Debat Kronik Klasseledelse
4   526

Professionshøjskoler mangler en 
professionsdidaktik

Hvad der virker, best practice, læringsstilsmetoder og klasserumsledelser er ikke nok træning for lærerstuderende. De skal have mulighed for en almen diskussion om folkeskolens overordnede formål og opgave, herunder lærerens personlige ansvar.

Danmark har de sidste år forsøgt at udvikle en international uddannelseskultur ved at øge de oprindelige seminariers videnskabelige og akademiske niveau. Da professionshøjskolerne i den forbindelse jævnligt skal akkrediteres, betyder det, at vi i øjeblikket oversvømmes af en angelsaksisk akademisk-videnskabelig tænkning, der - ulig den kontinentale - har et øget fokus på naturvidenskaben, metoder og adfærd. Men lektorer på professionshøjskoler kan ikke enøjet træne lærerstuderende op i, hvad der virker, best practice, klasserumsledelse og læringsstilsmetoder, hvis de ikke samtidig har tid og mulighed for en almen diskussion om, hvad folkeskolens overordnede formål og opgave er, og vores personlige ansvar i den forbindelse. Den side af sagen er desværre druknet i en adfærdsudgave af en evidensbaseret fiksering, der snarere hører hjemme i et diktatur.

Professionshøjskolen må finde tilbage til sine rødder, udvikle dem og gå i værdig dialog med omverdenen: Der findes to pædagogiske traditioner i Danmark, som har haft afgørende betydning for professionsforståelsen hos lærere og pædagoger. Den ene tradition er reformpædagogikken, der har fokus på erfaringen, sanserne og deltagelsen. Den anden tradition er livsoplysningen, der har fokus på fortællingen, fantasien og livsmodet. Begge traditioner har deres udspring i oplysningstidens tyske almenpædagogiske tænkning og er på ingen måde forældede.

Angelsaksisk metodefiksering

Det bliver afgørende for en reel international pædagogisk dialog, at danske studerende har en forståelse for vores danske pædagogiske tradition, der tager udgangspunkt i almene og kritiske dannelsesteorier.

Det er en banal pointe i dag, at vi skal forstå vores egne rødder for at kunne gå i dialog med andre kulturer. Det gælder også, når emnet er fremtidens pædagogiske udfordringer. Det er ærgerligt for den angelsaksiske tænkning, at der ikke er mulighed for at få en kritisk-konstruktiv feedback fra den kontinentale almene pædagogik, og her i særdeleshed den reformpædagogiske, kritiske og livsoplysende danske tradition. I stedet er der i øjeblikket våbenhvile mellem den angelsaksiske og den kontinentale tradition, hvor de optræder som hånligt grinende parallelspor ledet af Jens Rasmussen, Lars Qvortrup og Niels Egelund som de tre tenorer.

Artiklen fortsætter under banneret

Alene den angelsaksiske metodefikserede udgave har systemets velsignelse, og det er både akademisk og videnskabeligt en katastrofe, fordi vi går glip af en kritisk intellektuel dialog til gavn for den pædagogiske praksis.

Vi behøver desperat en gennemgående didaktisk diskussion i forhold til de nuværende professionshøjskolers øgede akademiske og videnskabelige arbejdsformer. Disse har bestemt løftet eksempelvis det skriftlige niveau på professionsuddannelserne og er nødvendige i moderne, komplekse forbindelser i forhold til kommunikationen og professionsudviklingen. Men samtidig peger reformpædagogikken og livsoplysningen på netop det dialogiske, nærværende møde og den narrative, sanselige ramme, som også er kvalificerende for netop professionsuddannelser - og som de næste mange år formodentlig vil være grunden til, at vores skolesystem fungerer på trods af mange problematiske administrative og organisatoriske tiltag.

Lærerens personlige ansvar

Vi behøver lærebogsmidler på professionshøjskolen, som netop er sanselige og fortællende, og som har fokus på den studerendes personlige ansvar og opgave som lærer. Den narrative, filosoferende fortællings form giver mulighed for at inddrage personlige erfaringer, så lærestoffet bliver relevant og meningsfuldt. Fortællingens didaktiske virkemidler er folkelige og vitaliserende for lærerstuderendes lyst til at møde en kompleks omverden og udvikle undervisningsmod. Denne lærings- og dannelsesproces skal læreren give eleverne mulighed for at være i. Men hvordan kan læreren give eleven mulighed for at indgå i livsbekræftende lærings- og dannelsesprocesser, hvis ikke han eller hun har oplevet det igennem læreruddannelsen?

Lærerstuderende skal overhovedet ikke blive til videnskabelige eksperter på læreruddannelsen. De skal i stedet forpligtende møde fortællinger, teorier, metoder og personligheder, som giver dem mulighed for at udvikle deres egen personlige og almene professionsidentitet. Jeg har, som underviser i pædagogik og almen didaktik på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen, oplevet et stort engagement og mange resurser hos de studerende. Desværre kan disse kvaliteter ofte reduceres eller forsvinde i mødet med en videregående uddannelse, der har sine didaktiske idealer fra en helt anden uddannelseskultur.

Professionshøjskolerne er alene fornyet med afsæt i akademiske og videnskabelige traditioner, der er udviklet i en universitetskultur. Men professionshøjskolerne har en professions- og praksisforankring, som den akademiske og videnskabelige tradition ikke kan tage højde for. Desværre forsøger professionshøjskolen oven i købet, som en anden Jeppe på Bjerget, at være så tydelig og målbar akademisk og videnskabelig, at den helt mister sin egen særegenhed og ender som en karikatur af en mand i en hvid kittel inde i laboratoriet. En bestemt enøjet universitetskultur, som ikke engang de traditionelle universiteter har kastet sig ud i.

En hel pædagogisk-humanistisk tradition er i fare for at forsvinde i øjeblikket, hvis ikke professionshøjskolen nu værner om vores almenpædagogiske tradition, udvikler den og opbygger et reelt kritisk-konstruktivt værn mod det hav af systemisk-inspirerede metoder, som i øjeblikket truer med at rive den sidste rest af personligt ansvar og kritisk tænkning væk fra folkeskolen.

Iben Valentin Jensen, lektor i pædagogik og almen didaktik,

ivj@ucsyd.dk, www.nytaskov.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
298 andre er allerede tilmeldt