Gladsaxe Kommune
2   1294

Frikvarteret gentænkt:
 Frie pauser giver læring

Frirum i løbet af dagen løfter elevernes udbytte af undervisningen – det viser lærererfaringer fra en skole med ny organisering.

Umiddelbart er det ikke en voldsomt kompliceret leg, som Mette Moe, der er dansklærer for 1.a på Søborg Skole, disker op med. På højre hånd skal pegefingeren stritte, og venstre skal være flad - den flade hånd skal så være klar til at gribe naboens pegefinger. Klassen arbejder med læse- og skriveøvelser, og den lille leg er lagt ind som en pause, før eleverne skal videre med det boglige. Men hvilken hånd er højre, og hvilken er venstre? »Den, man siger goddag med?« »Hvad så hvis man siger goddag med den anden?«

Da Mette Moe giver signal, skal de flade hænder forsøge at fange de pegende. Nogle vrider for hårdt - andre diskuterer, hvem der ikke kan kende forskel på venstre og højre. For to drenge ender det i tårer, og det er uklart, i hvor høj grad de er i stand til at mobilisere koncentration til de næste boglige øvelser.

Med folkeskolereformen er strukturen ændret i hele Gladsaxe Kommune, som Søborg Skole er en del af. Skema, ringeklokke og frikvarter er byttet ud med en sammenhængende skoledag, hvor »læring hele dagen« er det første princip. Der er potentiale i mellemrummene mellem faglektionerne og en ny organisering, hvor lærere og pædagoger i storteam sammen har ansvaret for eleverne. Eventuelle pauser skal også lægges, når det passer ind i dagens og elevernes program.

»Den er fleksibel, på den måde at vi selv kan lægge pausen, når det passer ind. Og hvis vi har eleverne i tre timer, så kan vi lægge dem på en måde, så det ikke bryder elevernes flow«, siger Mette Moe.

Artiklen fortsætter under banneret

En del af oplægget til den nye skoledag i Gladsaxe Kommune var, at det, der foregår i pauserne, også skal være styret eller igangsat af en voksen. Og hvordan ser det ud?

Ud over at indskolingseleverne på skift er på legepladsen, og nogle skal ind, mens andre lige er kommet ud, er der ikke meget, der adskiller det, der foregår her onsdag formiddag, fra det, der foregår på hundrede af andre skoler rundt i landet: Der er slagsmål og skrig. Fodbold og armgang. Snak og sang. Løb og leg. Klokken ringer ikke, så pigerne fra 2.a laver råbekor og synger igen og igen: »2.a skal ind, 2.a skal ind, 2.a skal ind«. Men derudover er det, der foregår, klart på elevernes præmisser. På Søborg Skole justerer de planen, så den passer til virkeligheden.

Voksenstyret leg

»Det kan ikke lade sig gøre at undervise eleverne i tre timer, hvor det er en voksen, der bestemmer, hvad de skal. Selvom der er en lille sjov aktivitet inde over som den leg, jeg satte op med dem, er det stadig voksenstyret, de skal stadig koncentrere sig: Hvad er højre, og hvad er venstre? Det er stadig et krav for et barn. Selvom det er en lille hyggeting i min verden, er det jo ikke tilfældet for et barn«, fortæller Mette Moe. Hendes teammakker, Sabrina Madsen, dækker blandt andet danskundervisningen og begynderengelsk i 1. klasse:

»Begynderengelsk er meget præget af lege, sang og dans. Ofte kigger eleverne på mig og viser tydeligt, at de gerne vil have, at jeg stopper. Selvom jeg synger og danser med dem, kan de ikke lytte og koncentrere sig uendeligt, og der er stadig regler forbundet med deres aktivitet«, siger Sabrina Madsen og peger på en anden fordel ved at have aktiviteter, der ikke bliver styret af lærerne:

»I min klasse har vi allerede de meget pligtopfyldende piger. Når en aktivitet er lærerstyret, så står de helt knivskarpe og gør, hvad jeg siger. Men det er de samme piger, som kan være helt gokkede og gejlede i pausen, hvor de har løsere rammer. Når mine unger kommer ind og har mudder i hele ansigtet, så ligner det da, at de har haft det herligt«, siger Sabrina Madsen - hun mener i øvrigt, at der også ligger noget social læring i at lade eleverne selv håndtere konflikter. Mette Moe supplerer:

»Vi oplever, at de lærer mindre, hvis man udmatter dem. Så vil de være tomme kar fra 12 til 14«.

Skoleledelsen ved godt, at eleverne også har frie pauser.

