Understøttende undervisning
0   816

Konservative kæmper en ensom kamp for dispensationer

Frederiksberg og Greve er hidtil de eneste kommuner, der har søgt ministeriet om lov til helt at skippe understøttende undervisning og lektiehjælp. Men i 14 kommuner har det været på den politiske dagsorden. 13 af dem på initiativ fra Konservative. Men de står meget alene i kampen. Kommunerne skal blive ved med at udfordre rammerne, lyder det fra ordfører Mai Mercado.

Folkeskolen.dk skrev i sidste uge, at flere end hver tredje kommuner har valgt at åbne for, at man kan søge om at konvertere en klasses understøttende undervisning til to voksne i fagtimerne for et år ad gangen. 

Det er dog ikke nok, har man ment på Frederiksberg og i Greve. De to byråd har søgt ministeriet om lov til helt at slippe fra både understøttende undervisning og den obligatoriske lektiehjælp. Men fået nej. 

Artiklen fortsætter under banneret

Kortere skoledage via paragraf 16b

Kommunerne har inden for lovens ramme mulighed for at give skoler lov til at konvertere understøttende undervisning til fordel for, at der indsættes en ekstra voksenresurse i det tilsvarende antal fagtimer. Ministeren har understreget, at skolerne altid skal have minimum én times understøttende undervisning tilbage på skemaet.  

Og det ønske står de ikke alene med. 14 kommuner har haft det på dagsordenen i enten kommunalbestyrelsens skoleudvalg eller i selve byrådet. Det viser en gennemgang af udvalgsreferater, som folkeskolen.dk har foretaget. I 13 af kommunerne er forslaget blevet diskuteret på initiativ af et konservativt medlem. 

Kortere skoledage via dispensation

Ifølge folkeskoleloven skal skolerne udbyde understøttende undervisning og lektiehjælp. Derfor skal undervisningsministeriet udstede en dispensation for de to reformelementer for at kunne skippe dem. Det er dette, som Frederiksberg og Greve tidligere har søgt om tilladelse til. Modsat paragraf 16b er de frigivne penge ikke bundet til et bestemt formål.

 

Men det kniber gevaldigt med at finde opbakning fra de andre partier. 11 af de 14 kommuner har nedstemt ønsket om at slippe for de to reformelementer. Kun i Fredensborg er spørgsmålet endnu ikke færdigbehandlet. Her fremsatte den konservative byrådsgruppe deres forslag på et byrådsmøde tilbage i oktober. Byrådet sendte spørgsmålet til børne- og skoleudvalget, som først behandler det på et møde den 1. marts.

K har lavet forældreundersøgelse i Hillerød

Senest er ønsket om en dispensation taget op i Hillerød. Her satte den konservative Mette Thiesen forslaget om et dispensationsbrev til Ellen Trane Nørby på dagsordenen i børne- og familieudvalget tidligere på måneden. Og det gjorde hun, imens hun præsenterede udvalget for resultatet af en spørgeskemaundersøgelse, hun selv havde foretaget blandt 211 forældre i Hillerød.

43 procent af forældrene var efter ét år negative over for reformen, mens 33 procent modsat var glade for reformen. Samtidig fandt en tredjedel af forældrene bag Mette Thiesens undersøgelse den obligatoriske lektiehjælp problematisk.

Mette Thiesens forslag om dispensation fra netop lektiehjælp og understøttende undervisning blev dog stemt ned af udvalgets øvrige fem medlemmer.

"Det er jeg selvfølgelig ked af. De øvrige medlemmer mener, at en dispensation modstrider hele intentionen fra reformen, så det blev ikke til noget", fortæller hun.

I stedet blev udvalget enige om at se positivt på ansøgninger fra skoler, der ønsker at konvertere den understøttende undervisning til en kortere skoledag. Og det glæder Mette Thiesen.

"Jeg er fortrøstningsfuld, fordi jeg fornemmer en klar velvilje til at komme skolerne i møde. Men jeg havde helst set, at vi faktisk viste skolelederne tiltro til, at de kan indrette en skoledag, som de helst ser den", fortæller hun.

