Lærer til lærer
3   1306

Talentundervisning - hvorfor giver det mening?

24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet, folkeskolelærere og kommunens naturfaglige konsulent. Undervisningen foregik i elevernes fritid og var et supplement til elevernes skolegang. En af talenterne beskriver forløbet som følgende: Jeg havde glædet mig til den faglige udfordring - i skolen tages der hensyn til de andre elever - så man bliver ikke rigtig udfordret. Det var meget anderledes at blive udfordret på KU - på en god måde. Alle var jo også glade, og ville jo gerne lære hinanden at kende. Den første dag var jeg sådan “wow” - jeg havde ikke troet, at det var så heftigt - jeg går jo kun i 7. og har lige fået biologi osv., men efter som man kom mere ind i det, så lærte man en masse.

Søren Peter Dalby Andersen har fulgt holdet og fortæller om talentholdet samt elevernes sociale og faglige udbytte af projektet.

Hvorfor giver talenthold mening?

I den musikalske og sportslige verden er der en lang tradition for at fokusere på talenter og de senere år er kommet fokus på begrebet i folkeskolen. Der kan høstes erfaringer fra sportens og musikkens talentmiljøer, men man bør dog være yderst opmærksom på, at man ikke direkte kan overføre modellerne og erfaringerne til skoleverdenen - det kræver en didaktisering.

Undersøgelser viser, at en stor del af folkeskolens kvikke elever savner udfordringer og keder sig i timerne og mister interessen for skolen. I Hvidovre kommune oplever man også, at eleverne mister interessen og underpræsterer fagligt. Yderligere oplevede Kommunen, at naturfaglige talenter manglede et socialt forum, hvor de kan dyrke deres naturfaglige interesse. Derfor blev et sciencetalenthold opstartet. 

Artiklen fortsætter under banneret

Hvad er talent i Hvidovre?

Hvidovre kommunes talentbeskrivelse har ikke fokus på undersøgelse eller måling af elevernes intelligens, men elevens interesse og lyst til at lære. Dermed anerkendes det at begreberne ”højt begavet” og ”talentfuld” er vidt forskellige begreber. Kommunen arbejder ud fra at eleverne, uagtet genetisk basis, altid har en ydre skæbne. Derfor er det essentielt, at skolen stiller rammer, som kan håndtere og udvikle talenternes potentialer. Yderligere tages der udgangspunkt i at en talentholdselev er kendetegnet ved at opfylde de fleste af følgende punkter

  • Interesseret i faget/det faglige område      
  • Tør fejle
  • Fagligt kompetent i forhold til klassetrin    
  • Nysgerrig
  • Kreativ                  
  • Flittig og indstillet på at yde en ekstra indsats                 
  • Moden forhold til sin alder
  • Motiveret for at lære mere  

Sciencetalentholdet i praksis

Talentholdets undervisning bliver planlagt via et samarbejde mellem to folkeskolelærere, kommunens naturfagskonsulent og Torben Roug samt hans undervisningsassistenter fra KU’s biovidenskabelige fakultets skoletjeneste. Dette samarbejde tilbyder ny forskningsbaseret ekspertise og giver mulighed for at lave en række komplicerede forsøg og undersøgelser. I planlægningen bidrager folkeskolelærerne med didaktisk ekspertise og erfaring fra deres daglige naturfagsundervisning og kontakt med eleverne.   

I år var emnet ”bioteknologi i din fremtid”, hvilket blev valgt ud fra tværfaglige muligheder, nutidig teknologi og samfundsmæssige perspektiver. Ud over grundlæggende undervisningsdidaktik inddrages nedenstående punkter:

  • Relevante/nutidige problemstillinger
  • Specifikke krav og mulighed for nuancerede besvarelser af opgaver.
  • Brug af ny teknik og IT
  • Faglig udfordring
  • Alsidige undervisningsmetoder
  • Inddragelse de 3 BETA typer.
  • Praktisk arbejde i laboratorium.

Undervisningstilbuddet gives til to til tre udvalgte udskolingselever fra hver af kommunens skoler.  

