Interessen for videnskabelighed og evidens har længe har været en fundamental del af stammeforskning og -behandling i USA, men også i Danmark er offentlige myndigheder og logopæder begyndt at efterlyse evidens for praksis, fortæller Nina Kold Kristensen og Trine Lundgaard i deres pædagogiske diplomafhandling fra Professionshøjskolen UCC.

"Samfundet stiller i højere grad krav til dokumentation og evidens. Vi mener derfor, at det er vigtigt at gøre os tanker om dette, inden vi skal ud og arbejde som logopæder, skriver de og citerer professor Carsten Elbro fra "Dansk Audiologopædi": "Netop indsigt i, hvad der virker, er en afgørende del af audiologopædens faglige indsigt og del af grundlaget for overhovedet at have faglig status."

Dertil kommer, at dansk stammebehandling handler om at modificere stammen, mens "Modifying Phonation Intervals"(MPI) skulle være et evidensbaseret stammehandlingsprogram, som har til hensigt at eliminere stammen.

Med disse to afsæt skrev de projektets problemformulering:

• "I hvilken udstrækning er stammebehandlingsprogrammet MPI en valid metode til at forbedre den flydende tale hos unge og voksne personer, der stammer?
• Og hvordan er det muligt at anvende MPI som intervention i dansk stammebehandlingsregi?" 

Evidensbaseret praksis

Første spørgsmål blev undersøgt ved at præsentere et teoretisk grundlag for evidensbaseret stammebehandling samt Bloodstein og Ratners principper for Evidence-Based Practice, EBP, som blev brugt til at analysere "Modifying Phonation Intervals"-programmet med.

I analysen, konkluderer Nina Kold og Trine Lundgaard, at "MPI i høj grad er en valid metode til at forbedre talen hos unge og voksne, der stammer." Programmet lever op til de fleste af principperne for evidensbaseret praksis, fortæller de. Men man kan diskutere, om det er rigtigt, at programmet er testet på en bred og repræsentativ gruppe individer, der stammer, mener de: "I forhold til repræsentativitet er det kritisabelt, at kun mænd har gennemført programmet. Derudover er de langsigtede virkninger af MPI endnu ikke testet og opgjort," og det er væsentligt, for det er en velkendt problematik, at al stammebehandling hjælper en tid, mens den virkelige udfordring er at opretholde resultaterne. Og så tager MPI-programmet ikke højde for taleangst og selvbillede hos personen, som stammer.

MPI er anvendeligt i Danmark, og det "lever op til den aktuelle evidensbølge og paradigmetænkning, der hersker i øjeblikket."  "MPI-programmet kræver ikke certifikat, så principielt er der fri adgang til at praktisere metoden i Danmark. Imidlertid er der nogle store økonomiske udfordringer forbundet med intervention med MPI, " hedder det i Kold og Lungaards konklusion.

Intervention og/eller implementering

Men der er ikke nødvendigvis lighedstegn mellem en effektiv intervention og en succesfuld implementering skriver de.  MPI opfylder både efterspørgslen på evidens og behovet for Fluency Shaping-teknikker, men der er vanskeligheder med implementering af programmet, og der er mange forhold, der skal tages i betragtning. "Blandt andet bør der tages højde for konkurrerende metoder eller programmer samt samfundets økonomiske rammer og opbygning," skriver Nina Kold Kristensen og Trine Lundgaard, der dog ikke ser noget stort incitament til at tilbyde nye behandlingsformer i Danmark, i og med at det offentlige står for alt logopædisk bistand. I USA kræves evidens for behandling for at forsikringsselskaber vil betale logopæderne for behandlinger, men i Danmark er der (endnu) ikke tilsvarende krav om dokumentation eller evidens. 

Hele diplomafhandlingen kan findes til højre under EKSTRA: Evidensbaseret stammebehandling En undersøgelse af stammebehandlingsprogrammet Modifying Phonation Intervals (MPI)