Tag: kronik

Kronik: Giv eleverne chancen for at bestemme

Hvem har ansvaret for at styrke elevernes motivation for demokratisk deltagelse? Det har vi alle, der arbejder i folkeskolen eller sætter rammerne for skolens virke, skriver kronikørerne, der er engagerede i den nye bevægelse Grundlovsfesten.

Claus Hjortdal

Frikadellesløjd eller praksisdidaktik?

I madkundskab arbejder hoved og hænder i takt. Det er en populær og livsnødvendig form for læring, som bør have plads på skemaet fra 1. til 9. klasse. Første skridt er at tage fagets særlige praksisdidaktik meget mere alvorligt.

Kronik: Skrift og udtale stikker af fra hinanden

Der er nu så langt mellem udtale og skrift i dansk, at det giver ekstra udfordringer for de lærere, der underviser i stavning – og deres elever ikke mindst. Derfor er det vigtigt, at dansklærere har opdateret viden om dansk udtale, argumenterer to sprogforskere for i denne kronik.

Holger Juul

Eleverne lider under konstant vurdering

Vi lever i et vurderingssamfund, og i norsk skole spiller "vurdering for læring", hvor eleven løbende får feedback for at styrke læringen, en vigtig rolle. Men vurdering for læring er i modstrid med et holistisk læringssyn, skriver en norsk forsker i denne kronik.

Knut Ove Æsøy

Corona som springbræt til fremtidens skole

Kronik: Mellemformer set indefra

Hvordan skaber skolen resiliens?

Dion Sommer

Fra cowboytricks til demokratisk opdragelse

Læreruddannelse skal repareres igen-igen

Det er tid til at skynde sig langsomt

En trojansk hest for den digitale sektor?

Undersøgelsesbaseret undervisning udfordrer historisk bevidsthed hos elever

Vikingeskibsmuseet i Roskilde arbejder med den eksperimentalarkæologiske metode, hvor de rekonstruerer vikingetidens skibe og testsejler dem. I Skoletjenesten får skoleelever også lov til at lære undersøgelsesbaseret.

Gør brug af elevernes motivation

Unge med indvandrerbaggrund har på mange områder dårligere forudsætninger for at klare sig godt fagligt i skolen end unge uden indvandrerbaggrund. Men de har også nogle fordele, viser resultater fra Pisa Etnisk 2018.

Hvad skal de lære?

Som lærer kan man tilrettelægge sin undervisning ved at tage udgangspunkt i spørgsmålet: »Hvad skal mine elever lære?« og så gå videre ved at svare på spørgsmålet: »Hvad skal de lave for bedst muligt at lære det?« skriver kronikøren om den kompetenceorienterede undervisning.

Hvorfor har den fremtidsparate skole leg på skoleskemaet?

Legen er på skoleskemaet i fagtimerne, og lærerne kvalificeres gennem uddannelsen til at skabe legende læringsmiljøer. Sådan bør vi indrette vores folkeskole for at sikre kommende generationer til fremtidens samfund, argumenterer professor Dion Sommer.

Kampen om barnets møde med skriftsproget

Den ansete internationale kommunikationsforsker Gunther Kress rammer plet med sin teori om en social brug af tegn for betydning i flere medier, når den anvendes i læse- og skriveundervisning af flersprogede børn i folkeskolen. Men hans negative omtale af verbalsproglige normer og voksne som undertrykkere af barnets frie udvikling af egne betydningstegn forsinker udviklingen af en hverdagsbaseret, individuel skrive- og læsekultur for børn, som ville være langt mere børnevenlig og tidssvarende end skolens læsestart.

Stærkere teknologiforståelse på læreruddannelsen skal ruste folkeskolen til teknologiens udfordringer og muligheder

Det haster med at klæde lærerne fagligt på til at undervise i teknologiforståelse, både de nuværende og de kommende, mener tre kronikører fra professionshøjskolerne. De gør gerne deres del, men opfordrer også politikerne til at tage udfordringen alvorligt.

Teknologiforståelse skal udvikles som selvstændig faglighed i læreruddannelsen

Det haster med at klæde lærerne fagligt på til at undervise i teknologiforståelse, både de nuværende og de kommende, mener tre kronikører fra professionshøjskolerne. De gør gerne deres del, men opfordrer også politikerne til at tage udfordringen alvorligt.

»Det har rørt et eller andet inde i mig«

Kronikken introducerer til en ny prøveform på læreruddannelsen i Silkeborg, hvor dele af opgaven i pædagogik og lærerfaglighed (PL) er udskiftet med selvvalgte elementer. Den nye prøveforms præmisser er eksperimentet, innovationen og brugerperspektiv. Til gavn for eleverne i folkeskolen.