Til spørgsmålet om, hvad det betød at blive udvalgt svarede Casper:

Jeg blev glad, fordi så følte man, at man var lidt klogere. Det virkede meget spændende, og jeg plejer ikke at være en af de bedste, men jeg syntes, at nu startede jeg i syvende og havde sat mig rigtig meget i ind det, og så fik man en belønning.

Ud over at udfordre eleverne fagligt, er talentholdet et socialt tilbud, hvor talenterne får mulighed for at møde andre unge med samme interesse og faglige niveau. Yderligere giver 29 % af talenterne udtryk for, at det var rart at være i et miljø, hvor alle deltog aktivt i gruppearbejde. Martin fortæller at han i folkeskolen ofte oplever, at være gruppens dynamo samt den person, der laver størstedelen af gruppens arbejde. Det er dog vigtigt at pointere, at det naturfaglige talenthold, er en brik blandt mange, som skal være med til at skabe en positiv udvikling hos talenterne. Det er kun, og skal vedblive med at være, et supplement til talenternes normale skolegang, der varetager talenterne generelle dannelse. .

Undersøgelsen opbygning

I forbindelse med afviklingen af talentholdet 2012 gennemførte jeg en effektundersøgelse. Designet er delt op i faserne før, under og efter og inddrager både kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder.

Se vedhæftet fil  "Undersøgelses design"

Designet danner grundlag for mine målinger af, hvilken effekt talentholdet har haft på elevernes interesse, læring og sociale netværk. I det følgende beskriver jeg de konklusioner, jeg er nået frem til inden for de tre parametre.

Det sociale asspekt

I mit virke som skolelærer oplever jeg ofte, at eleverne med en naturvidenskabelig interesse ikke har nogen at dele deres interesse med. På science talentholdet bliver de udfordret fagligt samt møder andre med samme interesse. Martin fra talentholdet i 2011 beskriver hans oplevelse som følgende:

”Jeg synes, det var fedt at møde andre med samme interesse – det blev lige som okay at være nørd. Jeg interesserer mig ikke for de samme ting som mine klassekammerater og har tænkt, at der måske var noget galt med mig. Nu mødte jeg andre ”nørder”, som interesserede sig for de samme ting som mig. Det var første gang, jeg følte mig anerkendt af en jævnaldrende.

Martin fortæller yderligere, at han to år efter afslutningen på talentholdet, stadig mødes med de andre talenter. De mødes på tværs af ungdomsuddannelser og tager til naturvidenskabelige foredrag på HC. Ørsted Instituttet. Her udvider de deres horisont med foredrag, der omhandler mørkt stof, komplekse tal og andre naturvidenskabelige temaer. 

Figur 1 viser en pejak-netværksanalyse af talentholdet - se vedhæftet fil. Med udgangspunkt i elev nr. 2 skal figuren skal læses på følgende måde Elev nr. 2 har to connections. Den ene connection har en pil i begge ender, mens den anden kun har én pil. Dette betyder, at elev 2 har angivet, at denne taler med nr. 3 og 4. Det er imidlertid kun elev nr. 4, som har angivet, at han taler med nr. 2. Derfor er der pil til og fra 4 og 2, men kun en pil fra nr. 3 til nr. 2.        

Ser man overordnet på netværket, fremkommer der et billede af et homogent netværk, hvor eleverne taler sammen på kryds og tværs. Jeg vurderer, at det er et netværk, som tillader individualisering og samtidig udfordrer elevernes naturfaglige identitetsdannelse. Det er to faktorer, der ifølge Paula Valero, professor fra Aalborg Universitet, er vigtige for denne generations unges identifikation med naturfagene. Hun påpeger, at der er en kulturkløft imellem skoleundervisningen i naturfag og matematik og de unges senmoderne kultur. Kodeordene for de unges interesser er: individualisering, hverdagslivets organisering, kommercialisering og identitetsdannelse. Det hænger ikke sammen med naturvidenskaben, hvor omdrejningspunktet er det, der erkendes og ikke den, der erkender - se figur 2. (Valero, P, 2010) 

Figur 3 viser de naturfaglige fællesskaber, som talenterne har med hinanden - uden for talentholdet. Dvs. disse netværk kan kategoriseres som direkte spin-off fra talentholdet - se vedhæftet fil.   

