Emnet er naturgeografi og Island. Holdet består af folkeskoleelever fra Langhøjskolen og Frydenhøjskolen, gymnasie- og HF-elever fra Hvidovre Gymnasium, to folkeskolelærere, to gymnasielærere og gymnasiets kommunikationsmedarbejder.

Eleverne går på Hvidovre Kommunes science talent-hold og her på holdets femte seminar før Islands-turen arbejder de med glacialmorfologi på Island. Et spørgsmål lyder: Hvad kan Islands gletsjere fortælle os om istiden?

I grupper studerer de små animationer, der viser en gletsjers færd gennem landskabet. De besvarer dagens spørgsmål. Hver gruppe består af to folkeskoleelever og to gymnasieelever.

Tidligere emner for seminarerne har været Islands geologi, Islands vulkaner, micro-stater i en globaliseret verden, socioøkonomiske forhold, Islands fiskeri og landbrug, klimaændringer, vandkraft og geotermisk energi.

"Der er det hele på Island, og det betyder så meget at se landskabet. At se det selv, når man beskæftiger sig med naturgeografien. Så forstår man det hele meget bedre", fortæller Mikkel Kirkebæk, der underviser i naturgeografi og historie på Hvidovre Gymnasium og HF.

Lærer-til-lærer: Talentundervisning- hvorfor giver det mening?

Økonomien til turen kommer fra Hvidovre Kommune, der er sciencekommune, gymnasiet og forskellige fonde. Gymnasieeleverne skal selv betale noget af turen, mens den ikke koster folkeskoleeleverne noget.

Interessant at se gymnasiet

Foran gymnasiet er eleverne i færd med at opbygge to morænelandskaber. De smider sand, grus og sten op i de to bakker og roder rundt med en skovl. Så sender de vandet i en smeltevandsflod ned over landskabet og ser meget tydeligt, hvordan de fine partikler bliver ført med og løber ud af bakken, mens grus og sten bliver tilbage og danner randmoræne og måske en lille bakkeø.

Undervejs kommer fagudtrykkene på. Smeltevandsfloden meandrerer - danner bugtninger - så vandet slynger sig afsted. Og det ses tydeligt på mini-landskabet, som eleverne har lavet. Vandet har en sorterende effekt og en eroderende effekt, som eleverne har set på animationerne med U-dale og bakker.

Seminaret begynder med det teoretiske arbejde, besvarelse af spørgsmål og så kommer det praktiske arbejde bagefter.

I grupperne bliver der også tid til at snakke sammen og lære hinanden bedre at kende. En pige fortæller, at hun skal være forskerspire, og de andre spørger interesseret til det.

"Vi lærer hurtigt at tale med nye mennesker, for vi er i nye grupper på seminarerne, så vi lærer hinanden at kende. Noget af det, vi lærer her, lærer vi samtidigt, og andet kan gymnasieeleverne lære os", forklarer Emma, der er en af eleverne på holdet.

"Man får udvidet sin horisont. Min interesse for naturfag er blevet endnu større, og det er også interessant at se et gymnasium. Jeg havde tænkt, at jeg efter 9. klasse ville gå i HTX, men nu overvejer jeg STX", siger Astrid.

Elever skal give den en skalle

Med GoogleEarth er eleverne i gang med at udforske gletsjerne. Især området ved den gletsjer, hvor de skal bo nogle dage. De skal se søjlebasalt, sorte strande og ud at gå på gletsjertungen Sólheimajökull. De skal besøge Vestmannaøerne og selvfølgelig en tur i Den blå Lagune. De skal besøge Nordisk Vulkanologisk Center, og de skal se kogende mudderkilder og sprækker ved kontinentalpladerne.

Gymnasieeleverne er valgt fra faget naturgeografi, og på de to folkeskoler har lærerne fortalt eleverne om Islands-projektet og spurgt, hvem der kunne være interesserede. De er valgt ud fra en interesse især på geografi og geologi.

"Om de har 7-taller eller 12-taller er mindre vigtigt. Vi har set på, at det skal være elever, der har lyst og er klar til at give arbejdet en ekstra skalle. For de går jo glip af 3-4 lektioner, hver gang vi holder et seminar, så det skal de være klar til at følge op på, og rejsen til Island ligger lige før de skriftlige afgangsprøver", siger Fabian Eldblom, der er lærer på Frydenhøjskolen.

Han fortæller, at der jo også er brobygning med i projektet, for nu har eleverne mulighed for at være på gymnasiet og se, hvordan det fungerer på en af de institutioner, som man ofte taler om i folkeskolen: "når I skal på gymnasiet".

"Som lærer giver projektet da også ny inspiration, og på nogle områder giver det mig også noget fagligt. Jeg underviser i matematik og fysik/kemi, og så interesserer jeg mig for geografi. Det handler om, at nogle mennesker har lyst til at lave sådan et projekt, og så har vores ledere givet os noget tid til det", siger Fabian Eldblom.

Sejt at være dygtig

Hvorfor rykker gletsjeren fremad, spørger Mikkel Kirkebæk en gruppe.

"Der kommer sne ind, gletsjeren bliver tung og så mases den fremad", forklarer en pige.

"Ja, man taler om at gletsjeren tilføres noget og mister noget et andet sted", svarer han.

De taler om, hvorfor gletsjere ikke er hvide, når de nu består af is og sne. Men de er fyldt med materiale som sand og sten, og så er isen blevet beskidt.

"Det er nogle meget interesserede elever, vi har med, og de giver noget videre til de andre elever hjemme i klassen", forklarer Anne Mette Lundsteen, der er lærer på Langhøjskolen.

"Der er jo talenthold i mange emner nu, og det er fint, for det betyder, at det er blevet sejt at være dygtig til nogle fag. Det giver status i klassen, og eleverne bruger hinanden. Når de skal skrive projektarbejde, kan nogle elever godt bede en, der ved noget om biologi, om hjælp til opgaven.

På seminaret er det også tydeligt, at eleverne har forberedt sig. Ingen ønsker at være alt for uvidende i gruppen, og det gælder både folkeskoleelever og gymnasieelever.

Nulre-prøven viser ler

Uden for gymnasiet er det tid til at høre om nulre-prøven. De to gymnasielærere har taget jordbor med ud, og hver gruppe skal nu tage en jordprøve på græsplænen. Det er en hård opgave at få boret ned. Nogle hopper på boret, andre vrider i det og hjælper hinanden under en del grin, og det lykkes hver gruppe at få en jordprøve op.

"Tror I, der er ler i jorden her", spørger Christer Rovang, der underviser i naturgeografi og dansk.

Det tror de fleste, men hvordan finder man ud af det? Man tager lidt jord mellem to fingre og nulrer det. Hvis man kan få jorden til at hænge sammen i en lille pølseformet tut, så er der ler. Og det er der klart en del af i græsplænen foran gymnasiet.