Anmeldelse Flipped classroom
0   553

Glimrende bog om at flippe

"Flipped learning" er et flot bud på en håndbog for lærere, der gerne vil arbejde med digitale værktøjer på nye måder.

Flipped learning

Fakta


Titel
Flipped learning

Forfatter
Roland Hachmann, Peter Holmboe

Pris
149

Sider
148

Forlag
Nyt Teknisk Forlag

I forhold til anden litteratur om flipped classroom indeholder "Flipped learning" mange elementer, der gør den til en meget velegnet brugsbog både til det lærerteam på en folkeskole, der vil forsøge sig med at "flippe" sin undervisning, og på læreruddannelsen, hvor bogen vil kunne bruges mange steder, for eksempel i det nye modul PL1, det modul, der ligner det gamle fag almen didaktik mest.

Artiklen fortsætter under banneret

Bogen er godt disponeret og kan sagtens udfylde rollen både som introduktion til moderne undervisning, der inddrager digitalitet, og som lærebog i forhold til flipped learning, hvis man som underviser vælger netop den metode.

"Flipped Learning" er god af mindst to grunde: Den udvider det oprindelige undervisningsperspektiv til også at handle om design for læring, og den inddrager relevante læringsteorier, der bakker op omkring det "flippede" i at arbejde med video, og så beskriver og diskuterer den for det andet grundigt, hvad der kan gøre de videoer, et lærerteam producerer, til gode videoer. Til det sidste udvikler forfatterne et helt sæt af faglige begreber - en ny taksonomi, lærerteamet kan benytte sig af i sin egen læringsproces, hvor der arbejdes med begreber som "the visual turn", "litteracy", og hvor det forklares, hvad det betyder at se arbejdet med videoer i et multimodalt perspektiv. Det er glimrende.

Hele bogens tredje del om videoer i forbindelse med flipped learning er en guldgrube af viden. Flipped learning markerer i forfatternes udlægning et skift væk fra den mere traditionelle tilgang, der tidligere er blevet præsenteret som flipped classroom, til en mere moderne tilgang med et bredere sigte, der handler om at se undervisning som design af læringssituationer, hvor elevernes viden, kompetencer og perspektiv på verden inddrages ved at inddrage tanker fra 21st Century Learners og ved grundlæggende at anskue læring som værende undersøgelsesbaseret læring.

Flipped learning præsenterer derved sig selv som en omfattende ide om fornyelse af undervisnings- og læringssituationer, og det gør forfatterne godt. Det er en anbefalelsesværdig bog både til undervisere i grundskolen og til undervisere på læreruddannelsen. Forfatterne lover mere direkte praksisrelateret materiale udgivet via forlagets hjemmeside. Det bliver godt, for det er måske det eneste, der mangler i denne bog, der placerer sig et sted mellem det teoriformidlende og håndbogen til praktikere. Bogen præsenterer noget helt nyt og spændende. Netop derfor opstår behovet for de gode og lærerige eksempler, vi som læsere kan arbejde videre med. Vi vil nemlig også remediere, som forfatterne kalder det.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.374 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om it

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk om it i undervisningen??

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.