Helen Sørensen hæfter sig desuden ved, at budgetforliget lægger meget vægt på en decentralisering, hvor skolelederen sættes over nogle kommunale beslutninger. Samtidig er der flere fælleskommunale anliggender, for eksempel at kommunens elever skal have tysk fra 5. klasse, og alt der skal være en uddannet skolebibliotekar på alle skoler.

Også i Herning skal lærerne løbe hurtigere

Herning Kommune kan få budgettet for folkeskolereformen til at løbe rundt ved, at lærerne skal undervise mere, ved at pædagoger tager understøttende undervisning, og ved at der bliver sparet penge på SFO’ens kortere åbningstider.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Onsdag aften blev et samlet byråd i Herning enig om budgetforliget for det kommende år. Udover finansieringen af folkeskolereformen, så blev der også sat penge af til særlige talentklasser inden for musik og sang og til ombygning og renovering af et par kommunens skoler.

Helen Sørensen, kredsformand for Herningegnens Lærerforening, er tilfreds med forliget i den forstand, at det sagtens kunne have været værre.

"Jeg er lærer, så jeg er vant til at se det positive først. Det lader til, at byrådet har viljen til at lave en god folkeskole, men der er også nogle aber dabei'er. Økonomien når sammen, men det gør den jo, fordi vi har en overenskomst med lov om arbejdstid. Forudsætningerne i forliget bygger på økonomiaftalen, men der er derudover nogle ekstra midler til nogle forskellige tiltag, og det kan man ikke være ked af", siger Helen Sørensen.

Byrådet regner, lige som regeringen og KL, med færre udgifter til SFO svarende til 18 millioner kroner om året, og derudover skal lærerne undervise 2 klokketimer mere om ugen svarende til 34,1 million kroner om året. Desuden får Herning lidt over en halv million kroner om året fra staten til finansiering af skolereformen.

"34 millioner kroner er, hvis man er flink, en omlægning af lærernes arbejdstid. Hvis man tænker realistisk, så er det, som det koster at få lærerne til at løbe stærkere", siger Helen Sørensen.

Tønder kan indføre reformen uden yderligere besparelser

Lockoutpenge bruges til skolereform og efteruddannelse Udover penge til den direkte finansiering af skolereformen, så har byrådet også besluttet, at de 18,5 millioner kroner, som kommunen sparede under lærerkonflikten, skal sættes i en særlig skolefond. Disse penge skal også gå til skolereformen, men byrådet foreslår, at det skal være gennem efteruddannelse og nye arbejdspladsfaciliteter.

"Jeg vil hellere have, at de 18 millioner bliver brugt på skolen end på asfalt, men jeg havde foretrukket, at det gik til kompetenceudvikling, for vi ved, at de centrale midler ikke kommer til at slå til", siger Helen Sørensen.

"Det ligner ikke et byråd, der er ude med riven, men det er et byråd, som agerer på den lovgivning, der er vedtaget", siger Helen Sørensen. Hun fortæller desuden, at forslaget til forliget har været i høring, og her udtrykte flere skoleledere et ønske om, at byrådet skulle beslutte, at lærerne havde tilstedeværelsespligt i 40 timer om ugen i 42 uger. Men det er ikke kommet med i forliget, hvilket Helen Sørensen er lettet over.

Kredsformand: Reform skal finansiere sig selv i København