Det ses, at der er otte som anmærker, at de ikke taler med elever fra talentholdet i fritiden. Yderligere ses der tre mindre netværk, der består af 12 elever. Dvs. at 60 % af talenterne har fået et netværk, hvor de taler med ligesindede om naturfagsemner. Samtidig er tilbagemeldingerne fra talenternes folkeskolelærere, at de elever, der går på talentholdet, får en anden rolle i deres egen klasse. 

De oplever at eleverne, der har gået på sciencetalentholdet typisk bliver populære sidekammerater og samarbejdspartnere for klassens øvrige elever i fysik, biologi og geografi.

Netværksanalysen tegner et overordnet billede af, at folkeskolelærerne er en vigtig faktor i elevernes naturfaglige netværk. Min analyse viser, at størstedelen af talenterne nævner, at de taler med en lærer om naturfaglige emner, men kun 25 % af talenterne mener, at de udfordres nok i den daglige undervisning. Det viser, at lærerne har faglig kontakt med talenterne, men kontakten ikke er optimal. Hvis folkeskolen vil tage denne udfordring seriøst rejser det spørgsmålet: Hvordan kan lærerne udfordre talenterne i den daglige undervisning? Det gængse svar på denne udfordring er undervisningsdifferentiering. I forbindelse med mine samtaler med talenterne fremkommer det, at de ofte oplever en undervisningsdifferentiering, der består af ekstra opgaver eller bøger fra højere klassetrin. I min optik fremmedgør denne tilgang eleverne for resten af klassen.  Det, vi skal arbejde mod, er i højre grad at skabe undervisningssituationer, hvor eleverne kan spejle sig selv og deres interesser. Vi skulle helst beholde alle eleverne i folkeskolen, hvor eleverne bliver undervist ud fra de samme tekster, men blot på forskellige kognitive niveauer. Kirsten Baltzer fra Institut fra Uddannelse og Pædagogik (DPU) barsler med en bog, som introducerer differentieringsmetoden ABC-undervisning. Metoden arbejder ud fra at opgaver skal opdeles i tre kognitive niveauer:     

Niveau A: Læse, forstå og genfortælle 

Niveau B: Anvende faglig viden og overføre den til andre i kontekster 

Niveau C: Analysere, skabe synteser og vurdere

Dette skaber en mulighed for at alle klassens elever arbejder med samme emne og tekster, men på forskellige kognitive niveauer.   .

Det faglige asspekt

Naturfagslærer Mette Lundsteen havde sidste år to drenge fra hendes 9. klasse med på talentholdet. Hun beskriver eleverne som to drenge, der ikke sagde så meget, men dette ændrede sig på grund af talentholdet. Lærerteamet omkring eleverne genkender denne udvikling – også i de andre fag. Mette Lundsteen mener, at de to drenge fik en tro på, at de kunne noget, hvilket udmøntede sig i at drengene trivedes bedre i skolen og præsterede bedre rent fagligt.

Inden talentholdet begyndte, angav 52 % af talenterne, at de ønskede at deltage på talentholdet pga. højt fagligt niveau. Efterfølgende meldte 100 % at talentholdet udfordrede dem rent fagligt og 81 % angav, at de oplevede det høje faglige niveau som positivt. Dog nævner talenterne at vennerne, lærerne og fællesskabet fra deres daglige skolegang ikke kan erstattes af talentholdet. Det understøtter endnu engang pointen, at talentholdene er et supplement til den alsidige uddannelse og dannelse folkeskolen leverer.  

Jeg har vedhæftet hele effektundersøgelsen – se fil ”Effektundersøgelse af talentholdet”

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på hog98x@hotmail.com.

 

Kilder:

Valero, Paula (2010): Kulturkløft skyld i de naturvidenskabelige fags deroute, videnskab.dk

Litteratur fra min undersøgelse - se "Effektundersægelse af talentholdet"

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.256 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.468 andre er allerede tilmeldt