Venstres uddannelsesordfører går til reformforhandlingerne med fire konkrete ønsker.

Forhandlinger i dag: Venstre vil give holddeling fri

Det største oppositionsparti går til dagens forhandlinger om skolereformen med fire krav fremtidens folkeskole. Også Dansk Folkeparti kommer med knaster til forhandlingerne. Blandt andet tror partiet ikke på, at flere timer automatisk giver fagligt løft.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dag holdes det første af en række forårsmøder i folkeskoleforligskredsen om regeringens udspil til en folkeskolereform. I forligskredsen sidder de tre regeringspartier samt Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti. Målet med forhandlingerne er at nå til enighed om en stor reform for skolen med bred opbakning i folketingssalen.

Venstres uddannelsesordfører Karen Elleman har fire punkter med til første møde.

- Afgangsprøverne skal skærpes, så det ikke er muligt at fortsætte på en ungdomsuddannelse uden at have bestået 9. klasses afgangsprøve.

- I dag er der et loft på muligheden for at opdele eleverne i hold for eksempel efter fagligt niveau, så der kun må holddeles i halvdelen af tiden. Den regel vil Venstre af med.

"Vi har tillid til at ledere og lærerteam kan organisere holddelingen. Det er ikke et forsøg på at afskaffe grundklassen, men et forsøg på at skabe mere fleksibilitet", siger Karen Ellemann til folkeskolen.dk

- Brobygning. I regeringens oplæg skal UU-vejlederne have mulighed for at vurdere elevernes uddannelsesparathed i 8. klasse, Venstre vil gerne flytte grænsen til 7. klasse.

- Fremmedsprog. Regeringsudspillet lægger op til engelsk i 1. klasse, det støtter Venstre. De vil samtidig indføre et andet fremmedsprog på mellemtrinnet - og give mulighed for et tredje fremmedsprog i udskolingen.

Derudover vil Venstre arbejde med at sikre, at de lange skoledage ikke får for stor negativ effekt for det frivillige foreningsliv.Derudover er der en lang række punkter, hvor Venstre kan tilslutte sig reformudspillet.

"Klarere mål for folkeskolen, større fleksibilitet og mere frihed til skolelederne, mere efteruddannelse af lærerne, større inddragelse af elever og forældre, flere penge til forskning, øget brug og integrering af it, længere og mere afvekslende skoledage, større inklusion af børn med specialbehov og flere timer i dansk, engelsk og matematik", har Karen Ellemann tidligere rost reformen for at indeholde - ting som ifølge hende også var at finde i VK-regeringens reformforslag fra 2010.

Reformudspillet: 
Sådan vil regeringen gøre en god skole bedre

Drop internationaliseringen Dansk Folkeparti mener, at der er meget godt i udspillet, men også DF vil forsøge at skubbe til reformen:

"Internationaliseringen kan vi ikke støtte. Der er lagt op til at lave internationale linjer, hvor man skal under, at man skal kunne undervise på engelsk, tysk osv. I en folkeskole undervises der på dansk, punktum", siger Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen.

Han fortæller i øvrigt, at DF er optaget af og enig med Lærerforeningens udspil om en åben skole, og at de ikke er enige i påstanden om, at flere timer giver et fagligt løft.

"I Finland har de for eksempel færre timer og et bedre resultat", siger ordfører Alex Ahrendtsen og fortæller, at hans parti i det hele taget er kritisk overfor tanken om en heldagsskole.

DLF: Skolen skal være et åbent lokalt kulturcenter

De Konservative sender partiformand Lars Barfoed til forhandlingerne, det er endnu ikke lykkedes for folkeskolen.dk at få det konservative forhandlingsudgangspunkt.

Læs mere

Regeringens reformudspil.

Powered by Labrador CMS