I hæftet "Mit barn stammer - hvad gør jeg?" deler tre familier ud af deres erfaringer med et barn, der stammer, og giver gode råd fra deres hverdag.

"Normalt er det talepædagoger og logopæder, der fortæller forældrene om stammen, men det har en anden pondus, når forældre, som selv har oplevelser med stammen inde på livet, giver deres erfaringer videre", siger en af forfatterne til hæftet, faglig konsulent Per Fabæch Knudsen fra Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri, ViHS, under Socialstyrelsen.

Ny viden om årsager, forekomst og ophør

Også lærere, talepædagoger og logopæder kan få noget ud af at læse faghæftet.

"De kan få kendskab til, hvad det er for problemstillinger, forældre oplever, og hvad de vægter, at andre forældre til børn, der stammer, bør kende til. Som fagperson er det rart at vide, hvilket behov forældrene har", siger Per Fabæch Knudsen.

Stigende krav om evidens for stammebehandling

Desuden er der et kapitel med opdateret viden om årsager, forekomst og ophør af stammen.

"Hvor man før regnede med, at der var en høj risiko for, at et barn ville blive ved med at stamme, hvis ikke det holdt op inden for et halvt år, så viser den nyeste forskning, at det stadig er en stor chance, for at barnet holder op, selv om det har stammet i et år eller mere", siger Per Fabæch Knudsen.

Ny viden fritager forældre for at føle skyld

På samme måde bliver forskerne mere og mere sikre på, at genetiske faktorer danner grundlag for, at mange børn stammer.

"Lavt sat er 50 til 70 procent af stammen er genetisk relateret. Den viden kan man bruge til at gøre op med den gamle fordom om, at forældre har andel i stammens opståen, fordi de har gjort noget forkert, og det kan fritage forældre for at føle skyld, som mange - helt uberrettiget - ellers gør", siger den faglige konsulent.

Første råd: Søg professionel hjælp hurtigst muligt

Faghæftet udkommer i dag, og det første råd fra de medvirkende forældre er, at man skal søge professionel hjælp hur­tigst muligt i form af rådgivning og vejledning om, hvad stammen er, og hvordan man som forældre og nære relationer kan hjælpe barnet bedst muligt.

Børn, der stammer og har udtaleproblemer, behandles ofte kun for den ene vanskelighed

Det råd bakker fagkundskaben op.

"Det vil være individuelt fra familie til familie, hvad 'hurtigst muligt' er, men når man som forældre er bekymrede, eller stammen bliver mere udtalt og forværret, bør man søge kvalificeret logopædisk bistand", anbefaler Per Fabæch Knudsen.

Ikke al information om stammen er saglig

Flere af forældrene fortæller, at det for dem var vigtigt at søge information om stam­men. Også det råd bakker Socialstyrelsen op om, fordi man både bliver bedre i stand til at hjælpe barnet og til at finde ud af, hvad man kan kræve og forvente af den logopædiske bistand.

Faghæftet gør dog opmærksom på, at ikke al information om stammen er saglig.

Oscarvindende storfilm sætter seriøs fokus på stammen

"Mange mennesker har alle mulige idéer om, hvad der kan gøres ved stammen, og hvad man ikke skal gøre, oftest baseret på fordomme, uvidenhed og 'gamle' forestillinger. Det er væsentligt, at man ikke ukritisk tager al information til sig. In­formationen skal være fagligt velfunderet", understreger Per Fabæch Knudsen i faghæftet.

Drop fokus på, at stammen forsvinder

De fleste børn holder op med at stamme af sig selv, men man kan ikke være sikker på det.

"Jeg tror, at man som forælder kan støtte sit barn bedre, når man mindsker fokus på, om stammen mon vil forsvinde. Barnet skal føle sig set og accepteret, som det er - også med sin stam­men", siger en af de interviewede mødre.

Et barn kan ikke bare lade være med at stamme, så forældrene bør arbejde med erkendelsen af, at de­res barn stammer og måske vil gøre det altid. Den erkendelse kan være en sorg.

"Man må godt være ked af det. Det er ok, at man oplever at være jaloux på andre forældre. Jeg er blevet bedre til at sige til mig selv: Jamen, mit barn er jo akkurat, som mit barn skal være", siger en far.

Godt for forældre og børn at møde ligesindede

I stedet for at gøre stammen til et tabu bør man tale om det med hinanden, med barnet, med bedsteforældre, venner, pædagoger, lærere og andre, som barnet er i kontakt med.

Ved at være åben om stammen og vise, at man accepterer det, gør man problemet mindre for bar­net. Samtidig får barnet lettere ved selv at fortælle, hvad der er svært, eller hvad der skal gøres anderledes. For eksempel at de andre børn ikke må gå, når barnet taler.

Webportal om tilgængelighed til skole og uddannelse har fået et løft

Flere af forældrene synes, det er meget givende at tale med andre for­ældre til børn, der stammer, men også at barnet får mulighed for at møde andre børn, der stammer. Dels for at børnene kan opleve, at de ikke er alene om at stamme, dels for at være sammen med andre børn, der har de samme udfordringer.

Man skal dog passe på, at stammen ikke bliver det altover­skyggende projekt i familien, lyder advarslen. Barnet skal behandles på lige fod med sine søskende og skal for eksempel ikke have lov til at afbryde, fordi man synes, det er synd for ham.

En hårfin balance når barnet udvikler sig

Man skal heller ikke hænge alt i barnets ud­vikling op på stammen, for som en mor siger, så vil der være perioder, hvor hænder og fødder sidder forkert, og en masse ting skal på plads inde i hjernen

"Man må ikke skju­le sig i stammen altid. Man skal også nogle gange vedkende sig, at det ikke har noget med stammen at gøre - at det handler om noget andet, og det er det, man så skal forholde sig til. Men det er en hårfin balance", siger hun.

Du kan downloade faghæftet via linket til højre.