Vi voksne burde være en smule ydmyge og sige undskyld Det er ikke vores børn og unge, den er gal med, eller vores italesættelse af mistrivsel – det er os voksne og samfundet, den er gal med, mener rektor Henrik Vestergaard Stokholm. Henrik Vestergaard Stokholm
Lærer om nyt arbejde: Det er bekymrende, at mit job overhovedet findes Det er problematisk, at stadig flere kommuner ser sig nødsaget til at oprette specialenheder, som arbejder med at reducere fraværet i skolen. "Men det er nødvendigt," understreger dagens debattør. Kristina Malmer Rasmussen
Lyntoget rammer i 8. klasse De to uddannelsesforskere har fulgt en række elever fra 7. klasse og frem til året efter, de gik ud af skolen. Kom med tæt på elevernes tænker og oplevelser, når lyntoget rammer i udskolingen. Lea Høxbroe Højbjerg Nanna Ramsing Enemark
Når meningstabet rammer, søger lærere videreuddannelse Regeringens planer om at omkalfatre professionsuddannelserne rammer ved siden af de dybe motiver i lærer- og pædagoggerningen. Jakob Ditlev Bøje Bjørn Ribers
Kronik: I en måned oplevede jeg lærernes dilemmaer på egen krop Sidste sommer var skoleforsker Louise Klinge matematiklærer i to 2. -klasser. Her fik hun selv erfaret, hvorfor mange lærere både elsker deres job og samtidig oplever det som utroligt belastende. Louise Klinge
Kronik: Tesfayes skoleaftale kan blive den spæde start på, at vi igen får en børnevenlig skole Der er mange gode initiativer og tiltag i den nye folkeskoleaftale. Men uden den nødvendige finansiering og et opgør med præstationskulturen bliver folkeskolen ikke bedre for lærerne og eleverne, skriver skoledebattør Niels Chr. Sauer. Niels Chr. Sauer
Drop verdensmesterskabet i lærer Skoleåret er godt i gang, og virkeligheden har meldt sig for de mange nyuddannede lærere i folkeskolen. Mange overvejer, om lærerlivet lever op til forventningerne. Det er helt naturlige overvejelser, som heldigvis kan bruges konstruktivt. Så er du nyuddannet lærer, og føler du dig presset, er der hjælp at hente. Og håb forude. Tine Brock
Er John Hattie blevet endnu mere synlig? John Hatties nye bog “Visible Learning – The Sequel” er hverken en tjekliste eller en rangliste over de mest effektive undervisningsmetoder. I stedet reflekterer han over, hvordan synlig læring blev forstået og misforstået – og hvilke retninger uddannelsesforskning kan tage. Andreas Rasch-Christensen
Kronik: Giv eleverne chancen for at bestemme Hvem har ansvaret for at styrke elevernes motivation for demokratisk deltagelse? Det har vi alle, der arbejder i folkeskolen eller sætter rammerne for skolens virke, skriver kronikørerne, der er engagerede i den nye bevægelse Grundlovsfesten. Claus Hjortdal Bertel Haarder Martin Horowitz Johansen
Frikadellesløjd eller praksisdidaktik? I madkundskab arbejder hoved og hænder i takt. Det er en populær og livsnødvendig form for læring, som bør have plads på skemaet fra 1. til 9. klasse. Første skridt er at tage fagets særlige praksisdidaktik meget mere alvorligt. Karen Wistoft Majbritt Pless Christian Svane Judith Kyst
Kronik: Skrift og udtale stikker af fra hinanden Der er nu så langt mellem udtale og skrift i dansk, at det giver ekstra udfordringer for de lærere, der underviser i stavning – og deres elever ikke mindst. Derfor er det vigtigt, at dansklærere har opdateret viden om dansk udtale, argumenterer to sprogforskere for i denne kronik. Holger Juul Jan Heegård Petersen
Eleverne lider under konstant vurdering Vi lever i et vurderingssamfund, og i norsk skole spiller "vurdering for læring", hvor eleven løbende får feedback for at styrke læringen, en vigtig rolle. Men vurdering for læring er i modstrid med et holistisk læringssyn, skriver en norsk forsker i denne kronik. Knut Ove Æsøy
Undersøgelsesbaseret undervisning udfordrer historisk bevidsthed hos elever Vikingeskibsmuseet i Roskilde arbejder med den eksperimentalarkæologiske metode, hvor de rekonstruerer vikingetidens skibe og testsejler dem. I Skoletjenesten får skoleelever også lov til at lære undersøgelsesbaseret.
