En uge er lang tid, når man går i 1. klasse, så man kan dårligt huske det engelsk, man lærte i sidste uge. For slet ikke at tale om hvis engelsktimen bliver aflyst den ene uge. Så efter et forsøg med en times engelsk i 1. klasse var engelsklærerne på N. Zahles Gymnasieskoles grundskole ikke i tvivl om, at to timer om ugen fra 2. klasse var meget bedre givet ud. På samme måde med tysk og fransk, der begge er obligatoriske fag på skolen. I stedet for en lektion om ugen fra 5. klasse får de tre tysklektioner om ugen fra 6. klasse og så fire fransklektioner om ugen fra 7. klasse og frem.

Sprogtimerne er et eksempel på, at Zahle som alle andre fri- og privatskoler i Danmark har taget et kig på folkeskolereformen og ladet sig inspirere og valgt til og fra. Og parallelt med den proces forhandlede ledelse og lærere sig hurtigt frem til en fælles forståelse, som minder væsentligt mere om folkeskolernes gamle A08-aftale end om lov 409, selvom lovindgrebet også er den gældende ramme for friskolelæreres arbejdstid.

»Det kunne blandt andet lade sig gøre, fordi vores elever allerede havde et højt timetal, så vi har ikke fået mere end trekvart ekstra lektion om ugen per lærer«, fortæller tillidsrepræsentant Leif Jürgensen. Én dag om ugen er der afsat tid til møder fra klokken 15 til 17 - resten af ugen kan lærerne gå hjem, når de er færdige med dagens undervisning og møder.

Understøttende til dem, der har behov

Elevernes timetal kommer ikke helt op på folkeskolens nye obligatorisk lange skoledag. For på grundskolen har faglærere og ledelse taget begrebet understøttende undervisning bogstaveligt og ser det som et undervisningstilbud, der skal understøtte fagundervisningen i en periode for elever, der har behov for det.

»På baggrund af testresultater og samtaler med matematikvejlederen har jeg for eksempel lige nu to elever, der er ude til et understøttende matematikbånd i halvdelen af mine matematiktimer«, fortæller matematiklærer og arbejdsmiljørepræsentant Kaspar Kristiansen. Ideen er, at eleverne får den samme matematikundervisning som resten af klassen. Når de skal arbejde med pensum, får de hjælp på helt små hold, hvor der er tid til samtale om matematikken. Efter seks-otte ugers intensiv matematik er de klar til at følge med på klassens niveau, og næste år er det så måske nogle andre i klassen, der lige har behov for en periode med understøttende undervisning. De hidtidige erfaringer er, at perioden med intensiv støtte er nok til at bringe eleverne på niveau - og er inspireret af et kursus, lærerne har været på, i den mest effektive specialundervisning. Også dansk og dansk som andetsprog er der understøttende undervisning i - nogle af timerne inden for skoledagen, andre efter skoletid - og skolen har også en bevægelseskonsulent blandt lærerne, som står for understøttende motorisk træning til elever, der har behov for det.

Aktivitetstimer

N. Zahles Gymnasieskoles grundskole er - som navnet næsten siger - en gymnasieforberedende skole. Men i det lille skoleimperium midt i København er også en grundskole, der ikke har gymnasiet som sit udtrykkelige endemål, nemlig N. Zahles Seminarieskole. De to skoler deler skolegård og har mange fælles værdier og har talt sammen i processen omkring folkeskolereformen. På mange felter har de taget fælles beslutninger, og lov 409's bånd er løsnet lige meget på begge skoler. Men på seminarieskolen har personalet med skoleleder Steen Dahl i spidsen tolket den understøttende undervisning på en helt anden måde:

»Tidligere havde 0. til 2. klasse fri klokken 13. Nu har de aktivitetstimer til klokken 14 - en model, der er udtænkt af os selv«, fortæller Steen Dahl. Skolens fritidsordning hedder Åbenskolen og er et fritidspædagogisk tilbud til elever og forældre om eftermiddagen. Mange af eleverne går til instrumentalundervisning i den fælles Zahle-musikskole, og det står også forældrene frit for at lade deres børn gå til fodbold, ballet eller andre fritidsaktiviteter efter klokken 14. Men nu har Åbenskolen-pædagogerne fået en helt ny rolle med aktivitetstimerne:

