It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

(10.833 følger) Se alle medlemmer

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

(6.175 følger) Se alle medlemmer

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

(16.287 følger) Se alle medlemmer
Debat Kronik It
2   902

Googlegenerationen søger i blinde

Internettet er blevet de unges foretrukne kilde til information, men samtidig står det skidt til med skoleelevers informationskompetencer, skriver Ken Dolva på baggrund af sit speciale »Googlegenerationen i klasserummet«.

For nogle år siden udkom rapporten »The Google generation«. Rapporten, som er udgivet af en gruppe engelske bibliotekarer, kortlægger både skoleelevers og studerendes søgeadfærd på nettet. »The Google generation« beskrives i rapporten på følgende måde: »… a shorthand way of referring to a generation whose first port of call for knowledge is the internet and a search engine, Google being the most popular«. Vi har altså at gøre med en ny generation, der anser internettet, og især Google, som sin primære adgang til information.

Er skoleelever klædt tilstrækkeligt på?

For lærere er dette ikke nogen nyhed. Vi har ofte oplevet, at vores elever, når de skal lave projektarbejde og lignende, i stedet for at gå på biblioteket og finde en fagbog om emnet skriver deres emne ind i Googles søgefelt og på den måde finder frem til information om emnet. Men det rejser en række spørgsmål.

Artiklen fortsætter under banneret

Er skoleelever i dag tilstrækkeligt klædt på i relation til at søge viden og information på denne måde? Er de i stand til at forholde sig kritisk til de kilder, de finder? Behersker de i tilstrækkelig grad de nye læsestrategier, nettet kræver af os? Og er de i det hele taget rustet til at få et fagligt udbytte af de tekster, de finder på nettet, som er af meget varierende sværhedsgrad og kvalitet?

Unges informationskompetencer halter

Rapporten når frem til nogle foruroligende konklusioner, når det gælder unge menneskers informationskompetencer. Her er et par eksempler:

1) De unge menneskers informationskompetencer er ikke blevet større af den øgede tilgang til teknologi.

2) Internetforskning viser, at hastigheden på de unges websøgninger betyder, at der kun bliver brugt lidt tid på at vurdere de oplysninger, de finder på nettet.

Googlerapporten konkluderer altså, at det halter med de unges informationskompetencer, når det gælder søgning efter information på nettet. Hvis man sammenholder rapportens konklusioner med det faktum, at nettet, og især Google, er gået hen og blevet de unges foretrukne kilde til information, så er der ingen tvivl om, at vi som lærere her står med en gevaldig udfordring:

De unge er ikke klædt tilstrækkeligt på med hensyn til informationssøgning på nettet, men det er tilsyneladende ikke noget, de hverken bekymrer sig synderligt om eller er særligt bevidste omkring.

Min egen undersøgelse

Den undersøgelse, jeg foretog i forbindelse med specialeskrivning under Aarhus Universitet om emnet (2014), bekræfter desværre de konklusioner, rapporten »The Google generation« når frem til. Jeg foretog to casestudier på en friskole i Skovlunde af henholdsvis nogle 6.-klassepiger og nogle 8.-klassedrenge. Opgaven var, at de skulle søge information og viden på nettet om et bestemt fagligt emne. Den søgeproces, pigerne i 6. klasse foretog, viste, at de tilhørte gruppen af »typiske fuldtekstsøgere« (ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet Jeppe Bundsgaards definition), hvilket vil sige, at de ikke var informationskompetente og defineres på følgende måde:

Den typiske fuldtekstsøger er blandt andet kendetegnet ved, at han/hun …

• Ikke forbereder sin søgning

• Søger med ét eller to søgeord

• Vælger et af de første søgeresultater uden at undersøge det nærmere

• Læser mere eller mindre mekanisk fra en ende af

• Ikke forholder sig til producentens forudsætninger, interesser og mål.

Med hensyn til drengene i 8. klasse forholdt det sig lidt anderledes. De besad i højere grad end pigerne i 6. klasse informationskompetencer. Men det var også tydeligt, at også disse drenge stod over for nogle udfordringer, de ikke kunne håndtere. De manglede for eksempel en kildekritisk bevidsthed i forhold til det, de søgte om. De skulle for eksempel finde oplysninger om Gandhi i forbindelse med et emnearbejde i kristendom. På et tidspunkt klikker de på et link med følgende titel: »Gandhi-Rasputin Astro-Service«. Gandhi er godt nok nævnt som det første. Men hjemmesiden er udarbejdet af et astrologisk selskab. Gandhis horoskop optræder som noget af det første på hjemmesiden, men det ænser drengene ikke. De scroller ned og læser noget af teksten om Gandhi og anvender denne »viden« direkte i deres opgave uden at ænse, hvilke »interesser« der ligger bag. Og det er netop en af de store udfordringer ved at finde viden på nettet. Nettet er en samlingsplads for en række interesser og diskurser af både kommerciel, religiøs, ideologisk og saglig art. Kunsten er at skelne skidt fra kanel.

Faglig læsning af nettekster

En anden udfordring, drengene stod over for, handlede om det, jeg vil kalde for faglig læsning af nettekster. De skal være i stand til både at udøve kildekritik og at foretage en vurdering af det faglige indhold med hensyn til både kvalitet/lødighed og sværhedsgrad. Hvad det sidste angår, var det for drengenes vedkommende tydeligt, at de, i mange af de faglige webtekster de fandt, ikke selv havde en tilstrækkelig basisviden (indre skemaer) til at forstå og få et fagligt udbytte af de tekster, de læste. Der var simpelthen for mange vanskelige ord og termer, som de ikke kendte til. Derfor blev den viden, de sammen konstruerede sig frem til, ofte sporadisk og usammenhængende og nogle gange direkte fejlagtig. Drengene havde i dette tilfælde sandsynligvis været bedre tjent med at læse en faglig tekst fra en bog på biblioteket, som i sværhedsgrad passede til deres niveau, og som levede op til de kvalitetskrav, man kan stille til en god faglig tekst.

Løsningsmuligheder

Det er som sagt et lidt dystert billede, der tegner sig, når det gælder skoleelevers manglende informationskompetencer. Jeg vil derfor afslutte med at pege på nogle løsningsmuligheder. For det første er begrebet informationskompetence noget, vi er nødt til at sætte et meget større fokus på i grundskolen blandt både lærere og elever.

Lærerne må holde op med at være benovede over alt det, eleverne kan med en computer (som ofte overstiger lærernes kompetencer), og skabe rum for en udvikling af elevernes kritiske kompetencer, når de søger på nettet.

Hvad de kritiske kompetencer angår, så er Jeppe Bundsgaard nok den forsker herhjemme, der med sin ph.d.-afhandling, »Bidrag til danskfagets it-didaktik«, har gennemført den mest solide grundforskning om emnet. Herudover vil jeg plædere for, at man på alle skoler tilgodeser dette område, når man i lyset af den ny skolereform fastlægger en it-strategi for skolen.

Om forfatteren/projektet:

Cand.pæd. i didaktik med særligt henblik på dansk. Speciale om Googlegenerationen i klasserummet, som udkom foråret 2014. Lærer. Pædagogisk it-vejleder. Forfatter og kursusholder.

Forfatter til følgende bøger: »Googlegenerationen i klasserummet« (speciale udgivet på saxo.com).

Udgivelser på Dansk Sangs forlag: »Sammenspil med rotation - med brug af elevinstruktører« 2009 (for mellemtrinnet). »Sammenspil med rotation - med brug af elevinstruktører« 2013 (for indskolingen). »Sammenspil med QR-koder - med links til instruktionsfilm« 2014.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