Gør brug af elevernes motivation Unge med indvandrerbaggrund har på mange områder dårligere forudsætninger for at klare sig godt fagligt i skolen end unge uden indvandrerbaggrund. Men de har også nogle fordele, viser resultater fra Pisa Etnisk 2018.
Hvad skal de lære? Som lærer kan man tilrettelægge sin undervisning ved at tage udgangspunkt i spørgsmålet: »Hvad skal mine elever lære?« og så gå videre ved at svare på spørgsmålet: »Hvad skal de lave for bedst muligt at lære det?« skriver kronikøren om den kompetenceorienterede undervisning.
Hvorfor har den fremtidsparate skole leg på skoleskemaet? Legen er på skoleskemaet i fagtimerne, og lærerne kvalificeres gennem uddannelsen til at skabe legende læringsmiljøer. Sådan bør vi indrette vores folkeskole for at sikre kommende generationer til fremtidens samfund, argumenterer professor Dion Sommer.
Kampen om barnets møde med skriftsproget Den ansete internationale kommunikationsforsker Gunther Kress rammer plet med sin teori om en social brug af tegn for betydning i flere medier, når den anvendes i læse- og skriveundervisning af flersprogede børn i folkeskolen. Men hans negative omtale af verbalsproglige normer og voksne som undertrykkere af barnets frie udvikling af egne betydningstegn forsinker udviklingen af en hverdagsbaseret, individuel skrive- og læsekultur for børn, som ville være langt mere børnevenlig og tidssvarende end skolens læsestart. Kjeld Kjertmann
Teknologiforståelse skal udvikles som selvstændig faglighed i læreruddannelsen Det haster med at klæde lærerne fagligt på til at undervise i teknologiforståelse, både de nuværende og de kommende, mener tre kronikører fra professionshøjskolerne. De gør gerne deres del, men opfordrer også politikerne til at tage udfordringen alvorligt.
Stærkere teknologiforståelse på læreruddannelsen skal ruste folkeskolen til teknologiens udfordringer og muligheder Det haster med at klæde lærerne fagligt på til at undervise i teknologiforståelse, både de nuværende og de kommende, mener tre kronikører fra professionshøjskolerne. De gør gerne deres del, men opfordrer også politikerne til at tage udfordringen alvorligt.
»Det har rørt et eller andet inde i mig« Kronikken introducerer til en ny prøveform på læreruddannelsen i Silkeborg, hvor dele af opgaven i pædagogik og lærerfaglighed (PL) er udskiftet med selvvalgte elementer. Den nye prøveforms præmisser er eksperimentet, innovationen og brugerperspektiv. Til gavn for eleverne i folkeskolen.
Skolemødet – en invitation til en ny samarbejdsmodel for folkeskolen Med afsæt i Danmarks Lærerforenings folkeskoleideal samler DLF forskere, politikere og praktikere fra lærerprofessionen til skolemøde i dag den 5. december. Håbet er at finde et afsæt til en fælles samarbejdsform for folkeskolen.
Eleverne har brug for mere leg og æstetiske oplevelser i naturfagene Leg og æstetiske oplevelser er helt centrale didaktiske tilgange i en moderne, vedkommende og motiverende naturfagsundervisning, skriver de tre kronikører.
Hvornår er godt godt nok, og bør de nationale test stoppes nu? Sæt de nationale test i bero, mens deres afløser udvikles – det synes at være et helt igennem rimeligt krav fra elever, forældre, lærere og ikke mindst en række beslutningstagere. Samtidig er det kronikørens klare konklusion.
Støv dannelse af og sæt den i kendte og nye former Sammenhængen mellem læring og dannelse har for længe været gledet ud af den uddannelsespolitiske dagsorden. Men debatten om skolens og fagenes dannelsesbidrag er nu tilbage, skriver de to kronikører.
Hun sejrede – ene kvinde mod 20 mænd Lærer og skoleleder Thora Pedersen kæmpede for ligestilling med et forslag om lige løn for lige arbejde i folkeskolen. Men mange mænd strittede imod, for det ville skade lærernes sociale anseelse, mente de.
Hvad skal skolen, når samfundet polariseres? Den aktuelle samfundsudvikling med stigende polarisering kalder på en revurdering af skolens demokratiske dannelsesprojekt. Et team fra Center for Skole og Læring, Professionshøjskolen Absalon, har sammen med Kirstinebjergskolen i Fredericia arbejdet på at udvikle en skole, der kan og vil skabe fællesskaber, som bygger på forskellighed, uenighed og modsætninger.
