Mor skal selv have fingre i ledninger og lommeregner for at få en forståelse af, hvad det vil sige at være elektriker. I hele udskolingen på Munkevænget Skole tager lærere, UU-vejledere, elever og forældre på fælles workshops på områdets ungdomsuddannelser, hvor de med hænder og hoveder prøver forskellige uddannelser af i praksis. Det giver et godt udgangspunkt, når de sammen skal diskutere uddannelse i hjemmet og til jævnlige dialogmøder på skolen.

"Tidligere oplevede vi ofte, at eleverne ændrede uddannelsesplaner i sidste øjeblik på grund af påvirkningen fra deres forældre. Derfor er det helt afgørende, at have en løbende dialog med både elever og forældre allerede fra 7. klasse, så uddannelsesvalget ikke bliver en pludselig indskydelse", siger Rune Andersen, der er udskolingslærer på  Munkevænget Skole.

Forældre påvirker mest Flere skoler er begyndt at inddrage forældrene i uddannelsesvejledningen for at støtte de unge i at foretage det rette uddannelsesvalg. Det giver god mening, hvis man kigger i statistikkerne. De viser nemlig, at familien har langt den største betydning for, hvilken uddannelse de unge vælger. En undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at familien har hjulpet 79 procent af eleverne meget eller noget til at vælge uddannelse, mens lærerne har haft indflydelse på 32 procent af elevernes uddannelsesvalg. "Det er faktisk forældrene vi skal vende mest. Der er mange af eleverne, der siger de gerne vil være advokater eller læger, men nogle gange har jeg oplevelsen af, at det i højere grad er forældrenes drøm end det er elevernes egen. Det er selvfølgelig godt at tale med sin familie om uddannelse, men det er de unge selv, der skal træffe et valg ud fra deres evner og interesser", siger Lone Heldt, der er klasselærer i 7.a.

Uddannelsesvalg er en del af alle fag

Mangler nødvendig viden Forældrenes store indflydelse kan være et problem, hvis de ikke har indblik og overblik over de mange uddannelsesmuligheder, deres børn har. På Munkevænget Skole er størstedelen af skolens forældre vokset op i andre lande, så de har ikke nødvendigvis det kendskab til det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked, der skal til for at kunne guide deres børn i den rette retning. Skolens erfaringer er, at eleverne og deres forældre i mange tilfælde er så fokuserede på en gymnasial uddannelse, at de ikke ser eller forstår mulighederne for en ungdomsuddannelse på en erhvervsskole. Samtidig tager kun ganske få tosprogede familier imod tilbuddet om åbent hus på uddannelsesaftenerne på ungdomsuddannelserne.    

"Mange af forældrene ønsker, at deres børn skal blive advokater, jurister eller læger, men det er ikke sikkert, at børnene kan eller vil det. Håndværksfagene bliver set som noget meget lidt prestigefuldt, fordi det ikke kræver en uddannelse i nogle af forældres hjemlande. Når forældre og elever gennem skolen får afprøvet forskellige uddannelser af sammen, får de et større indblik i de mange muligheder, som kan danne en god baggrund for at tale uddannelse derhjemme. For nogle er det stadig oplagt at vælge gymnasiet, men det er vigtigt, at de gør det, fordi de føler det er det rette for dem", siger Finn Fallesen, der er viceskoleleder på Munkevænget Skole med ansvar for udskolingen.

Frafald giver ledighed Inddragelsen af forældrene i uddannelsesvejledningen er en del af skolens projekt "Det Gode Liv - Valg af Den Rigtige Ungdomsuddannelse". Det er finansieret med 250.000 kroner fra Fraværspuljen under Ministeriet for Børn og Undervisning, fordi både skolen og ministeriet formoder, at et tættere samarbejde med forældrene vil nedsætte frafaldet på ungdomsuddannelserne.

En rapport fra Social- og Integrationsministeriets peger på, at den manglende støtte og vejledning fra forældrene som en af de afgørende årsager til, at 55 procent af de nydanske mænd, der påbegynder en erhvervsuddannelse falder fra igen, mens det kun gælder for 33 procent af mænd med etnisk dansk baggrund. Undersøgelsen viser også, at de unges frafald fra uddannelsen har markant betydning for de unges muligheder for at få et arbejde. Kun halvdelen af dem, der er faldet fra uddannelsen er i beskæftigelse et år efter, mens det gælder for 79 procent af dem, der fuldførte uddannelsen.

God dialog På Munkevænget Skole oplever lærerne, at de fælles oplevelser på kokkehold eller i tømrerværkstedet på ungdomsuddannelserne er en god mulighed for at komme i dialog med både elever og forældre. "Vi får en anden snak med forældrene på uddannelsesbesøgene, fordi vi kan tage udgangspunkt i de konkrete oplevelser og aktiviteter, som vi laver sammen", fortæller Lone Heldt. I udskolingsklasserne har de også afholdt ekstraordinære forældremøder, hvor der er blevet diskuteret ungdomsuddannelser og opfattelser af det gode liv. Aftenerne er blevet styret af eleverne og forældrene bliver opdelt i sproggrupper, så manglende danskkundskaber ikke har været en hindring for dialogen. Det har været en stor succes. "Alle elevernes forældre er kommet til arrangementet og har deltaget aktivt i dialogen. Det har vi ikke oplevet før. Som lærere har vi trukket os i baggrunden på møderne, så det er eleverne og forældrene selv, der taler i stedet for os. Det har fået sat rigtig godt gang i dialogen", fortæller Lone Heldt. Tilbagemeldingerne fra forældrene har også været meget positive på både forældremøder og besøgene på ungdomsuddannelserne. Næste skridt er, at lærerne tager på hjemmebesøg hos eleverne, så dialogen om valget af den rette ungdomsuddannelse kan fortsætte i trygge rammer.