Frederiksberg dropper ny ansøgning

På Frederiksberg lykkedes det i december Konservative og Liberal Alliance at finde opbakning til at sende en ansøgning til Ellen Trane Nørby. En ansøgning, som ministeren den 19. januar afviste i et otte siders langt brev.

Ellen Trane Nørby efterspurgte en pædagogisk begrundelse for ansøgningen. Det fik den konservative undervisningsordfører på Christiansborg og medlem af byrådet på Frederiksberg Mai Mercado til at anbefale, at Undervisningsudvalget på Frederiksberg at indskrive en tydeligere pædagogisk begrundelse og så sende ansøgningen retur til undervisningsministeriet.

Men det sker ikke. På et møde i sidste uge besluttede udvalget i stedet at afsøge mulighederne for kortere skoledage inden for lovens regler. Det fortæller det konservative medlem Nikolaj Bøgh.

"Nu skal vi lave en lidt mere grundig afdækning af, hvad de lokale muligheder for at forkorte skoledagen, og der ligger nogle indledende tanker, og det skal vi diskutere med skolebestyrelserne og skolelederne. Her vi vil diskutere de lokale muligheder for, hvad man kan gøre for at korte skoledagen", fortæller han.

Møderne med skolebestyrelserne og skolelederne vil finde sted 2. marts og 18. april, og første herefter tager udvalget igen stilling til skoledagens længde på Frederiksberg. Nikolaj Bøgh betegner det som en "stor skuffelse", at det blev til et nej fra ministeren.

"Vi synes, at det er meget ærgerligt, at der er en meget rigid central styring på det her. Vi synes, at der er mange ting i ministerens retorik, som ikke giver mening. Hun har tidligere sagt, at hun er åben over for at kigge på lokale løsninger. Men vi oplever, at ord og handling ikke nødvendigvis hænger så godt sammen".   

Mercado: Minister har taget troen fra kommunerne

Mai Mercado ærgrer sig over, at det ikke bliver til en ny dispensationsansøgning fra Frederiksberg. Hun fortæller dog, at hun har forståelse for, at udvalget foreløbig dropper tanken om at slippe for de to reformelementer.

"Jeg kan godt forstå dem, for jeg synes jo, at det var en kold afvaskning fra ministeriet. Så derfor er det efter min opfattelse sådan, at man opgiver troen på det, at man rent faktisk kan få ændringer igennem", siger hun.

Hillerød er den eneste kommune, der har diskuteret en dispensation, siden Frederiksberg fik nej. Og det undrer ikke Mai Mercado. For ministerens afslag har taget håbet fra de andre kommuner, spår hun.

"Jeg tror, at vi skal være ærlige at sige, at det afslag, der er givet til Frederiksberg, demotiverede rigtigt mange kommuner", siger hun.

13 ud af 14 forslag bygger på initiativer fra et konservativt medlem.

"Vi har et kommunalt bagland, der er meget tæt, og som er i meget kontakt med hinanden. Og derfor har vi også inspireret hinanden på tværs", siger hun.

Trods Frederiksbergs nej håber hun på, at flere kommuner i fremtiden vil afsøge muligheden for at komme igennem med dispensationer.

"Jeg kunne godt tænke mig, at kommunerne blev ved med at udfordre rammerne. For det er dem, der står med udfordringerne lokalt, og det er dem, der ved, hvad der skal til".

Også Greve har fået nrj fra ministeren på kommunens dispensationsansøgning for eleverne i indskolingen - seks dage efter Frederiksberg. Ifølge Dansk Folkepartis medlem af Børne- og Ungeudvalget Claus Engskov har udvalget ikke sat skoledagens længde på dagsordenen siden afslaget.

Mai Mercado har sammen med Liberal Alliances undervisningsordfører Merete Riisager kaldt ministeren i samråd, hvor ministeren skal redegøre for sit nej til Frederiksberg. 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