fortæller, at en fastholdelse ikke må vare ti minutter.

»Det gør den tit hos os. Ellers bider eleven igen«, siger en kvinde.

»Ja, men eleven skal hele tiden have et tilbud om, at fastholdelsen stopper, hvis han falder til ro«.

Han forklarer, at for at udføre en forsvarlig magtanvendelse skal man være to. Hverken flere eller færre.

Udgangspunktet for en fastholdelse er stående eller siddende. Medarbejderne skal tilstræbe, at eleven ikke kommer ned at ligge. Det er for nedværdigende. Hvis en elev ligger ned og hamrer hovedet ned i gulvet, skal man prøve at få en trøje eller en taske ind under hovedet.

Gode greb

Rundt i gymnastiksalen lyder høje grin fra medarbejderne, mens de prøver at fastholde hinanden. Den, der agerer elev, lægger kræfter i for at slippe fri, men de nye greb, som Martin Pallesen lærer dem, gør det svært at undslippe.

En hånd på håndleddet og en anden på underarmen. Det er både omsorg og fastholdelse. Grebet forhindrer, at eleven kan slå ud og ramme medarbejderen. Og det bliver muligt forholdsvis blidt at føre eleven væk fra de andre og udenfor. Hvis eleven bliver for voldsom, lærer de to medarbejdere at skifte greb, så de kan gå den anden vej. Det virker overrumplende for den fastholdte.

»Det er jo egentlig utroligt, at vi overhovedet har brug for at lære det her. Men det har vi«, som én siger undervejs.

De taler om, at alle magtanvendelser skal dokumenteres, og at der kan komme tilsyn, hvor man skal kunne beskrive, hvad man gjorde og hvorfor. Flere spørger afdelingslederen om, hvad de må.

»I kender eleverne, og I skal modsvare det, I bliver mødt med. I må aldrig optrappe, men I er nødt til at kunne modsvare angrebet«, svarer Martin Theis Eriksen.

De når frem til, at de skal blive bedre til at bede om hjælp. Også hos afdelingslederen. Fortælle, at de har brug for en ekstra person på et givet tidspunkt. For eksempel har flere elever brug for en gåtur om morgenen, men én elev kan være svær at have med på turen. Måske må en anden tage den elev i det tidsrum.

»I skal ikke være elitesoldater. Det er meget vigtigt, at I ikke slås med børnene, men at I i stedet sætter foden ned og siger stop, hvis det er nødvendigt«, understreger Martin Pallesen.

Afdelingslederen supplerer: »Måske skal en elev ikke være her på skolen. Det må vi så tale om«, siger han.

De lærer, hvordan de får en person væk, der sidder overskrævs på en anden og har taget kvælertag på vedkommende. Det skal være et hurtigt, overrumplende og raskt hiv i tøjet sidelæns væk. Det virker, da de forsøger sig med hinanden.

»Hvis I møder én med en kniv, så tag en stol. Hold stolen op foran jer, mens I hele tiden kommunikerer. Det handler om at tale eleven ned - og om at beskytte sig selv og andre«, siger Martin Pallesen.

Da kurset slutter klokken 20 denne aften, har nogle af pædagogerne været på arbejde siden klokken 6 i morges. Resten kom ved 8-tiden. Men det har ikke været et problem at holde sig vågen, for de har været i gang ude på gulvet hele tiden.

»Og vi har så meget brug for det her«, understreger flere.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.423 andre er allerede tilmeldt