Christine Antorini besøgte i går Bavnehøj Skole i København, som er en af de 14 udvalgte skoler. Under sit besøg understregede hun, at projektet skal give vigtig evidensbaseret viden, som andre skoler også kan få gavn af.

Skoler sætter gang i videndeling om tosprogede

Regeringen har afsat 42 millioner til styrkelse af tosprogedes faglighed på 14 skoler. Projektet er netop sat i gang på skolerne, som især skal arbejde med aktionslæring for at sikre, at undervisningserfaringerne bliver delt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Udviklingsprojektet løber over tre år, hvor de 14 skoler årligt får en million hver til tosprogsområdet. Ministeriet for Børn og Undervisnings tosprogs-taskforce beslutter i samarbejde med skolelederne, hvad pengene på de enkelte skoler skal bruges til.

Nationale forsøg skal styrke tosprogedes skolegang

Skolerne skal arbejde med aktionslæring for at gøre sig nogle gode erfaringer om, hvilke metoder, der virker i undervisningen af tosprogede. Formålet med udviklingsprojektet er at samle disse erfaringer, så tosprogsundervisningen kan forbedres i hele landet. Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini glæder sig til at se projektets evalueringer.

"Aktionslæring er et meget vigtigt redskab, så erfaringer fra undervisningen kan deles lærerne imellem. Projektet giver os viden med evidens bag, så vi efterfølgende kan bruge erfaringerne på andre af landets skoler, som har de samme udfordringer", siger hun.

14 skoler får øremærket hjælp til tosprogede - nu uden modkrav

Projekt 'rammer hovedet på sømmet' Udviklingsprojektet bliver taget godt imod på Bavnehøj Skole i København. Skoleleder Pia Grevelund glæder sig til at arbejde med aktionslæring på skolen, og hun forventer, at der hurtigt kan skabes en god kultur omkring det.

"Vi er rigtig glade for midlerne. Det er en god mulighed for os, så vi for alvor kan få sat fokus på de tosprogede, og hvordan vi kan undervise dem, så de lærer mest muligt. Midlerne er det skub, som gør, at vi kan løfte opgaven", siger hun.

Tosprogede tages ud af klassen

Rúna Ellendersen er andetsprogslærer på Bavnehøj Skole. Selvom lærerne ikke er blevet hørt til, hvilke elementer, de gerne ville have med i projektet, er hun meget positiv.

"De har virkelig ramt hovedet på sømmet i forhold til, hvad vi har brug for med de udfordringer, vi har. Nogle gange mangler man som lærer en bevidsthed om, hvad det er, man gør, og hvorfor det virker, så derfor glæder jeg mig meget til aktionslæringen. Det kommer til at falde rigtig godt tilbage på eleverne", siger hun.

Projektet skal løbende evalueres af eksterne konsulenter fra det nationale forskningscenter for velfærd, SFI.

Taskforce har endnu ikke greb om de tosprogede