Skolemødet – en invitation til en ny samarbejdsmodel for folkeskolen

Med afsæt i Danmarks Lærerforenings folkeskoleideal samler DLF forskere, politikere og praktikere fra lærerprofessionen til skolemøde i dag den 5. december. Håbet er at finde et afsæt til en fælles samarbejdsform for folkeskolen.

Eleverne har brug for mere leg og æstetiske oplevelser i naturfagene

Leg og æstetiske oplevelser er helt centrale didaktiske tilgange i en moderne, vedkommende og motiverende naturfagsundervisning, skriver de tre kronikører.

Hvornår er godt godt nok, og bør de nationale test stoppes nu?

Sæt de nationale test i bero, mens deres afløser udvikles – det synes at være et helt igennem rimeligt krav fra elever, forældre, lærere og ikke mindst en række beslutningstagere. Samtidig er det kronikørens klare konklusion.

Støv dannelse af og sæt den i kendte og nye former

Sammenhængen mellem læring og dannelse har for længe været gledet ud af den uddannelsespolitiske dagsorden. Men debatten om skolens og fagenes dannelsesbidrag er nu tilbage, skriver de to kronikører.

Hun sejrede – ene kvinde mod 20 mænd

Lærer og skoleleder Thora Pedersen kæmpede for ligestilling med et forslag om lige løn for lige arbejde i folkeskolen. Men mange mænd strittede imod, for det ville skade lærernes sociale anseelse, mente de.

Hvad skal skolen, når samfundet polariseres?

Den aktuelle samfundsudvikling med stigende polarisering kalder på en revurdering af skolens demokratiske dannelsesprojekt. Et team fra Center for Skole og Læring, Professionshøjskolen Absalon, har sammen med Kirstinebjergskolen i Fredericia arbejdet på at udvikle en skole, der kan og vil skabe fællesskaber, som bygger på forskellighed, uenighed og modsætninger.

Når lærerens gode intention har den stik modsatte virkning

Lærere forsøger ofte at hjælpe isolerede elever ved at koble dem på legegrupper eller sammensætte arbejdsgrupper i skolen. Men børn har brug for hjælp til at inddrage hinanden i det fælles – ellers kan lærerens bestræbelser ende med at forstærke barnets oplevelse af at være udenfor, beskriver forsker Christina Holm Poulsen.

Kunsten at undervise

Undervisning som en praksis i sig selv med iboende kvalitet, der respekterer lærerens dømmekraft. Sådan kan man også anskue diskussionen om kvalitet i undervisningen, skriver forskningschef Thomas Illum Hansen.

Professionel ulydighed er blevet nødvendigt

Moralsk stress som følge af utilfredsstillende arbejdsbetingelser kendetegner i stigende grad lærernes hverdag. Det fører helt legitimt til en form for professionel ulydighed, fremfører en gruppe lærere.

Det, jeg ved, det tror jeg på

Årets tale til Lærerprofession.dk's prisfest den 16. november 2018.

Hvad skete der med dansk som andetsprog?

Uddannelsespolitikken ignorerer, at vi lever i et samfund med sproglig og kulturel mangfoldighed, mener lektor Bergþóra Kristjánsdóttir. Tosprogede elever bliver i dag ikke mødt af lærere med en specialiseret viden om tosprogethed og dansk som andetsprog.

»Undskyld, hvis vi forstyrrer!«

Forskeres undersøgelser i skolen kan virke forstyrrende på hverdagen i klassen. Men der skal indsamles systematisk viden om skolens liv, for at der kan træffes kvalificerede faglige og politiske beslutninger, skriver forskere tilknyttet Aarhus Universitet.

Praksischok eller start på en livslang lærerkarriere

Selv om forskning og erfaring viser, at mentorordninger kan gøre forskellen, er det mere eller mindre tilfældigt, hvordan danske skoler og kommuner tager imod nyuddannede lærere, skriver studievejleder på læreruddannelsen i Silkeborg Dorthe Busk Mølgaard.

Ingen børn og unge er umotiverede

Tre fagprofessionelle inden for hvert deres felt om, hvordan man bruger sit sprog til at realisere sin positive hensigt: at tilgodese de børn og unge, der har behov for lidt ekstra støtte til også at leve deres liv og samtidig opnå læring – stort set uden at bruge mere tid.

Professionel kapital – vejen til en bedre folkeskole

Arbejdstidskommissionen skal styrke den professionelle kapital på skolerne. Det er en god ide, viser undersøgelser, for høj professionel kapital handler blandt andet om godt lederskab og samarbejde, forklarer professor emeritus Tage Søndergaard Kristensen.