Når lærerens gode intention har den stik modsatte virkning Lærere forsøger ofte at hjælpe isolerede elever ved at koble dem på legegrupper eller sammensætte arbejdsgrupper i skolen. Men børn har brug for hjælp til at inddrage hinanden i det fælles – ellers kan lærerens bestræbelser ende med at forstærke barnets oplevelse af at være udenfor, beskriver forsker Christina Holm Poulsen.
Kunsten at undervise Undervisning som en praksis i sig selv med iboende kvalitet, der respekterer lærerens dømmekraft. Sådan kan man også anskue diskussionen om kvalitet i undervisningen, skriver forskningschef Thomas Illum Hansen.
Professionel ulydighed er blevet nødvendigt Moralsk stress som følge af utilfredsstillende arbejdsbetingelser kendetegner i stigende grad lærernes hverdag. Det fører helt legitimt til en form for professionel ulydighed, fremfører en gruppe lærere.
Det, jeg ved, det tror jeg på Årets tale til Lærerprofession.dk's prisfest den 16. november 2018. Lene Tanggaard
Hvad skete der med dansk som andetsprog? Uddannelsespolitikken ignorerer, at vi lever i et samfund med sproglig og kulturel mangfoldighed, mener lektor Bergþóra Kristjánsdóttir. Tosprogede elever bliver i dag ikke mødt af lærere med en specialiseret viden om tosprogethed og dansk som andetsprog.
»Undskyld, hvis vi forstyrrer!« Forskeres undersøgelser i skolen kan virke forstyrrende på hverdagen i klassen. Men der skal indsamles systematisk viden om skolens liv, for at der kan træffes kvalificerede faglige og politiske beslutninger, skriver forskere tilknyttet Aarhus Universitet.
Praksischok eller start på en livslang lærerkarriere Selv om forskning og erfaring viser, at mentorordninger kan gøre forskellen, er det mere eller mindre tilfældigt, hvordan danske skoler og kommuner tager imod nyuddannede lærere, skriver studievejleder på læreruddannelsen i Silkeborg Dorthe Busk Mølgaard.
Ingen børn og unge er umotiverede Tre fagprofessionelle inden for hvert deres felt om, hvordan man bruger sit sprog til at realisere sin positive hensigt: at tilgodese de børn og unge, der har behov for lidt ekstra støtte til også at leve deres liv og samtidig opnå læring – stort set uden at bruge mere tid.
Professionel kapital – vejen til en bedre folkeskole Arbejdstidskommissionen skal styrke den professionelle kapital på skolerne. Det er en god ide, viser undersøgelser, for høj professionel kapital handler blandt andet om godt lederskab og samarbejde, forklarer professor emeritus Tage Søndergaard Kristensen.
Når underholdning bliver undervisning I bestræbelsen på at ville bygge bro mellem fritid og skole må dansklæreren gøre sig flere didaktiske overvejelser. Kandidat i didaktik præsenterer her fem centrale punkter til lærerens forberedelse.
Stort fokus på unges valg slukker deres nysgerrighed omkring uddannelse og job Så snart eleverne har besluttet sig for, hvad de vil efter folkeskolen, synes de ikke længere, at uddannelsesvejledning og brobygning er relevant - og det har vidtrækkende konsekvenser, beskriver ph.d. Randi Skovhus.
Borgmester vil slippe skoler ud af spændetrøjen af mål og test Borgmester i Holbæk Christina Krzyrosiak Hansen vil i dialog med folkeskolens lærere, elever og forældre på baggrund af noget andet end tal og grafer.
Når inklusion ender i eksklusion Fortællingen om den inkluderende skole, hvor forskellige børn skal kunne deltage i den samme undervisning på forskellige måder, fordi de har forskellige forudsætninger, kan være svær at få øje på i skolens praksis, skriver forskerne Sine Penthin Grumløse og Lotte Hedegaard-Sørensen.
Digitale sexkrænkelser sker i utrygge fællesskaber En bekymrende stor andel af unge udsættes for digitale sexkrænkelser. Det kræver et øget fokus på årsagerne bag, hvis krænkelserne skal forebygges. Skolen spiller en afgørende rolle, mener Red Barnet.
En profession må have et fag, et professionssprog og en professionskultur Hvis lærere i fremtiden skal betragtes som professionelle og ikke proletarer, skal professionens sprog og professionsmarkører være tydeligere, advokerer lærer Daniel Panduro i sit kandidatspeciale.
