Professor Jens Rasmussen er med til at vurdere de 181 ansøgninger til Mærsk-milliarden.

A.P Møller Fonden har modtaget 181 folkeskoleansøgninger

Et udvalg er nu i gang med at vurdere, hvem der blandt de første 181 ansøgere skal have del i den milliard kroner, som A.P. Møller Fonden har doneret til Folkeskolen over de næste 4-6 år.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi er meget glade for at have modtaget så mange ansøgninger. Vi kan se, at der er ansøgninger fra alle regionerne, og at der i mange af de ansøgte projekter er lagt op til samarbejder på tværs af skoler, kommuner, uddannelsesinstitutioner og foreninger", siger Henrik Tvarnø, direktør i A.P. Møller Fonden og formand for Vurderingsudvalget, der skal behandle de mange ansøgninger i en pressemeddelelse.

Med Mærsk-milliarden bliver der højere til efteruddannelsesloftet

Foruden formanden består Vurderingsudvalget af børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, direktør for Experimentarium Asger Høeg, professor Thomas Nordahl, skoleleder Jette Præstholm, professor Jens Rasmussen og lærer Tine Marie Sørensen.

De første bevillinger forventes at blive givet i slutningen af juni 2014.  

Denne ansøgningsrunde var den første af mindst otte halvårlige runder. Frist og ansøgningskriterier for næste ansøgningsrunde offentliggøres på A.P. Møller Fondens hjemmeside til september.

Powered by Labrador CMS