Flipped classroom
1   610

Forsker: Flipped learning har intet med video at gøre

”Alle siger flipped. Men hvad er det, vi flipper? I hvert fald har flipped learning ikke noget at gøre med video”, fastslog adjunkt Roland Hachmann, der forleden på et møde i den 'frisatte' it-rådgivningsgruppe argumenterede for en ny forståelse af flipped-begrebet. Men det forbliver en dårlig metafor, der skaber dårlig praksis, lød gruppens kritik.

Flipped classroom eller flipped learning? For adjunkt og it-didaktiker ved UC Syddanmark Roland Hachmann er sidstnævnte den interessante idé og udgangspunktet for ham og kollegaen Peter Holmboes bog "Flipped Learning - mere end bare video", der udkom sidste år.

"Vi har, om man så må sige, lavet en mini-John Hattie, idet vi tog alt den forskningslitteratur, vi overhovedet kunne finde på begrebet. Og det interessante var, at udgangspunktet for flipped-begrebet overhovedet ikke har noget med teknologi eller video at gøre. Det stod slet ikke nævnt", fortalte han, da han torsdag formiddag holdt et debatoplæg for den såkaldte it-rådgivningsgruppe.  En gruppe, der tidligere refererede til Christine Antorini, men nu samles - uafhængigt af Undervisningsministeriet  - for at dele viden, diskutere og dermed kunne kvalificere debatten om it og teknologier i skolen. 

It-rådgivningsgruppen før og nu

I efteråret 2013 afrundede Undervisningsminister Christine Antorinis it-rådgivningsgruppe for folkeskolen i første omgang sit arbejde ved at give input til den pædagogiske anvendelse af it i folkeskolen.

Det konkrete output af it-rådgivningsgruppens arbejde var blandt andet igangsættelse af netværket om digital forandringsledelse og Lærernetværket for it i folkeskolens fag.

Undervisningsministeren overleverede den 19. juni 2014 det koordinerende ansvar for IT-Rådgivningsgruppens fortsatte arbejde til Professionshøjskolen UCC med henblik på at videreføre en frivillig netværksgruppe, der skal arbejde for at mobilisere og styrke it-initiativer rettet mod skolerne i Danmark.

Gruppen blogger på folkeskolen.dk:It-rådgnivningsgruppen

 

Når Roland Hachmann hellere taler om flipped learning end om flipped classroom, handler det om at flytte fokus fra 180 grader-vendingen, hvor alt det, der før foregik i klassen, nu skal foregå hjemme og omvendt. Roland Hachmann argumenter i stedet for en mere moderat vekslen mellem traditionelt hjemmearbejde, undersøgelse, eksperiment og gammeldags forelæsning ved tavlen.

Artiklen fortsætter under banneret

"Flipped learning handler at omstrukturere en formidlingsform ved at flytte læreren væk fra katederet, fra 'sage on stage', til i stedet at være en 'guide by the side'. Det betyder ikke, at man skal flippe fra hjem til skole definitivt. Men man kan med fordel flippe frem og tilbage mellem forskellige læringstilgange, der giver mening i forhold til de læringsmål, man sætter op for eleverne", argumenterede han.

 

Modeord og dårlig praksis

Roland Hachmann gjorde imidlertid også opmærksom på de faldgruber, der kan være forbundet med at praktisere flipped learning.

"Jeg har set, at elever indimellem bliver udsat for noget, der ikke rigtig giver mening, når de fx i matematik skal se en video hjemme og efterfølgende, når de kommer i skole, bare skal sidde og lave ark med plusstykker", sagde han og understregede sin pointe:

"Lærerne er nødt til at afgøre, hvilken læringsform der vil passe bedst til formidlingen af et givent emne og derefter hvilket medie, der kan understøtte læringen, frem for at låse sig fast på, at alle elever fra nu af altid ser videoer hjemmefra, før de kommer, og når de så kommer op til mig på skolen, så skal de lave alle de opgaver, der før var lektier".

Han og Peter Holmboes bog advokerer derfor også for, at lærerne husker at tænke, før de 'flipper' noget som helst - og lige så vigtigt, at lærerne bliver bevidste om, at videoerne i sig selv ikke har nogen it-didaktisk pointe. 

Professor Jeppe Bundsgaard og flere andre af de lyttende i it-rådgivningsgruppen måtte på baggrund af Roland Hachmanns oplæg stille spørgsmålstegn ved, om det så overhovedet var særligt smart at beholde begrebet 'flipped' og hermed associationen til video-lektierne.      

"I tager et moderne begreb og tilføjer det noget fornuftigt indhold. Men kald det hellere noget andet. Flipped er et modeord, som gerne må gå væk, fordi det er en dårlig metafor, der giver en dårlig praksis", sagde han, men placerede også en del af skylden på egne og andre skoleforskeres skuldre.   

"Vi er for flippede, i forstanden for lallede. Vi er alt for abstrakte og upræcise og meget lidt konkrete. Vi har fx ikke gidet konkretisere vores inquiry-based learning, som egentlig er det, Roland taler om. Og derfor vælger lærerne flipped learning og videoerne. Fordi dét til gengæld er konkret. Det bliver vi altså nødt til at efterligne". 

Rådgivningsgruppen uden for mødelokalet

It-rådgivningsgruppen diskuterede i løbet af tordagen også andre modeord. Bl.a. var 'Bring your own device'-konceptet og evidensbegrebet sat til debat.

Ifølge it-rådgivningsgruppens tovholder, CFU-konsulent Kasper Koed er det netop gruppens styrke, at der bliver fremlagt mange og ofte divergerende syn på emnerne. Derfor er det heller ikke formålet, at gruppen udfærdiger en række deciderede anbefalinger til, hvordan man bedst muligt får noget ud af teknologierne i skolen. I stedet vil gruppen på sigt formulere nogle opmærksomhedspunkter, som med Kasper Koeds ord "er funderet i deltagernes mange forskellige positioner i feltet".

"Formatet er vi ikke helt klare på endnu, men det kunne blive et virtuelt katalog eller en form for grønspættebog til skolerne samt et whitepaper til ministeriet -  og så vil vi selvfølgelig tage ministeren på ordet, når hun siger, at der stadig er mulighed for at påvirke beslutningerne, selvom vi nu er en uafhængig gruppe", siger Kasper Koed.

På Læringsfestivallen i Bella Centeret d. 3.- 4. marts vil rådgivningsgruppen stå bag en række arrangementer, bl.a. debateventen "Videndeling på Vers" med free-style rapperen Per Vers som facilitator. Indtil videre er 'digitalt medborgerskab', '21.st-century-skills' samt 'kodning, programmering og makerkultur i skolen' temaerne til diskussion.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.797 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om it

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk om it i undervisningen??

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.