»Pædagogerne kommer op i klassen eller over i et af skolens faglokaler og gennemfører kreative, musiske eller sundhedsfremmende aktiviteter med børnene. De skal planlægge aktiviteterne, skrive til forældrene om dem og så videre - efter min opfattelse har det fået pædagogerne til at arbejde mere professionelt som faggruppe«, siger Steen Dahl. Aktivitetstimerne erstatter ikke skolens i forvejen høje antal praktisk-musiske fag, men de er et supplement i skolens ånd.

Der er meget begrænsede idrætsfaciliteter på skolernes intenst udnyttede bykvadratmeter, og ingen af de to skoler lover 45 minutters daglig bevægelse til alle. Men Steen Dahl fremhæver, at seminarieskolens børn var de eneste, der ikke havde taget på, i en kommunal vægtmåling for nogle år siden - formentlig på grund af de mange trapper, frikvarter på Israels Plads, daglig tilgang til vand og frugt, og ikke mindst at lærerne spiser sammen med eleverne helt op til 9. klasse. Det betyder, at mange af de store elever selv laver pastasalat eller andet sundt, som de tager med til spisefrikvarteret.

Skærpet opmærksomhed

»Folkeskolereformens krav om 45 minutters daglig bevægelse har nok skærpet vores opmærksomhed om, at nogle af skolens elever har været rigtig glade for, at vi ikke har haft ret meget idræt. De har ikke fået rørt sig meget«, fortæller afdelingsinspektør på gymnasieskolens grundskole Susanne Carlsen.

Spisefrikvarteret er udvidet, så der er 20 minutter til at spise og 20 minutters udetid, hvor eleverne drøner rundt på Israels Plads - alle elever fra 0. til 6. klasse har 40 minutters pause om dagen, hvor de skal være ude. 0.-3. klasse har fået motion på programmet i fritidsordningen, lige så snart de har fået fri fra skolen - mindst en time hver eftermiddag. Fordi eleverne skal med bus til Grøndal-centret for at få idræt, har de ældste elever ikke haft ret meget idræt tidligere. Men da skolen er gymnasieforberedende og tilbyder prøver i alle folkeskolens fag, så er idræt nu også blevet prøvefag og dermed obligatorisk hele vejen op, også på grundskolen.

»Der er ikke ret meget tid i 9. klasse, i forhold til at faget er et prøvefag, så eleverne skal vænne sig til, at idræt nu også er et fag med en slags lektier. Vi har indført en logbog, hvor eleverne skal skrive ned, hvad de gør hjemme for at nå deres mål - for eksempel at kunne løbe fem kilometer«, fortæller Kaspar Kristiansen.

Faglig lektiecafe

Et andet tilbud på skolen efter skoletid er lektiecafe. Tidligere var der åbent en gang om ugen for elever op til 6. klasse, men efter reformen har grundskolen skruet op, så der er åbent for indskolingseleverne hver dag, for 4.-5. klasse en gang om ugen og for 6. til 9. klasse to gange om ugen - onsdag er der faglærere til stede inden for dansk, historie, biologi, geografi, matematik og sprog og torsdag inden for sprogfagene og matematik. Men det er ikke mere end ti procent af eleverne, der benytter sig af muligheden, og det samme gælder på seminarieskolen ved siden af. For nogle elevers vedkommende er det skolen, der foreslår forældrene, at eleverne går i lektiecafe, og indgår en aftale, men for de øvrige er det blot et tilbud.

Zahles Gymnasieskoles grundskoles arbejde med at vælge til og fra efter lockout, lovindgreb og reform blev sat i gang på et møde i pædagogisk råd i oktober 2013. En sparringsgruppe med ledelse og tillidsvalgte har samlet input fra elevråd, forældreråd og fagteam, og fokus har været på processen og på kvalitet i undervisningen som det afgørende.

»Lockouten har sat sig dybe spor her også. Det er klart, at det mærker vi stadig«, siger Susanne Carlsen. Hun kom selv til skolen som ny leder fra en folkeskole knap et halvt år efter lockouten.