Danskfaget har brug for multikulturelle fortællinger Forsker opfordrer til en kulturelt ansvarlig pædagogik, der spejler den mangfoldighed af elever, der sidder i en klasse i dag. For når elever kan genkende sig selv i skolens indhold, føler de sig værdsat, set og anerkendt. Nadia Mansour, ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og læreruddannelsen Via
Bevar, men reparer de nationale test Professor Peter Allerup vil vende testsystemet på hovedet for at skabe klarhed over antallet af opgaver i de obligatoriske test og sikre en mere brugbar målestok for elevernes dygtighed. Hans forslag til ændringer i de nationale test er også sendt til undervisningsminister Merete Riisager.
Skab faglige fællesskaber – og lad lærerne lære af hinanden Lærere er uddannet til at undervise børn, men ikke nødvendigvis til at arbejde med voksnes læreprocesser. Lektorer opfordrer skoler til at udvikle praksis ved at bruge fagteam til faglig refleksion og ikke kun faglig forberedelse.
Når selvledelse spænder ben for stressforebyggelse Et projekt om at forebygge stress blandt folkeskolelærere rejser spørgsmålet, om selvledelse bidrager til stress. En løsning er mere ledelse af selvledelse.
Nyuddannede lærere kan mere end før Fokuserer censorkorpset for meget på egne fagfaglige interesser, når de kritiserer de lærerstuderendes kompetencer for at være for almene, spørger kronikørerne fra læreruddannelsen på University College Syd i Esbjerg. De peger på, at det ene ikke udelukker det andet.
Kronik: Lad os sætte mål for måling Måler vi eleverne på det rigtige, når vi beder dem om at sætte sig foran computeren for at teste deres evner. Noget tyder på, at de mange test ubevidst påvirker undervisningens indhold og elevernes kompetencer, skriver et forskerteam fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.
Læring er en kollektiv proces – ikke en individuel måljagt Børn risikerer at blive ensomme og skrøbelige, fordi moderne læringsformer opløser fællesskabet ved at tage udgangspunkt i elevernes individuelle mål. Folkeskolen bør sadle om og sætte kollektivet i fokus, råder sociolog med lærerbaggrund. Malene Ensig Brodersen
Kronik: Lærerjobbet er komplekst – så pas på mekaniske mål og moduler Forud for årets uddannelsesdebat i Nørre Nissum spørger direktøren og forskningschefen for landets største professionshøjskole, om kompetencemålstyring og modulisering har givet læreruddannelsen et for snævert fokus på arbejdsmarkedsrettede kompetencer.
Politikerne negligerer betydningen af relationer Det knirker i skolen, mener denne kroniks forfattere. De advarer mod flere quick-fix og smarte værktøjer. I stedet bør vi sørge for, at skolens organisatoriske rammer giver mulighed for at skabe de bedst mulige relationer mellem lærere og elever.
Vi kan godt få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse Færre og færre unge vælger en erhvervsuddannelse. Men hvis vi ændrer lovgivningen, sørger for rettidig vejledning og omtænker det at gå på en erhvervsuddannelse, kan vi vende udviklingen.
Myter om kreativitet står i vejen for læring Der eksisterer i dag et gab mellem vision og virkelighed i skolen, når det gælder om at styrke elevernes kreative læring, skriver kronikøren med afsæt i et fynsk forsøg med skabende filmarbejde. Forsøget gennemhuller flere myter – for eksempel, at kreativitet står i modsætning til faglighed.
Skolen for folket – eller skolen for Folmer? Vi må snarest vælge, i hvilken retning folkeskolen skal bevæge sig i fremtiden. Kan vi vælge at fortsætte ad den demokratiske sti, hvor det er fællesskabet, der vægter højest – eller skal vi vælge den liberalistiske sti, hvor det er individet først, og samfundets udvikling er dybt afhængig af, om det enkelte menneske – for eksempel Folmer – lykkes og får succes, skriver kronikøren, lærer Palle Kjellberg. Palle Kjellberg
Folkeskolen bør starte oprøret mod det tidskontrollerede samfund Vores forherligelse af effektivisering og acceleration påvirker vores måde at tænke læring på. Vi skal gentænke vores forhold til tid i undervisningen. Læreren kan arbejde med at skabe såkaldt cirkulær tid – så eleverne ser sig selv som en del af verden udenfor frem for primært at skulle fokusere på egen læringskurve og faglig opstigning, hedder det i kronikken, der er baseret på et speciale i pædagogisk sociologi.
Fra krise til konsekvent handling: Forpligtende elevteam mod mobning Vi har fået en ny skolereform, som prøver at forny, lappe og komme med forslag til dette og hint, men en grundlæggende forandring med hensyn til de store sociale udfordringer, folkeskolen står over for, ser jeg ikke. Og mobning skal ikke løses med bøder.