Når underholdning bliver undervisning

I bestræbelsen på at ville bygge bro mellem fritid og skole må dansklæreren gøre sig flere ­didaktiske overvejelser. Kandidat i didaktik præsenterer her fem centrale punkter til lærerens forberedelse.

Stort fokus på unges valg slukker deres nysgerrighed omkring uddannelse og job

Så snart eleverne har besluttet sig for, hvad de vil efter folkeskolen, synes de ikke længere, at uddannelsesvejledning og brobygning er relevant - og det har vidtrækkende konsekvenser, beskriver ph.d. Randi Skovhus.

Borgmester vil slippe skoler ud af spændetrøjen af mål og test

Borgmester i Holbæk Christina Krzyrosiak Hansen vil i dialog med folkeskolens lærere, elever og forældre på baggrund af noget andet end tal og grafer.

Når inklusion ender i eksklusion

Fortællingen om den inkluderende skole, hvor forskellige børn skal kunne deltage i den samme undervisning på forskellige måder, fordi de har forskellige forudsætninger, kan være svær at få øje på i skolens praksis, skriver forskerne Sine Penthin Grumløse og Lotte Hedegaard-Sørensen.

Digitale sexkrænkelser sker i utrygge fællesskaber

En bekymrende stor andel af unge udsættes for digitale sexkrænkelser. Det kræver et øget fokus på årsagerne bag, hvis krænkelserne skal forebygges. Skolen spiller en afgørende rolle, mener Red Barnet.

En profession må have et fag, et professionssprog og en professionskultur

Hvis lærere i fremtiden skal betragtes som professionelle og ikke proletarer, skal professionens sprog og professionsmarkører være tydeligere, advokerer lærer Daniel Panduro i sit kandidatspeciale.

Danskfaget har brug for multikulturelle fortællinger

Forsker opfordrer til en kulturelt ansvarlig pædagogik, der spejler den mangfoldighed af elever, der sidder i en klasse i dag. For når elever kan genkende sig selv i skolens indhold, føler de sig værdsat, set og anerkendt.

Bevar, men reparer de nationale test

Professor Peter Allerup vil vende testsystemet på hovedet for at skabe klarhed over antallet af opgaver i de obligatoriske test og sikre en mere brugbar målestok for elevernes dygtighed. Hans forslag til ændringer i de nationale test er også sendt til undervisningsminister Merete Riisager.

Skab faglige fællesskaber – og lad lærerne lære af hinanden

Lærere er uddannet til at undervise børn, men ikke nødvendigvis til at arbejde med voksnes 
læreprocesser. Lektorer opfordrer skoler til at udvikle praksis ved at bruge fagteam til 
faglig refleksion og ikke kun faglig forberedelse.

Når selvledelse spænder ben for stressforebyggelse

Et projekt om at forebygge stress blandt folkeskolelærere rejser spørgsmålet, om selvledelse 
bidrager til stress. En løsning er mere ledelse af selvledelse.

Nyuddannede lærere kan mere end før

Fokuserer censorkorpset for meget på egne fagfaglige interesser, når de kritiserer de lærerstuderendes kompetencer for at være for almene, spørger kronikørerne fra læreruddannelsen på University College Syd i Esbjerg. De peger på, at det ene ikke udelukker det andet.

Kronik: Lad os sætte mål for måling

Måler vi eleverne på det rigtige, når vi beder dem om at sætte sig foran computeren for at teste deres 
evner. Noget tyder på, at de mange test ubevidst påvirker undervisningens indhold og elevernes 
kompetencer, skriver et forskerteam fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Læring er en kollektiv proces – ikke en individuel måljagt

Børn risikerer at blive ensomme og skrøbelige, fordi moderne læringsformer opløser fællesskabet ved at tage udgangspunkt i elevernes individuelle mål. Folkeskolen bør sadle om og sætte kollektivet i fokus, råder sociolog med lærerbaggrund.

Kronik: Lærerjobbet er komplekst – så pas på mekaniske mål og moduler

Forud for årets uddannelsesdebat i Nørre Nissum spørger direktøren og forskningschefen for landets største professionshøjskole, om kompetencemålstyring og modulisering har givet læreruddannelsen et for snævert fokus på arbejdsmarkedsrettede kompetencer.

Politikerne negligerer betydningen af relationer

Det knirker i skolen, mener denne kroniks forfattere. De advarer mod flere quick-fix og smarte værktøjer. I stedet bør vi sørge for, at skolens organisatoriske rammer giver mulighed for at skabe de bedst mulige relationer mellem lærere og elever.

