Psykisk arbejdsmiljø
1   735

Tredje år i træk med trivselsproblemer i Odense

Tallene lyser rødt i den trivselsundersøgelse, som skolerne i Odense medvirker i. For tredje år i træk fortæller lærerne om stress, manglende indflydelse, ubalance mellem arbejde og fritid og et deraf følgende lavere engagement. Sygefraværet er steget markant, fortæller kredsformanden.

Et blik ned over trivselsrapporternes sider viser rødt. Alarmfarven. Enkelte gule pletter lyser op, men de gule tal er også udtryk for trivselsproblemer på arbejdspladserne. Kun få grønne felter fortæller, at der på nogle skoler er områder, hvor det ikke står skidt til.

"Der er en enorm ubalance mellem krav og forventninger og så de vilkår, man har for at kunne leve op til kravene ude på skolerne", siger kredsformand Anne-Mette Kæseler Jensen.

Artiklen fortsætter under banneret

"Og nu er det tredje år i træk, at rapporterne viser dårlig trivsel på skolerne. Det betyder, at lærerne ikke kan leve op til at have den kvalitet, de ønsker i deres arbejde. De lever ikke op til hverken egne krav eller andres krav. De føler sig hele tiden bagud, og det slider voldsomt på dem".

Kredsformanden fortæller, at hun netop har set, at sygefraværet for september i år er steget til 2,1 procent.

"Sidste år i september var det 1,5 procent. Det er tale om en markant stigning".

Kommune nummer 98

I rapporterne bliver lærerne på de enkelte skoler sammenlignet med medarbejderne i Odense Kommune generelt. Her er lærerne klart mere stressede, oplever mindre indflydelse på deres arbejde og føler mindre engagement end resten af Odense Kommunes medarbejdere.

Der er også sammenligning med tallene fra skolernes trivselsrapport fra sidste år, og også her ses at det går den forkerte vej.

"Vi har en skolereform, der er underfinansieret, og nu erkender Odense Kommune, at den har en absolut bundplacering sammenlignet med alle kommuner i landet. Odense er nummer 98 af 98. Og det er den ubalance mellem for mange arbejdsopgaver og for få til at løse dem, der er problemet. Det kan jo ikke hjælpe, at man vil have mere undervisning, hvis der ikke er råd til at betale for det. Det er hele diskussionen mellem kvalitet og kvantitet", siger Anne-Mette Kæseler Jensen.

"Der bliver lavet handleplaner ude i MED-systemerne, der er sat konsulenter på nogle steder, og der sættes aktiviteter i værk på nogle af skolerne. Men det er sådan med trivsel, at man ikke kan proppe det ned i halsen på folk. Når der er den enorme ubalance og når man har arbejdet med det i flere år, så må problemet op på et højere niveau, hvor nogle der har den magt og indflydelse, der skal til, må sige om der så skal være flere til at udføre opgaverne eller om man eventuelt må reducere i opgaverne", understreger hun.

Problemerne skal løses på skolerne

Kredsformanden udtrykker et lille håb, fordi politikerne i Odense tidligere har sagt, at trivselsrapporterne gav et øjebliksbillede. Men efter tre år siger nogle af politikerne nu, at de ser med bekymring på tallene.

Til Fyens Stiftstidende udtaler direktør i Børn- og Ungeforvaltningen Peter Pietras, at tallene er bekymrende, og at lærerne er udsat for et stort pres.

"Det vigtige er, hvor længe lærerne kan leve med det. Det er ikke sjovt at gå på arbejde, når man ikke trives", siger han til avisen og erkender sit ansvar.

"Det er mig, der skal gøre noget ved det, men jeg kan ikke gøre det alene. Der skal ordentlige rammevilkår til fra forvaltningen, men jeg må bede om hjælp fra lærerne selv. Det skal ske i et samspil, og jeg beder om, at lærerne går konstruktivt ind i det. Problemerne skal løses på skolerne, hvor de ved, hvor skoen trykker. Jeg kan ikke bare drysse  tryllestøv, og så er trivslen i top. Det er den på ingen måde nu, og det siger mig, at det tager mere end et par øjeblikke at forbedre den", udtaler Peter Pietras til Fyens Stiftstidende.

Han lover ikke flere penge til skoleområdet men siger, at trivslen er "hammervigtig", og at man vil se på de enkelte skoler, og hvad der kan gøres dér.

Den radikale rådmand Susanne Crawley Larsen siger til Fyens Stiftstidende, at kommunen i budgetforliget har taget de første skridt til at gøre noget ved lærernes trivsel ved at prioritere penge til skolernes renovering - ventilation, støj, flere lærerarbejdspladser.

"Det har også en betydning, at vi er den kommune, der bruger færrest penge på folkeskolen pr elev. Lærerne mener ikke, at det er at vise dem respekt, at folkeskolen er så lavt prioriteret. Penge er ikke automatisk en løsning, men på sigt kan vi arbejde for, at skolen prioriteres højere", siger Susanne Crawley Larsen.

Samme skoler i bund i flere år

Nogle af skolerne har i flere år ligget i bunden i trivselsundersøgelserne, viser rapporterne.

På et par af skolerne oplever lærerne, at alene området "indflydelse" er faldet med 11-12 procent bare fra sidste år til i år. Og "indflydelse" ligger væsentligt under den oplevelse, som kommunes medarbejdere generelt har.  Også stressniveauet er meget højere end det tilsvarende tal for kommunens medarbejdere.

Kredsformand Anne-Mette Kæseler Jensen genkender også problemet med, at nogle af de samme skoler har ligget i bunden i flere år på trivselsområdet.

"Ledelse har selvfølgelig en betydning. Men selv den bedste ledelse kan ikke fjerne en ubalance mellem antal af opgaver og antal af medarbejdere til at udføre dem. Skolelederne kan jo ikke ansætte flere lærere eller fjerne nogle arbejdsopgaver", siger hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