Antorini skal redegøre for, om inklusion er blevet en spareøvelse

Af: Pernille Aisinger

Udgifterne til specialundervisning er ikke fulgt med over i normalundervisningen. Sådan konkluderede en undersøgelse fra BDO Kommunernes Revision før sommerferien. En uge senere konkluderede undervisningsministeren det stik modsatte. Nu tvinger Enhedslisten hende til at forholde sig til forskellen på et åbent samråd.

Grafen fra BDO-rapporten viser udviklingen i udgifterne til normal- og specialundervisning.

"Er det stadig ministerens holdning, at inklusionsloven (L103) ikke var/er en spareøvelse?". Sådan lyder et spørgsmål fra Enhedslistens uddannelsesordfører Lars Dohn til undervisningsminister Christine Antorini (S) med henvisning til folkeskolen.dk's artikel "Inklusion er blevet en spareøvelse i kommunerne". Ifølge artiklen er udgifterne til specialundervisningen er faldet med 4,7 procent i 2011-2012, men at pengene ikke er fuldt med specialundervisningseleverne over i den almene folkeskole, hvor udgifterne til normalundervisningen i samme periode nemlig også er faldet, her med 1,1 procent.

Lars Dohn har krævet ministeren i samråd for at hun kan svar på 11  spørgsmål, der alle tager udgangspunkt i en undersøgelse af udgifterne til specialundervisning, som BDO Kommunernes Revision før sommerferien gennemførte for Danmarks Lærerforening.

Rapporten viste, at udgifterne til specialundervisning på landsplan er faldet med 4,7 procent fra 2011 til 2012, og pengene er ikke fulgt med over i normalundervisningen. Udgifterne til normalundervisningen er nemlig faldet med 1,1 procent. Det fik dengang professor i specialpædagogik Niels Egelund til at konkludere, at inklusionen var blevet en spareøvelse.

Ministeren har ikke villet forholde sig til BDO-rapporten
Ugen efter offentliggjorde ministeriet en evaluering af inklusionsindsatsen, og ud fra et skøn af indsatsen i ti kommuner konkluderede ministeriet i en pressemeddelelse, at "selv hvor inklusionsprocessen har været mest omfattende, er den fulgt af, at man har ladet ressourcer følge med over i den almene undervisning. Nogle steder har man ligefrem relativt set tilført ressourcer". Undervisningsminister Christine Antorini ville ikke forholde sig til tallene fra BDO-rapporten:

"Jeg kender ikke til de beregninger, der ligger bag BDO-rapporten. Men jeg må forholde mig til, at denne rapport siger, at pengene er fulgt med", sagde hun til folkeskolen.dk.

Hvad skal skolerne gøre uden penge?
Men nu tvinger Enhedslistens uddannelsesordfører Lars Dohn altså ministeren til at forholde sig til rapporten ved at kræve hende i samråd i Folketingets børne- og undervisningsudvalg. Han har også bedt ministeren redegøre for, hvor mange og hvilke kommuner, der har flyttet samtlige midler fra specialområdet til de almene skoler, og om ministeren mener, det er muligt for skolerne at give eleverne, der flyttes fra specialskoler, de nødvendige støtteforanstaltninger, når der ikke er fulgt penge med til at løfte opgaven.

"Ministeren bedes redegøre for, hvad konsekvenserne i folkeskolerne er af, at midlerne ikke er fulgt med fra specialundervisningsområdet, herunder hvordan skolerne kan undgå at få forøget sine udgifter, og dermed undgå interne besparelser, eller hvordan eleverne kan få den hjælp og støtte, de har brug for, når der ikke er midler afsat til dette?".

Læs alle 11 spørgsmål via linket øverst til højre.