Forskning 10. klasse
0   543

Elever i små 10.-klasser får bedre karakterer end dem i store klasser

Til afgangsprøven i 10. klasse får elever i store klasser et gennemsnit, som er 0,1 karakterpoint lavere i forhold til elever i klasser, der har ti elever færre. Resultatet kan ikke overføres til skolens yngre klasser. Alligevel er det værd at bide mærke i, mener en af forskerne bag undersøgelsen.

Det er fordel at være i en klasse med 15 elever fremfor at have 24 klassekammerater, viser den nye undersøgelse af, hvordan elever, der tog 10. klasse i perioden 2003 til 2006, klarede sig til afgangsprøverne. Eleverne fik nemlig bedre karakterer, når de går i klasse med få andre elever.

"Effekten gælder i alle de centrale fag til afgangsprøven i 10. klasse under ét. At klassestørrelsen har betydning kan blandt andet skyldes, at lærerne har mere tid til den enkelte elev i små klasser. Samtidig vil der alt andet lige være mere larm og uro i større klasser og dermed mindre effektiv undervisningstid", siger seniorforsker Eskil Heinesen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Artiklen fortsætter under banneret

Færre elever fra store klasser tager den udvidede prøve

Eskil Heinesen har lavet undersøgelsen sammen med ph.d.-stipendiat Karl Fritjof Krassen fra forskningscentret Kora i regi af Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet. Forskerne har også set på, om klassestørrelsen i 10. klasse har betydning for, om eleverne tager den udvidede og dermed sværere 10. klasses afgangsprøve, eller om de "nøjes" med afgangsprøven fra 9. klasse.

"Vi har alene beregnet forskellen i karaktergennemsnittet ud fra de elever, som har været til 10. klasses afgangsprøve. Men ud over at elever i store klasser får et dårligere gennemsnit, er der også mindre chance for, at de tager den udvidede prøve i dansk, matematik og engelsk", fortæller Eskil Heinesen. 

Særligt vigtigt at elever i 10. klasse får styrket deres kundskaber

Forskerne kan ikke sætte tal på den optimale klassestørrelse ud fra undersøgelsen. Men det tyder altså på, at det påvirker karakterne negativt, hvis man øger klassestørrelsen.

"Det er en relativt lille effekt, vi påviser, men den viser, at det koster noget på elevernes faglige udbytte, når man danner store klasser. Det er meget at spare på skoleudgifterne ved at øge klassestørrelsen, men samtidig har det en negativ effekt på elevernes karakterer", siger Eskil Heinesen og peger på, at eleverne i 10. klasse udgør en anderledes gruppe end på yngre klassetrin.

"Elever i 10. klasse kendetegnes blandt andet ved, at de fagligt er relativt svage, og/eller at de er usikre på, hvilken retning de skal gå i efter folkeskolen. Netop den gruppe er i særlig risiko for ikke at vælge en ungdomsuddannelse, og derfor er det særligt vigtigt, at de får styrket deres faglige kundskaber, så de bliver bedre i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor interessant at undersøge betydningen af klassestørrelsen for denne gruppe elever".

10. klasse giver en mere ren analyse

Forskellen mellem eleverne i 10. klasse og i de yngre obligatoriske klasser betyder, at man ikke kan overføre undersøgelsens resultater til folkeskolens øvrige klassetrin. Når forskerne alligevel har fokuseret på 10. klasse, skyldes det, at det gør dem i stand til at lave en mere ren analyse.

"Hvis en klasse fungerer dårligt, er der tendens til, at forældre flytter deres børn til en bedre klasse, typisk på en anden skole. Dermed bliver den dårligt fungerede klasse mindre og den velfungerede klasse større. Derfor er der tendens til, at elever i store klasser klarer sig bedre end elever i små klasser. Det har ikke noget med klassestørrelsen at gøre, men det tager mange analyser på dette område ikke højde for", siger Eskil Heinesen.

I og med at 10. klasse kun varer et år, er der mindre sandsynlighed for, at eleverne skifter til en anden klasse, vurderer forskerne.

"Desuden fokuserer analysen især på skoler med lige omkring 28 eller 56 elever i 10. klasse, for hvis en skole overskrider grænsen på 28 elever, vil den ofte være nødt til at oprette to klasser. Dermed bliver det tilfældigt, om eleverne går i en lille eller en stor klasse", siger Eskil Heinesen og tilføjer, at analysen også tager højde for elevernes karakterer i 9. klasse og på variationen overtid i klassestørrelsen på den enkelte skole.

Større effekt på karakteren i fransk

Eskil Heinsen har tidligere påvist, at elever på små franskhold i gennemsnit får 0,5 karakterpoint mere end elever på hold, hvor der er ti elever flere. Undersøgelsen viste også, at det især er drenge, bogligt svage og elever med lavt uddannede mødre, der har fordel af at gå i små klasser.

Der er ikke samme signifikante forskel på, hvem der bliver løftet i den nye undersøgelse om 10. klasse. Til gengæld har Eskil Heinesen en forklaring på, hvorfor klassestørrelsen har en større effekt på karaktergennemsnittet i fransk end i 10. klasse.

"At forskellen i karaktergennemsnittet er større i fransk skyldes blandt andet, at eleverne har haft faget i tre år, mens eleverne i 10. klasse kun er blevet påvirket af klassestørrelsen i et år. Desuden er eleverne i 10. klasse en meget anderledes gruppe end dem, der vælger fransk", siger Eskil Heinesen.

Læs mere om undersøgelsen via linket til højre for artiklen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