En undersøgelse fra 2011 viser, at seks procent af alle børn har fonologiske vanskeligheder, og en anden undersøgelse fra 2004 viser, at godt seks procent af alle småbørn stammer i en periode, og at op mod 40 procent af de børn, der stammer, har en forsinket eller atypisk fonologisk udvikling.

Men selv om der findes meget faglitteratur om det, er der logopæder, der er usikre på, hvordan behandlingen og undervisningen skal gribes an, derfor ender disse børn ofte med kun at blive behandlet for den ene vanskelighed, fortæller Inge Vidar og Maria Dodensig Lundgaard i deres pædagogiske diplomafhandling fra Via University College, hvor de har undersøgt, om det er muligt, at tilrettelægge logopædiske interventioner, der gør noget ved begge vanskeligheder.

Stammen og dysfonologi

Deres problemformulering lyder: "Med udgangspunkt i kompleksiteten, stammen og dysfonologi - og med risiko for skriftsproglige vanskeligheder, undersøges hvilke muligheder logopæden har, for at arbejde forebyggende, foregribende og indgribende med førskolebørn."

Brug for logopædisk intervention

For at kunne planlægge interventionen, er det vigtigt at logopæden indkredser årsager og omfanget af barnets tale-sproglige vanskeligheder, skriver de i deres konklusion..

Casen om Victor viser en dreng, som har været plaget af SOM, og det kan have haft indflydelse på hans sprogtilegnelse. Test viser, at Victor er forsinket på sprogets form- og indholdsside med fonologiske vanskeligheder og manglende ordforråd. Ved hjælp af Dodds klassificeringsskema beskrives Victors fonologiske vanskeligheder som en "konsistent fonologisk forstyrrelse, hvor der typisk ikke vil være spontant remission". Det er altså mere end blot en fonologisk forsinkelse fx relateret til SOM. Derfor er der brug for en logopædisk intervention.

"Victor er i risiko for at komme i skriftsproglige vanskeligheder, derfor får den forebyggende og foregribende indsats stor betydning. Logopædens rolle er her konsultativ i form af rådgivning, vejledning og sparring med pædagogerne omkring det daglige sprogstimulerende arbejde i børnehaven."

Hjemme hos Victor

Det er overvejende sandsynligt, at Victor fortsætter med at stamme, da han både er genetisk disponeret og har fonologiske vanskeligheder, vurderer Inge Vidar og Maria Dodensig. Det er vigtigt at anerkende Victors stammen, og at både den forebyggende, foregribende og indgribende intervention tilrettelægges, så den tager højde for stammens kompleksitet,  hedder det i en opsamling.

Behandlingen af Victors stammen bør foregå i hjemmet gennem rådgivning og vejledning til forældrene og ud fra principper, "der trækker på både Demand og Capacity, Non-avoidance og LP- metoden," mener de. Det giver nemlig logopæden mulighed for "fonologi-undervisning baseret på Metafon og P.O.P.T., så Victor ekskluderes mindst muligt fra sin dagligdag i børnehaven."

"Vores valg af intervention bygger overordnet på socialkonstruktivistisk og behavioristisk tilgang, hvor læring sker i samspil med anerkendende og støttende voksne, og hvor ros og positiv feedback spiller en afgørende rolle."

Forældrene er vigtige medspillere

Vækstmodellen er, mener de, et kvalificeret bud på et redskab, som kan bruges til at inddrage forældrene som vigtige medspiller om den proces, der skal sikre en god udvikling for Victor, skriver Inge Vidar og Maria Dodensig Lundgaard

Hele PD-afhandlingen kan findes til højre under EKSTRA: Børn med en sammensat tale-sproglig kompleksitet Stammen og dysfonologi - og med risiko for skriftsproglige vanskeligheder