Ungdomsuddannelser
0   618

Ministeriet: 27 procent er ikke klar til en ungdomsuddannelse

Mere end hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Det viser de endelige tal for dette skoleår fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. 27 procent af alle elever i 8. klasse blevet vurderet ikke-uddannelsesparat. Sidste år lå tallet på knap 26 procent.

Folkeskolen.dk skrev for snart tre uger siden, at andelen af elever igen i år ville være langt over den forventede gruppe på 20 procent, som blev udmeldt i forbindelse med erhvervsuddannelsesreform (EUD-reformen) fra 2014. Tallene byggede den gang på en indsamling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning af indberetninger fra fire ud af fem UU-centre. I dag har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling offentliggjort det samlede tal.

I en pressemeddelelse fortæller ministeren, at det høje andel af ikke-uddannelsesparate har fået statspuljepartierne til at afsætte 20,8 millioner kroner til at støtte op om intensive læringsforløb, "for dem, der halter efter". Beslutningen om at afsætte beløbet blev dog truffet ved satspuljeforhandlingerne i efteråret.

"Lige nu svigter vi en betydelig del af vores unge i grundskolen. Det bliver vi simpelthen nødt til at gøre noget ved", siger Ellen Trane Nørby i pressemeddelelsen.

"Der er allerede gode erfaringer med intensive læringsforløb for dem, der er udfordrede fagligt og personligt. Med midlerne fra satspuljen kan vi integrere de erfaringer i folkeskolen og give endnu flere børn og unge den ekstra hjælp, der skal til for, at de klarer sig godt i grundskolen og kommer videre i en ungdomsuddannelse", fortsætter hun i meddelelsen.

Artiklen fortsætter under banneret

Turboforløb skal bygge på forskning

Ifølge ministeriets pressemeddelelse skal satspuljeprojektet over de næste fire år føre til, at flere elever tilbydes et turboforløb. Ministeriet understreger, at forløbene skal bygge videre på erfaringer fra eksisterende forskning, og samtidig inddrages Egmont Fonden i projektets styregruppe for at bidrage til udvælgelse og udvikling af forløbene.

Interesserede kommuner vil i år, næste år og i 2018 have mulighed for at søge del i dele af satspuljemidlerne. Det vil i løbet af foråret blive offentliggjort, hvilke turboforløb der vil blive afprøvet i satspuljeprojektet.

Formand for UU Danmark har tidligere over for folkeskolen.dk fortalt, at uu-centrene er stærkt pressede af det høje antal 8. klasses elever, som ikke vurderes til at have de faglige, personlige og sociale forudsætninger til at starte på en ungdomsuddannelse. For med EUD-reformen blev der skåret 140 millioner kroner på centrenes midler, da det politisk blev forventet, at andelen af ikke-uddannelsesparate ville ligge på 20 procent.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
470 andre er allerede tilmeldt