I Singapore klasseledes eleverne efter fagligt niveau hvert år, og ved en stor nationale eksamen efter 6. klasse afgøres,om man skal i ekspres-, normal- eller teknisk klasse i secondary school

Professor: Gør som Singapore – sæt niveaudelte mål for skolen

Danmark bør lære af Singapore og skrive mål for folkeskolen om, så de bliver delt i mål for, hvad alle skal lære, mål for, hvad gennemsnitseleven skal lære, og mål for, hvad de 20 pct. dygtigste skal lære, lyder udspillet fra professor Jens Rasmussen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jens Rasmussen har som professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole besøgt Singapore og var blandt oplægsholderne på DPU-konferencen »Miraklet i Singapore« i denne uge. Her udbyggede han den ide, som han lancerede i månedsmagasinet Underviseres Singapore-tema, om at tage de niveaudelte mål fra den meget niveaudelte skole i Singapore og bringe dem ind i den danske enhedsskole.

Eksempelvis er målet for engelskundervisningen i Singapores skoler, at alle elever lærer at udtrykke sig på engelsk. De skal lære grammatik, stavning og basal udtale og kunne bruge sproget i hverdagssituationer. Flertallet af eleverne skal opnå et 'godt kompetenceniveau' i engelsk, både skriftligt og mundtligt. Og mindst 20 procent skal være virkelig velbevandrede i engelsk - herunder de elever, der er på niveau med de bedste i engelsktalende lande. Det er den opdeling af målene, Jens Rasmussen mener, Danmark kunne tage ved lære af.

Danmark gør det bedst for midtergruppen

"Den danske skole gør det udmærket for midtergruppen, kan man se af Pisa-undersøgelserne. Men vi gør det ringere for de svageste og for de stærkeste elever", siger Jens Rasmussen og mener, at det skyldes, at Danmark som mange andre europæiske lande opererer med "normalmål", dvs. mål for hvad den gennemsnitlige elev skal lære. Den allerførste 'moderne' pædagog Ernst Christian Trapp talte allerede i 1780 om, at lærerne havde tendes til at rette deres undervisning mod 'mittelkopf', gennemsnitseleven.

"Hvis man derimod fastlægger minimumsmål, så får man fokus på de få, der ikke opnår minimumsmålene, og derved skærper man opmærksomheden på de svage. Og med maksimummål styrker man opmærksomheden på de stærkeste elever", siger Jens Rasmussen og understreger, at de dygtigste ikke bare skal have mere af det samme, men arbejde mere kreativt og innovativt med det, de lærer. Han forestiller sig at indføre nye, tredelte mål, i en dansk enhedsskole med undervisningsdifferentiering.

"Der er almindelig enighed i Danmark om, at enhedsskolen er bedre egnet end den delte skole til at møde fremtidens udfordring, og Pisa-undersøgelsen viser også, at man opnår de bedste resultater i de lande, der har enhedsskole. Men for at kunne håndtere undervisningen i enhedsskolen, skal lærerne være dygtige til at undervisningsdifferentiere", siger Jens Rasmussen.

"Normalt er problemet med det delte skolesystem, at delingen afgør ens videre karrieremuligheder, men i Singapore er det i høj grad lykkedes at skabe tværgående mobilitet", siger Jens Rasmussen.

Singapore har ikke tidligere været med i Pisa, men har klaret sig så godt i Timss- og Pirls-undersøgelserne, at noget tyder på, at landet er undtagelsen fra den regel, vurderer han.

Fremtidens kompetencer

Jens Rasmussen lægger samtidig op til, at man i stedet for at diskutere, hvordan fremtidens og videnssamfundets skole skal se ud, diskuterer sig frem til fremtidens kompetencer. Hvis man kunne fastlægge, hvilke kompetencer, skolen skal give de unge med på vejen, er det hans optimistiske håb, at man kan reducere politikernes indblanding i skolen og i højere grad overlade skolen til de professionelle. For med udgangspunkt i bestemte kompetencemål, kunne man indrette skolen med de midler, man lokalt måtte ønske, for at opnå de samme mål. En af de vigtigste kompetencer i den sammenhæng er efter hans vurdering kompetencen at-lære-at-lære.

DLF: Undervisningsmål frem for tjeklister

Med på rejsen til Singapore og konferencen i denne uge var også formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening Dorte Lange:

"Det, vi har i Danmark, er jo undervisningsmål", siger hun. "For eksempel er slutmålene jo umulige at opnå - selv ikke en professor på DPU kan nå dem - for eksempel slutmålet at 'anvende nuanceret og sikkert ordforråd'- hvornår er man færdig med at have et nuanceret og sikkert nok ordforråd? Jeg mener, det er undervisningsmål, det er ikke 'mittelkopf-mål'. Det er ikke en tjekliste, hvor man for eksempel kan sige, at nu har alle i klasse nået minimumsmålene, så kan jeg koncentrere mig om dem, der kan nå maksimum. Min opgave som lærer er at sikre, at flest muligt når mest muligt i forhold til undervisningsmålene", siger Dorte Lange.

Powered by Labrador CMS