Kommunal økonomi
2   785

Odense: skolernes økonomi bløder

Odense er en af de kommuner, der bruger færrest penge per elev i folkeskolen, og smerte-grænsen for besparelserne er ved at nået, mener byens skolebestyrelser. Både de og den lokale lærerkreds har skrevet breve til politikerne i et forsøg på at råbe dem op og sætte en stopper for sparekniven.

Odense Kommune har de senere år sparet på skolevæsnet. Sidste år brugte kommunen 48.000 kroner per skoleelev, mens de andre store byer som København, Aalborg, Aarhus, Randers og Esbjerg lå mellem 63.000 og 67.000 per elev. Siden 2009 er skolebudgettet faldet med hele 24 procent, og det betyder, at Odense Kommune har vundet en bundplacering.

Formanden for Odense Lærerforening Anne-Mette Kæseler Jensen omtaler den økonomiske udvikling som en "en lang deroute for skolerne i Odense". Hun er ikke i tvivl om, at der mangles rigtig mange pengepå skolebudgetterne. Lærerforeningen har sendt et brev til byrådet, hvori den opfordrer politikerne til at investere i folkeskolen i stedet for en fortsat økonomisk nedprioritering af skoleområdet. I brevet nævner foreningen også nogle advarselssignaler fra skolerne; faldende karaktergennemsnit, stagnerede testresultater og dårligere trivsel.

Artiklen fortsætter under banneret

Odense Kommune har også fået en henvendelse fra samtlige kommunens 36 skolebestyrelser. I et åbent brev til politikerne nævner forældrene blandt andet manglende penge til vikarer, for få resurser til at løfte inklusionsopgaven og gamle undervisningsmaterialer, der ikke er råd til at skifte ud, som nogle af de problemer, skolerne står overfor.

"Som forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelserne i Odense Kommune ser vi med stor bekymring på udviklingen i Odense Kommune indenfor skoleområdet. Vi har de seneste år oplevet en voldsom forringelse af de økonomiske rammer (…) I lyset af skolereformens indhold og øgede timetal, fokus på inklusion og nye arbejdstidsregler, burde der tilføres flere resurser - og ikke skæres ned (…). Budgetterne er nu så stramme, at vi ingen råderum har til prioritering overhovedet", står der i brevet fra skolebestyrelserne.

Nægter at godkende budgettet

Indtil videre har tre skolebestyrelser, Rosengårdsskolen, Ubberud Skole og Hunderød Skole, nægtet at godkende næste års skolebudget, fordi de ikke mener, der er penge nok til at drive skolerne for.

Lærerformanden Anne-Mette Kæseler Jensen er glad for, at forældrene har meldt sig på banen og udtrykt deres bekymring for skolernes økonomi overfor kommunen:

"Jeg synes, det er et tydeligt signal til politikerne om, at der virkelig er noget galt på skoleområdet i Odense. Forældrene i de enkelte bestyrelser kan på skoleniveau se, hvilke konsekvenser sparekuren får. Vi kæmper for en bedre undervisningskvalitet, og er glade for, at forældrene støtter op. Det er jo deres børn, det handler om".

Lærerne er pressede

Lærerformanden oplever, at forholdene i Odense presser lærerne. Flere bliver syge, og flere vælger at gå tidligt på pension eller søge job på friskoler eller i andre kommuner.

"Mange balancerer på kanten af, hvad de kan klare, og synes ikke, de har tid til at levere den kvalitet, de gerne vil. Det er alvorligt bekymrende. Der er ubalance mellem de mål og krav, der er sat for folkeskolen, og de resurser, der er til rådighed. Det betyder, at mange tænker på at få arbejde et andet sted, og hvor lærerene også bliver værdsat i den måde rammerne er tilrettelagt", fortæller Anne-Mette Kæseler Jensen.

Brevet fra skolebestyrelserne viser, at det ikke kun lærere, men også forældre der overvejer at skifte kommune:

"Vi må som skolebestyrelsesmedlemmer ofte lægge ører til bekymrede forældre, som på grund af de massive besparelser overvejer at flytte deres børn over på skoler i nabokommunerne eller på privatskole".

I budgettet for 2016 er der lagt op til en yderligere besparelse på 20 millioner på skoleområdet. Lærerformanden har svært ved at forstå, at politikerne vil tage flere penge fra skolerne.

Rådmand for skoleområdet i Odense, Susanne Crawley Larsen (R), forklarer til DR Fyn, at besparelserne skyldes beslutningen om at prioritere penge til vækst i kommunen.

"På den måde håber vi på, at vi kan gøre byen rigere, så pengene på et tidspunkt kan føres tilbage til børnene", siger Susanne Crawley.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