Vold/trusler
3   373

Vold og trusler er et stigende problem på skoler

Spark, slag og verbale udfald fra elevernes side er blevet en stor udfordring på skolerne. Arbejdstilsynet har besøgt en række skoler og påpeger urimelige arbejdsforhold.

Arbejdsforholdene for lærere og pædagoger i grundskolen er ikke altid rimelige. Vold, trusler og høje følelsesmæssige krav fylder for meget på mange skoler, viser den indsats, som Arbejdstilsynet netop har kørt om det psykiske arbejdsmiljø på landets skoler.

Dagligt bliver medarbejderne slået, sparket eller får kastet stole og sakse efter sig af frustrerede børn. Især er problemerne store i indskolingen, og lærerne fortæller, at der ikke er fulgt resurser med ud til de børn, som de nu inkluderer i almenundervisningen.

Artiklen fortsætter under banneret

Arbejdstilsynet har besøgt 132 grundskoler på et halvt år og har givet 42 påbud om dårligt psykisk arbejdsmiljø herunder vold og traumatiske hændelser. Høje følelsesmæssige krav for medarbejderne har resulteret i 15 af påbudene og i 20 vejledninger til skolerne.

»Leder bekræfter, at vold og trusler forekommer i indskolingen, det oplyses, at det er et forholdsvist nyt fænomen, som man ikke har oplevet tidligere med de nu ældre elever«, står der i materialet fra Arbejdstilsynets skolebesøg.

»Medarbejderne vurderer, at der for eksempel lige nu er cirka 20-25 elever i indskolingen, der ikke får den hjælp, de har brug for for at fungere socialt, altså børn, der på grund af kapacitetsbegrænsning i for eksempel resursecentret ikke bliver samarbejdet tilstrækkeligt om, så de få tilfredsstillende udbytte af undervisningen«, skriver Arbejdstilsynet fra en anden skole.

Urimelige forhold

Konsulent Birthe Hansen, der er sagsbehandler og blandt andet arbejder i DLF's psykiske rådgivning for lærere, fortæller, at man i foreningen mest hører fra områder, hvor inklusionen bærer præg af, at der ikke er tilstrækkelige resurser på området.

»Hvis man siger, det er inklusionens skyld, så siger man, at det er børnenes skyld, og det er det ikke. Men det handler om, at man har påtaget sig en opgave i kommunerne - inklusionen - som man ikke har resurser til«.

Birthe Hansen fortæller, at lærerne ikke har reelle muligheder for at løfte opgaven - hverken økonomisk, fagligt eller med hensyn til støttepersoner. Der er lange ventetider og for langsom en indsats over for problemerne. Og i den ventetid opstår så slag, spark og ukvemsord fra frustrerede elever.

»Det er urimelige forhold for offentligt ansatte, der gerne vil passe deres arbejde. Og lærerne ved jo, at der er tale om børn, hvor der ikke er resurser nok på flere områder. Lærerne ved, hvorfor børnene er så frustrerede - og så har de ikke mulighed for at stille de tiltag op, som der er brug for«, siger Birthe Hansen.

Hun understreger vigtigheden af, at medarbejderne har mulighed for pauser og for supervision, så de kan blive »afgiftet«. Ellers risikerer de at blive fyldt op af de voldsomme oplevelser og sprogbrug, og så bliver det en psykisk belastning.

DLF registrerede i 2013 cirka 66 sager, hvor lærere havde været udsat for vold på jobbet og havde en arbejdsskadesag kørende. I 2014 var der omkring 77 sager, og i 2015 er antallet af arbejdsskadesager om vold på cirka 102. Tallene skal dog tages med forbehold, fordi der ikke er tale om statistisk registrering, men om registreringer i sagsbehandlingen af arbejdsskadesager. Men alle sagsbehandlerne på arbejdsskadeområdet i DLF oplever, at der er sket en stigning i antallet af lærere, der udsættes for vold.

Fælles kultur vigtigt

Tilsynschef i Arbejdstilsynet Thomas Nygaard Christensen fortæller, at Arbejdstilsynet har reageret mest på vold og trusler på skolerne.

»Især oplevede vi risikoen, når det gælder undervisning af elever med særlige behov. Vi reagerer, når vi oplever, at der ikke i tilstrækkelig grad er iværksat tiltag, der forebygger risiko for vold og trusler på skolerne. Det er vigtigt, at man på skolerne har foretaget risikovurdering af potentielle situationer med vold og trusler, og det har vi ikke alle steder oplevet, at man har gjort i tilstrækkelig grad«, siger han.

Thomas Nygaard Christensen understreger, at det er væsentligt, at medarbejderne kan få hjælp i situationen, og at registreringer og analyser af hændelserne kan være med til at forebygge lignende tilfælde. Der skal være en fælles kultur med fælles løsninger på skolen.

Dybt ulykkeligt for alle

»Det er rigtig ulykkeligt, at antallet af voldshændelser i folkeskolen er steget«, siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

»Det er dybt ulykkeligt og ikke rimeligt. Men når man flytter elever fra specialtilbud til almenskolen, så er det også forventeligt. Vi skal rumme flere børn nu end tidligere, og samtidig ser vi samfundsmæssigt, at lærernes autoritet er dalet. Børnene har ændret sig. Det betyder, at vi må arbejde med forældre og elever, så vi har fælles værdier og forståelse«.

Han mener også, at der er brug for et kompetenceløft til lærerne, når det gælder konflikthåndtering.

Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen er overrasket over Arbejdstilsynets rapporter om vold og trusler i skolen.

»Det gør mig ked af det, når jeg hører om omfanget, og at det er så voldsomt. Skolen bør være et trygt sted, men det her viser, at der er et usundt arbejdsmiljø for alle. Det er ikke rimeligt, at en lærer skal opleve, at en elev kaster en saks gennem luften i timen. Det kan vi ikke leve med«.

Hun påpeger, at hun er spændt på at se den redegørelse om inklusionen, som Undervisningsministeriet har lovet inden sommer.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