Specialundervisning
1   1276

Planlægnings-app udviklet af far til autistisk dreng vækker international interesse

René Brøndberg-Bras savnede et planlægningsværktøj, som kunne reducere hans autistiske søns stressniveau ved skiftene mellem hjem, taxi, skole, SFO og sport. Derfor har han udviklet en app, så støttepersonerne i fællesskab kan lave en visuel struktur for sønnen. Fagfolk vil bringe app’en til udlandet.

"Det største problem for Martin er skiftene i hverdagen - fra hjem til taxi til skolen og bagefter i klubben, og når han skal i aflastning og over til sin mor. Børn med ADHD og Downs syndrom har samme problem. De har brug for en ensartet struktur, men det er svært at skabe, hvis de voksne omkring det enkelte barn ikke arbejder sammen", siger René Brøndberg-Bras, der har udviklet det digitale støtteværktøj Mobilize Me.

Alle støttepersoner kan se ændringer i elevens kalender

Straks fra dagens begyndelse kan Martin ved hjælp af app'ens billeder se, at han skal på toilettet, vaske sig og børste tænder. Derefter skal han tage tøj på, tage en pille og smøre madpakke. På forhånd har hans far sat tid af til den enkelte opgave, og på app'ens ur kan Martin følge med i, hvor lang tid han har tilbage til at børste tænder.

På samme måde kan lærere lægge ind, hvad eleven skal lave i løbet af timen, og hvor lang tid han har til den enkelte opgave.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det overblik kan andre apps også give. Der findes flere apps, som hjælper børn med kognitive vanskeligheder til at blive selvkørende, men jeg har lavet min app, så alle støttepersoner kan se, hvis én af dem ændrer noget i planlægningen af barnets dag. Det er også en fordel for barnet, at forældre, lærere og andre støttepersoner bruger samme symboler, billeder, angivelser og piktogrammer", siger René Brøndberg-Brass.

Læreren kan ændre i elevens kalender fra sin egen tablet

Alle, der har adgang til elevens kalender, kan ændre i den fra deres egen tablet eller smartphone.

"Hvis du giver en iPad til et handicappet barn, kan du ikke tage den igen, for barnet har jo fået den. Derfor har jeg lavet app'en, så læreren kan ændre i barnets kalender fra sin egen tablet eller smartphone, for eksempel inden barnet kommer i skole, så han kan forberede sig på, hvad der skal ske. Det betyder også, at hvis lærerens skærm går i sort, så kan man logge ind fra en anden iPad", fortæller René Brøndberg-Brass.

Han fik idéen til Mobilize Me efter at have været til endnu et oplæg om støttesystemer til børn med autisme, uden at der blev præsenteret en konkret løsning.

"Jeg har arbejdet som systemudvikler siden 1998, så jeg besluttede mig for selv at lave en app. Jeg har kunnet gøre det, fordi jeg har den tekniske baggrund og samtidig kender til min søns udfordringer", siger René Brøndberg-Bras.

Fagfolk har taget udviklingen af app'en alvorligt

Alligevel kontaktede René Brøndberg-Bras en række autismecentre for at få hjælp til udviklingen af app'en.

"Jeg var nødt til at tage fat i de mennesker, som skulle bruge app'en, for ellers ville det kun være Martin, der ville få glæde af den. Jeg har fået et stort netværk med attraktive fagfolk, som har taget udviklingen af app'en alvorligt og har sat deres præg på den".

Det kom bag på René Brøndberg-Bras, at han blev taget så godt imod af blandt andre speciallærere.

"Jeg troede ikke, at de ville tale med mig. Jeg tænkte, at de opfattede sig selv som eksperter, som selv vidste bedst, men de har været imødekommende og har vist vilje til forandring. Alle er fokuseret på at gøre noget for børn med kognitive handicap".

Autismecenter sparer tid på at klippe-klistre

Der er flere årsager til, at Autismecenter Syd i Aabenraa er gået ind i samarbejdet om Mobilize Me.

"Vi har arbejdet med dagstavler og ser en mulighed for at spare tid på at klippe-klistre, laminere, sortere i piktogrammerne på tavlen og hænge dem op igen. Med Mobilize Me har borgerne altid dagstavlen på sig, så hvis de bliver i tvivl om noget, kan de hurtigt se, hvad de skal. Samtidig slipper de for at have forskellige tavler hos deres forældre, på deres bosteder og i beskæftigelsen", siger projektleder Heidi Starck fra udviklingsafdelingen.

Stor fordel at udvikleren har en søn med autisme

Der findes andre produkter på markedet, men det har stor værdi, at Autismecenter Syd kan sætte sig præg på Mobilize Me.

"I andre produkter er der funktioner, som ikke giver mening. For eksempel vil stresse mange af vores borgere, hvis et ur tæller ned. Derfor har vi sagt til René, at man skal kunne slå uret fra. Vi har også borgere på over 50 år, som har haft de samme billeder i ti år. De kan ikke magte både at flytte deres tavle over på en iPad og samtidig få nye billeder. René har justeret app'en til, så vi både kan slå uret fra og lægge vores egne billeder ind. Det er en kæmpe fordel, at Rene har en søn med autisme, for så forstår han, hvad vi taler om, når vi siger, at vores borgere har forskellige behov", siger Heidi Starck.

Tyskere ser store muligheder i app'en

Autismecenter Syd samarbejder med institutioner i Tyskland og holder blandt andet kurser syd for grænsen.

"Tyskerne ser store muligheder i app'en og er interesseret i at købe den. Deres store udfordring er, at det tyske netværk ikke er så godt, men app'en fungerer, selv om man står på en bar mark. Den kan selvfølgelig ikke blive opdateret, men man kan stadig se sin kalender", siger Heidi Starck.

På samme måde er app'en på vej til England via Specialområde Autisme i Region Midtjylland, som har indledt et forskningsmæssigt samarbejde med den engelske autismeforening. Og den er allerede tilgængelig i Norge.

Nomineret til iværksætterprisen i Aarhus

Mobilize Me bruges i dag af 70 institutioner og 450 familier. Skoler betaler et abonnement og kan så bruge app'en til alle skolens elever.

"Det skal ikke være sådan, at lærerne skal beslutte, om Mads eller Peter skal have app'en, fordi der kun er råd til at give den til én elev. Vi vil gerne tilskynde til, at så mange som muligt får glæde af den", siger René Brøndberg-Bras.

I 2013 vandt han it-forums innovationspris med app'en, og han er blandt de nominerede til Iværksætterprisen Aarhus, der uddeles i dag, i kategorien Årets Immaterielle Produkt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.521 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.045 andre er allerede tilmeldt