AKT
0   602

Kursus i vredeshåndtering til alle skoler

Rødovre Kommune har besluttet, at alle folkeskoler skal have lærere, der er uddannet i vredeshåndtering. På ungdomsskolen har de kørt pilotprojekt med Diamantforløbet om vrede.­

Første kursus i vredeshåndtering på ungdomsskolen i Rødovre var en succes. Næste kursus er i gang, og derefter skal alle folke­skoler i kommunen fra august i år have en ­eller flere uddannede lærere og pædagoger, der kan undervise eleverne i vredeshåndtering. Det er en politisk beslutning, og en gruppe skal på kursus i maj. Et kursusmateriale til elever fra mellemtrinnet og op er udarbejdet.

På ungdomsskolen møder de mange vrede unge. Eleverne her er sårbare, fagligt svage, måske på vej ud i misbrug eller en kriminel løbebane. Vreden kan være afledt af tristhed, angst, frygt, usikkerhed, ensomhed eller afmagt.

Artiklen fortsætter under banneret

»Vi ser de unge som nogle, der gør det, de er bedst til. At være vrede. Så har vi set på, hvordan vi bedst kan arbejde med det. De skubber jo andre mennesker væk, og deres manglende styr på temperamentet betyder, 
at de risikerer at komme i fængsel for vold. Samtidig koster det samfundet mange penge. Som lærer bliver man også bange, når man møder deres vrede«, forklarer de to afdelingsledere Camilla Obel, der er læreruddannet, og Mathias Lisby, der er uddannet psykolog.

Derfor tog de kontakt til Kriminalforsorgen, da Nicolaj kom med sit ønske om at lære at styre sin vrede. I fængslerne arbejder man med Anger Management, og dette arbejde er baggrunden for kurset til først de fire unge mænd på ungdomsskolen og nu en gruppe af unge kvinder. Kurserne er på otte møder af to timers varighed.

Det Kriminalpræventive Råd støtter projektet økonomisk.

»Da vi tog kontakt til de unges forældre for at få deres tilladelse til de unges deltagelse i projektet, var vi spændte på reaktionerne. Hvad ville forældrene sige til, at deres barn var udpeget som et vredt ungt menneske? Men vi mødte kun positive reaktioner. Familierne har kæmpet så længe med den vrede«, fortæller Camilla Obel.

At få sat ord på vreden

Første kursus i Diamantforløbet, som projektet hedder, er blevet evalueret. Derfor vil der fremover være mere bevægelse og kropsarbejde med i de næste kurser.

»De unge taler om, hvordan de føler vreden, og hvordan de ser ud, når de er vrede. Nogle smiler, andre eksploderer. De taler om, hvordan de ser ud i ansigtet. Det handler om, at de skal lære at være opmærksomme på deres krop og at kunne aflæse andre«, siger Mathias Lisby.

»Nogle har manglet ord for følelserne. Det giver dem et sprog, når de taler om det. Nogle har tidligere forsøgt at skjule deres vrede, indtil de eksploderede«, fortæller ­Camilla Obel.

I forbindelse med projektet har de fået udarbejdet nogle tegninger - en tidsindstillet bombe, en ildspyende drage eller en person bag en høj mur. Tegninger, som de unge kan vælge iblandt, når de skal sætte ord på deres følelser. De unge har været med til at udvikle de tegninger, der beskriver, hvordan de har det, når de er vrede.

De unge har også svært ved at sidde stille, så krop og bevægelse skal skabe aktivitet og gøre dem bedre til at mærke sig selv. Også rollespil er en del af kurset og at blive bedre til at aflæse hinanden.

Smed styrthjelm og gik

De fire drenge, der har været igennem kurset i vredeshåndtering, har overrasket ungdomsskolens ledere. Flere af dem tænker på, hvad de skal i fremtiden, og en er begyndt på teknisk skole. Det virkede helt utænkeligt for et halvt år siden.

»Han fortalte, at han for nylig var ved at knalde sin styrthjelm ind i hovedet på én, men at han lige tænkte sig om i et par sekunder. Så smed han hjelmen på jorden og gik. Det betyder, at han kan blive på teknisk skole«, fortæller Mathias Lisby.

»Det handler ikke om, at de unge ikke må være vrede, men det handler om, hvordan de tackler deres vrede. Når de bliver opmærksomme på, hvordan deres krop spænder op, når de bliver vrede, så bliver det muligt at reagere anderledes. At købe et par sekunder og lære at gå væk«.

»De unge fortæller, at klappen går ned for dem, når de bliver vrede. Bagefter er de kede af det. På kurset kan de lære at få en følelse af mere kontrol«, supplerer Camilla Obel.

De to afdelingsledere fortæller, at der jo findes mange grupper, hvor vreden er anerkendt og i høj kurs. Det giver status i rockermiljøet, hos AK81 og i bandemiljøet.

Hvem kan jeg gå til?

Det er de allermest vrede og udadreagerende unge, der indtil videre har fået mest ud af kurset.

»På kurset har de talt en del om netværk. Hvem man vil gå til, hvis man ønsker at lave ballade, og hvem man går til, hvis man vil holde sig ude af ballade. De har talt om familien og om, hvem i netværket der mest påvirker den enkelte. Flere har en farmor eller en anden, som de aldrig føler vrede over for. Det betyder noget at få identificeret resursepersonerne i netværkene, så de bliver opmærksomme på, hvem de kan gå til«, siger Camilla Obel.

De unge har også tegnet cirkler, med hvad der betyder mest for dem. Familien, vennerne, kæresten, hash eller andet. Her har skolen mindst plads.

»For mange er skolen det værste. Den er en rød klud. Måske føler de sig afvist af en lærer, de føler sig ekskluderet - og har måske oplevet at være smidt ud af skolen flere gange«, forklarer Camilla Obel.

Emnerne i forløbet har været kommunikation, kropslig opmærksomhed, handlinger og deres konsekvenser, netværk og begrebsdifferentiering. For eksempel har de unge talt om, hvad der giver respekt, hvad man helst vil respekteres for, og hvor grænsen går mellem respekt og frygt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