Det læringsstyrede dilemma

»Det er jo et af de dilemmaer, vi har med den læringsstyrede dag. Udspringer aktiviteterne så altid fra de voksne - eller sker der også noget, der har med læring at gøre, når de leger? Og det ved vi jo med vores læreruddannelsesbaggrund, at det gør der«, siger Johan Rønne, der er skoleleder på Søborg Skole.

»Vi bruger flere resurser på, at eleverne er i læring. Og der er vi af den pædagogiske overbevisning, at der også sker nogle fantastiske ting, når eleverne kan tage initiativ og kan få sat lege i gang eller opsøge nogle bestemte typer aktiviteter. Det er en del af det også«, siger Johan Rønne.

Hvorfor har a'erne fri?

Sabrina Madsen og 1.b arbejder med staveord i dansk.

»Lige om lidt får I lov til at gå i alrummet, men hvad opdagede jeg i går?«

»At nogen larmede!«

»Og må man det?«

»Nej!«

»Hvad skal man i alrummet?«

»Arbejde stille og roligt«.

De, der vil, går ud i alrummet og arbejder i par. Og de er virkelig stille og rolige og koncentrerede, selvom elever fra andre klasser defilerer forbi - de forskudte ringetider giver en lind strøm af andre elever, der enten holder pause eller er på vej til en ny aktivitet. Men de arbejdende elever virker upåvirkede af det høje aktivitetsniveau fra deres kammerater.

»De vænnede sig hurtigt til det - i starten sagde de: 'Hvorfor har a'erne fri, når vi ikke har?'« siger Sabrina Madsen. Lærerne oplever dog, at det ikke er muligt at åbne vinduer ud til fællesarealerne, når der er undervisning, fordi de andre elevers larm forstyrrer.

Organiseringen med et team på tre lærere og to pædagoger, der sammen har ansvaret for 55 børn, giver en ny relation til eleverne. De har altid kontakt til en kendt voksen, fordi teamet dækker hele dagen fra 8 til 14, og de voksne kender børnene og kan let koordinere, hvis der er et eller andet, der skal siges videre.

Vores børn

De enkelte team står for skemalægning, og i det hele taget er mange beslutninger lagt ud til teamet.

»Det, vi laver, er tillidsbaseret, og vi har professionelle folk ansat, der er dygtige til at administrere deres arbejdstid«, siger Johan Rønne - alligevel har det været »den største udfordring« at sørge for, at lærerne ikke arbejder for meget.

»Vi dikterer ikke lærernes mødetid, men har en tillidsdagsorden, hvor vi regner med, at de selv kan administrere deres opgaver. Det er alvor, så vi har måttet sige, at vi ikke ønsker at se beskeder om aftenen eller i weekenden«, siger Johan Rønne.

Teamlokalerne er placeret, så lærere og pædagoger er tæt på eleverne.

»Vores teamlokale ligger tæt på klasselokalerne ud til alrummet, og jeg kan godt lide det der med, at man har en dag sammen med eleverne. Når jeg går og forbereder et eller andet, så ser jeg dem og ser, hvad de laver. Jeg siger farvel til dem, når jeg går. Man er ikke den, der går fra skolen, når undervisningen er slut - vi har en dag sammen og siger godmorgen og farvel«, siger Sabrina Madsen. Helt lavpraktisk har teamet valgt, at alle modtager mailen, hvis der for eksempel er en forældrehenvendelse.

»Vi har aftalt, at når der er svaret, så svarer de andre ikke. Det er vores 55 børn, det er ikke dine eller mine«, siger Mette Moe.

Frikvarter

Problem:

Har eleverne brug for frihed i løbet af dagen, og hvordan reagerer de, hvis al deres tid bliver voksenstyret?

Inspiration:

På Søborg Skole skal de skabe »læring hele dagen«. Derfor har de droppet frikvarteret. De enkelte årgangsteam har ansvaret for skemalægning og planlægning af tiden, og pauserne lægges ind, når lærerne vurderer, at der er behov.

I arbejdet med, at »alle elever skal blive så dygtige, som de kan«, har skoler flere steder fjernet skemaet og ændret elevernes pauser. De voksne bestemmer altså, hvornår der skal være pauser, og hvad der skal foregå i pauserne.

Sådan er Søborg Skole organiseret

• Skoledagen på Søborg Skole går i indskolingen fra 8-14, på mellemtrinnet fra 8-14.30 og fra 8-15 i udskolingen.

• De enkelte årgangsteam har ansvaret for skemalægning og planlægning af tiden.

• Klasselærerfunktionen er afløst af en kontaktvoksenordning.

• Organiseringen har til formål at skabe rammer om en læringsstyret skoledag, hvor der sker »læring hele dagen«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.244 andre er allerede tilmeldt