Frederiksberg Kommune
0   566

Folkekirke i skolens tjeneste

Op mod tre fjerdedele af landets skoler er dækket af Folkekirkens Skoletjeneste – men hvad er det for en størrelse, hvorfor er tjenesten opstået, og hvad er de pædagogiske intentioner bag?

I selvopfattelsen er kirken både et sted for forkyndelse og en kulturinstitution, der løfter almene kulturelle opgaver. Og det er i kulturinstitutionelle lys Folkekirkens Skoletjeneste ønsker at blive set.

Tjenesten fylder en del med et budget omkring de 30 millioner kroner årligt og 50 medarbejdere, der i alt dækker noget, som svarer til 30 fuldtidsstillinger, det fortæller John Rydahl. Han er skoletjenestens talsmand - og i øvrigt formand for religionslærerforeningen, men det er som skoletjenestens talsmand, han udtaler sig i denne artikel.

Folkekirkens Skoletjeneste tilbyder konkrete undervisningsforløb, som lærere kan vælge at melde deres klasser til. Forløbene er tilpasset forskellige alderstrin og indeholder ofte tværfaglighed, så det både bliver kristendomskundskab og andre fag, der bliver sat i spil.

Skolen og kirken har en lang tradition for samarbejde, indtil 1975 var det med kirken som overhund. I 1975 blev de to institutioner delt, og skolen skulle ikke længere forkynde det kristne budskab.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det fik nogle af kirkens folk til at besinde sig på kirkens opgave: Hvordan kan kirken som kulturinstitution være med til at bistå den almindelige dannelsesopgave i samfundet", siger John Rydahl.

Som et af svarene på det spørgsmål oprettedes de første to folkekirkelige skoletjenester i 1992 i København-Frederiksberg og i Randers.

"Skoletjeneste-begrebet er inspireret fra museumsverdenen. Tanken var, at kirken har en række indspil i opdragelses- og dannelsesopgaven", siger John Rydahl. Netop på grund af den tidligere rollefordeling, hvor skolens skulle forkynde kirkens budskab, blev rollefordelingen gjort eksplicit.

"Man skrev ind, at det foregår på skolens præmisser. Kirken tilbyder sig som en faglig resurse i forhold til de dele af religionsundervisningen, som kirken har forstand på: Altså noget med ritualer, etik, moral og filosofi", fortsætter John Rydahl.

En af tre store successer
78 procent af den danske befolkning var i januar 2014 medlemmer af folkekirken, så medlemsskaren må siges at være bred. Alligevel har kirken brug for synlighed og dermed legitimitet.

"Der ligger et motiv for kirken, der hedder, at det er vigtigt at være i dialog med så bred en del af befolkningen som muligt. Så befolkningen er opmærksomme på, at kirken kan bruges til noget", siger John Rydahl - han fortæller at kirken i løbet af de sidste 30 år har haft tre store succesfulde pædagogiske initiativer: konfirmationsforberedelse, babysalmesang og altså folkekirkens skoletjeneste.

Teologi og pædagogik
Skoletjenesten dækker i dag op mod tre fjerdele af det danske skolelandskab, og det er intentionen, at tjenesten indenfor de næste fem år har tilbud til alle landets skoler. De konkrete arrangementer har som udgangspunkt, at der skal være en høj grad af faglig relevans.

"Hele krumtappen er, at alle de tilbud, som de folkekirkelige skoletjenester laver, ligger indenfor det område, som faghæfterne foreskriver. Tilbuddene målrettes altså det, som lærerne alligevel skal arbejde med", siger John Rydahl. Derfor er det ambitionen, at projekterne er funderet både i teologien og pædagogikken.

"Man gør meget ud af, at faglighederne er velfunderede. Kirken vil ikke kunne skydes i skoene, at den igen er en forkyndelsesinstitution i skolen", siger John Rydahl.

Brødet bliver varmere
Med folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler er der ifølge John Rydahl nogle strukturelle ting, der vil gøre, at skoletjeneste bliver endnu mere relevant for skolerne. Blandt andet spiller det godt med ambitionen om en åben skole.

"Det er godt for skolens elever at lære noget i og fra den autentiske virkelighed. Skoletjenestens projekter har et element af udeskole i sig, fordi der er ekskursioner involveret. Derudover bliver undervisningen autentisk, fordi der inddrages forskellige typer af resursepersoner: Præster, organister, skuespillere, dansere og kunstnere af forskellig slags, som kirken inkluderer i de forskellige tilbud", siger han.

Men også arbejdstidsreglerne og den måde, lærerne skal arbejde på fra august, når folkeskolereformen er trådt i kraft, vil gøre det mere attraktivt at vælge færdige forløb.

"Der er ingen tvivl om, at med de nye arbejdstidsregler vil langt mere undervisning være baseret på materialefaglighed. Langt mere undervisning vil blive lavet på baggrund af færdigproducerede undervisningsmaterialer. Der vil de færdigproducerede oplæg være en god mulighed for variation i undervisningen - så brødet på hylden kan fremover blive varmere", siger John Rydahl.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
932 andre er allerede tilmeldt