DLF
0   660

A.P. Møller-milliarden: Fonden vil have hjerteblod og lærer-inddragelse

Efter første ansøgningsrunde med 181 ansøgninger kommer fonds-direktør Henrik Tvarnø med en foreløbig konklusion: Lærere og andre, der skal efteruddannes, skal med i processen – og ”konsulentansøgninger” blegner ved siden af ægte engagement.

I går sendte A.P. Møller Fonden første runde afslag og tilsagn til den milliard kroner, som fonden har skænket efteruddannelse af folkeskolens personale. 27 af de 181 af ansøgerne fik positiv tilsagn og de kommer i alt til at modtage 52 millioner kroner. Knap fem af millionerne går til et udviklingsprojekt, som Danmarks Lærerforening vil gennemføre i samarbejde med blandt andre professionshøjskolen UCC, Børne- og Kulturchefforeningen, Undervisningsministeriet og fagbladet Folkeskolen

Derudover er der 15 projekter, som endnu ikke er færdigbehandlede. De får i august-september via dialog med fonden endelig afklaring.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi ved endnu ikke om de alle sammen får penge. Men vi kan sagtens komme op i nærheden af de 100 millioner kroner og dermed en tiendedel", siger Henrik Tvarnø, der er direktør i A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som er fondens fulde navn.

Fonden har planlagt at uddele milliarden via cirka ti ansøgningsrunder - "men det kan også være der kommer 9 eller 11. Vi stopper ikke, før milliarden er brugt", siger Henrik Tvarnø.

Så skoler, der har haft for travlt med andre ting til at søge, har altså endnu mulighed.

Hjerteblod
Der har været stor variation i ansøgningerne - både i forhold til størrelse på ansøgningen og måden, de er skrevet på. Men efter 181 gennemlæsninger, er der et par erfaringer, som fonden kan give videre:

"Vi kan godt lide ansøgninger, der går 'to the point'. Vi behøver ikke en lang teoretisk indledning. Vi vil gerne uden omsvøb vide, hvad det er for nogle udfordringer og problemstillinger, kommunen eller skolen har, samt en ganske kort redegørelse for, hvad deres strategi er", siger Henrik Tvarnø og fortsætter:

"Vi har kunnet se, at nogle vælger at bruge konsulenter til at skrive deres ansøgning. Vi har fået ansøgninger, der næsten er identiske, fra skoler der ligger langt fra hinanden, men som har brugt samme konsulentfirma. Der er det nærliggende at tænke, at det er konsulentfirmaet, der har haft længst og hårdest fast i pennen. Den slags ansøgninger klinger ikke på samme mådesom ansøgninger der er skrevet af folk, der står midt i problemstillingen", siger Henrik Tvarnø.

"Det er hjerteblod, engagement og den konkrete viden om, hvad er det vi vil, der tæller", siger Henrik Tvarnø. Han understreger, at  lærernes opkvalificering kun er et middel - endemålet er, at eleverne får en bedre uddannelse.

Modeord
Mange ansøgninger har været læsset med pædagogiske modeord.

"Vi har skullet skelne mellem de ord, der har et fagligt indhold og dem, der bare er buzzwords. Vi skal være sikre på, at der bag ordene står nogle seriøse folk, som vil ændre den virkelighed, de står i", siger Henrik Tvarnø.

Blandt ansøgningerne har der været få, som har fokuseret på at sikre lærernes linjefagskompetencer. Det har undret udvalget.

"Jeg ved godt, at staten også har en milliard kroner afsat til efteruddannelse, og nogle tror måske, at det er den, der skal gå til at linjefagsdækning. Men vi er bestemt villige til at se på fornuftige ansøgninger for forskellige former for linjefagskompetencer", siger Henrik Tvarnø.

Inddrag medarbejderne
Fonden vil gerne kunne læse, hvordan medarbejderne har været inddraget i ansøgningen.

"Vi har ikke kunne se i ansøgningerne, i hvilket omfang kommunerne - hvis det er en kommune der er afsender - har haft tid eller lyst til at være forbi dem, der skal udsættes for efteruddannelse. Uanset om det er pædagoger, lærere eller skoleledere, der skal have efteruddannelsen", siger Henrik Tvarnø.

"Vi har ansøgninger, hvor det tydeligt fremgår, at man har inddraget dem, der skal udsættes for opkvalificeringen. Og det har vi betragtet som en klar fordel. Vi tror på, at motivation - også i den her sammenhæng - spiller en stor rolle. Og det er bedre at have folk med på vognen i stedet for bagefter at fortælle dem, at man har tænkt sig at lave det her forløb", siger Henrik Tvarnø.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