Vi kan godt få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse

Færre og færre unge vælger en erhvervsuddannelse. Men hvis vi ændrer lovgivningen, sørger for rettidig vejledning og omtænker det at gå på en erhvervsuddannelse, kan vi vende udviklingen.

Myter om kreativitet står i vejen for læring

Der eksisterer i dag et gab mellem vision og virkelighed i skolen, når det gælder om at styrke elevernes kreative læring, skriver kronikøren med afsæt i et fynsk forsøg med skabende filmarbejde. Forsøget gennemhuller flere myter – for eksempel, at kreativitet står i modsætning til faglighed.

Skolen for folket – eller skolen for Folmer?

Vi må snarest vælge, i hvilken retning folkeskolen skal bevæge sig i fremtiden. Kan vi vælge at fortsætte ad den demokratiske sti, hvor det er fællesskabet, der vægter højest – eller skal vi vælge den liberalistiske sti, hvor det er individet først, og samfundets udvikling er dybt afhængig af, om det enkelte menneske – for eksempel Folmer – lykkes og får succes, skriver kronikøren, lærer Palle Kjellberg.

Folkeskolen bør starte oprøret mod det tidskontrollerede samfund

Vores forherligelse af effektivisering og acceleration påvirker vores måde at tænke læring på. Vi skal gentænke vores forhold til tid i undervisningen. Læreren kan arbejde med at skabe såkaldt cirkulær tid – så eleverne ser sig selv som en del af verden udenfor frem for primært at skulle fokusere på egen læringskurve og faglig opstigning, hedder det i kronikken, der er baseret på et speciale i pædagogisk sociologi.

Fra krise til konsekvent handling:
 Forpligtende elevteam mod mobning

Vi har fået en ny skolereform, som prøver at forny, lappe og komme med forslag til dette og hint, men en grundlæggende forandring med hensyn til de store sociale udfordringer, folkeskolen står over for, ser jeg ikke. Og mobning skal ikke løses med bøder.

Elev under læringsmålstyret undervisning:
 »Jeg er ikke god nok«

Undervisningsministeriet har med folkeskolereformen og inklusionsloven store forventninger til både høj faglighed og inklusion. Anbefalingerne går ud på at styre undervisningen ud fra læringsmål. Men er denne undervisningspraksis, hvor alle elever bliver vurderet ud fra de samme objektive krav, overhovedet forenelig med inklusionsbestræbelserne, hvor elever i komplicerede læringssituationer skal inkluderes i det faglige læringsfællesskab? Har inklusionen i virkeligheden spillet fallit?

Pædagogikkens placebo

Kan man overhovedet stole på uddannelsesforskningen, når den ikke tager højde for den effekt, forskeres og læreres entusiasme i forhold til en ny metode kan have for resultaterne?

Sådan sætter du din egen lærerdagsorden

Den måde, du bliver framet som lærer på, er afgørende for, hvordan du kan sætte dagsorden, vinde opbakning og få succes i den offentlige debat.

Undervisning 
– mellem håndværk og kunst

Om hvordan man som lærer kan genskabe respekten for lærerarbejdet.

Husk at se ­minoritetselever som individer

I den aktuelle flygtningediskussion skal lærerne passe på, at de ikke – i den bedste mening – får puttet elever i kulturelle kasser, som gør det svært for dem at udvikle sig.

Vi har ladet inklusionen fejle

Regeringens inklusionseftersyn indeholder konkrete udfordringer og anbefalinger. Men lærerne kan ikke skabe forandringerne alene – det kræver også ændringer fra ministerium, byråd, forvaltning og ledelse, skriver medlem af ekspertgruppen, skolechef Lars Svenson.

Lærerne skal hjælpes til at støtte udsatte børn

Læreren er en markant og betydningsfuld omsorgsperson, der har store muligheder for at hjælpe børn og unge med særlige udfordringer i processen fra mistrivsel til trivsel. Projekt Tidlig Indsats hjælper lærerne med sparring, undervisning og videndeling.

Skolen kan ikke løse inklusionsopgaven alene

Det er ofte indforstået i debatten om inklusion, at skolen skal løse opgaven alene. Men hvis skolen skal lykkes med reel inklusion af alle elever, så kræver det, at eksterne parter også løser deres opgaver. Det sætter »Inklusionshåndbogen« fokus på.

Når hanelefanterne brøler …

Der er brug for samarbejde om klasserumsforskning, men skolehverdagens udfordringer forsvinder i flimmer og kamptåger, når system- og dannelsesfolk slår hinanden med teoretiske positioner, begreber og modeller. Hanelefanterne har desværre indtaget savannen.