Pædagoger i skolen
0   1017

»Børnene oplever ikke skole og sfo som to forskellige ting«

Det Brede Læringsbånd på Risingskolen forener skole og skolefritidsordning og giver mere læring for eleverne. Men det stiller store krav til samarbejdet mellem lærere og pædagoger – for lærerne skal planlægge skoleaktiviteter, de ikke selv skal deltage i.

De lange korridorer på Risingskolen i Odense runger af fjerne børnestemmer, og lyden forplanter sig dæmpet til det børnehaveklasselokale, hvor lærere og pædagoger for skolens 2. årgang holder deres ugentlige planlægningsmøde.

Netop planlægning er afgørende for Det Brede Læringsbånd, hvor eleverne i Risingskolens 0.-3. klasse møder både lærere og pædagoger i klasselokalet, og hvor undervisningens mål for læring rækker ind i børnenes skolefritidsordningstid. Risingskolen er en af seks skoler i Odense, der har arbejdet med længere skoledage, forud for at hele Odense fra august skal indføre Den sammenhængende skoledag.

Artiklen fortsætter under banneret

På træstole tiltænkt lokalets elever sidder lærerne Luisa Kristina Fisker Larsen, Conny Vestergaard og Mette Nissen samt pædagogerne Kikki Due Jensen og Søren Clausen enten tilbagelænet eller foroverbøjet med albuerne på det matchende børnebord, som flere af dem kun lige kan få klemt knæene ind under.

Pædagoger skal ville skolen

Når der kun er en time om ugen til planlægning, gavner de mange års samarbejde både lærere og pædagoger, fortæller Conny Vestergaard, der har været lærer på Risingskolen i 25 år.

»Men for at samarbejdet kan fungere, kræver det, at pædagogerne vil være med inde over det fagfaglige. Hvis man bare vil være skolefritidsordningspædagog, så er det nok ikke Risingskolen, man skal være på. Det er selvfølgelig en lidt hård måde at sige det på«, siger hun.

De sidste ord leveres lidt tøvende, men pædagog Søren Clausen, som har været ansat på skolen siden sommerferien, bakker op med det samme:

»Nej, det er helt rigtigt. Det handler om at have fokus på, at der er undervisning, og at man har en rolle der som pædagog. Også selvom det er læreren, der har ansvaret for at undervise«, siger han bestemt.

For at få Det Brede Læringsbånd til at fungere optimalt er der blandt andet stor fokus på, at rammerne for børnene skal være ens, hvad enten de er i skole eller skolefritidsordning. Eleverne skal ikke opfatte, at de rent administrativt bevæger sig rundt i to forskellige verdener.

»Børnene oplever ikke skole og skolefritidsordning som to forskellige ting, for de møder jo også skolefritidsordningspædagogerne i undervisningen«, fortæller Mette Nissen, der har været lærer på skolen i godt fire år.

Læring uden lærere

De seneste tre år har lærerne undervist eleverne i Det Brede Læringsbånd i 30 lektioner om ugen - fra 8-14 hver dag. Men siden sommerferien er der sket en ændring, som har gjort planlægningen af læringsbåndet mere kompliceret.

Det Brede Læringsbånd løber stadig fra 8-14 hver dag, men nu bliver eleverne kun undervist af lærerne i 27 ud af de 30 ugentlige lektioner. De sidste tre lektioner bliver fyldt ud med pædagogiske aktiviteter, som pædagogerne står for uden lærernes tilstedeværelse. Det kan for eksempel være et besøg på et vandværk i forbindelse med et forløb om vandets kredsløb. Indholdet i de pædagogiske aktiviteter hænger sammen med det, eleverne lærer om i undervisningen. Aktiviteterne bliver planlagt af lærere og pædagoger i fællesskab.

Den nye model betyder, at lærerne skal strukturere undervisningsforløbene mere end før, fortæller Luisa Kristina Fisker Larsen, der har været lærer på skolen i lidt over fire år.

»Det skal være tydeligt, hvad der skal nås og hvordan. Jeg har da skullet vænne mig til, at jeg planlægger ting for mine elevers læring, som det så er pædagoger og ikke mig selv, der udfører«, siger hun, mens der bliver nikket rundt om bordet.

Lærerne har stadig ansvaret

Det var ikke kun på Risingskolens 2. årgang, at lærerne skulle vænne sig til den nye model, fortæller skoleleder Johnny Rasmussen. Kommunens udmelding krævede en del tilvænning.

»Mange lærere spurgte: 'Skal pædagogerne så til at undervise?' For de var jo alene med børnene noget af tiden. Vi skulle vænne os til det og omtænke nogle ting. For indtil da havde vi jo set læreren som den helt gennemgående person i elevernes skolegang, hvor pædagogerne så var inde omkring og understøtte«, siger Johnny Rasmussen.

På trods af de mange års samarbejde har den nye ændring gjort det sværere at få organiseringen af undervisningen til at hænge sammen. Derfor ser Johnny Rasmussen en vigtig rolle for skoleledelsen i at få skemaet til at hænge sammen, så der er de bedst mulige rammer for samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

Blandt andet derfor arbejder skoleledelsen på at skaffe mere tid til planlægningsmøder i de forskellige team og på at få lærernes trinmål og fagmål flettet bedre sammen med de pædagogiske læreplaner, som pædagogerne arbejder ud fra.

Usikkerhed om fremtiden

Odense Kommune har meldt ud, at samtlige 0.-6.-klasser i kommunens 33 folkeskoler skal have »en længere og mere sammenhængende skoledag«. Planen er, at Den sammenhængende skoledag skal spare kommunen for godt 26 millioner kroner om året. En stor del af pengene skal spares på specialområdet.

Selvom den nye »sammenhængende skoledag« ifølge Odense Kommune skal træde i kraft efter sommerferien 2013, er indholdet endnu ikke offentliggjort i detaljer.

Kommunen har dog meldt ud, at det vejledende timetal vil blive hævet, hvilket glæder skoleleder på Risingskolen Johnny Rasmussen. Til gengæld kan besparelserne på specialområdet komme til at ramme Odenseskolen.

»Lærerne har generelt været positive omkring udsigten til sammenhængende skoledag. Der, hvor bekymringen primært opstår, er i forhold til antallet af stillinger. Vi har specialklasser, så vi kommer nok til at kunne mærke det på den front«, vurderer skolelederen.

Pædagogerne er med i undervisningen

Det Brede Læringsbånd (DBL) startede som et forsøg med udvidet undervisning for seks år siden. 0.-3. klasse på Risingskolen indgår i DBL og møder både lærere og pædagoger i undervisningen.

I øjeblikket deltager pædagogerne 10-12 lektioner om ugen i en klasse.

Både lærere og pædagoger indgår i klasseteam. Der er afsat en lektion om ugen til samarbejdsmoduler, men skolen håber på at kunne udvide det til to lektioner i fremtiden.

I juni bruger de forskellige klasseteam en formiddag på at lægge en årsplan, der i store træk lægger rammerne for elevernes skoleår. På de ugentlige møder vil de så præcisere indholdet løbende.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.185 andre er allerede tilmeldt